Fiskerisektoren på kursændring 

Fiskeriet er presset gennem 1980'erne. Det får Fiskeriministeriet til at hyre hjælp hos COWI, der i 1987 udvikler en række nye økonomiske analyseværktøjer, som bliver afgørende for en ny fiskerisektorplan.
Det er ikke småproblemer, rådgiverne bliver præsenteret for i jagten på at finde en løsning for hele fiskerisektoren. Fartøjsflåden er for stor og for ineffektiv, den internationale konkurrence vokser, og EU og Fiskeriministeriet pålægger fiskerne kvoter. Men kvoterne viser sig at ramme de forskellige dele af fiskerisektoren skævt.

Foto: Andrew Stewart


Tiårig masterplan

Kravet til omstrukturering og udvikling af fiskerisektoren viser sig at være omfattende, og regeringen beslutter at udarbejde en tiårig masterplan for erhvervet og beder COWI om assistance til den omfattende planlægningsopgave. En opgave, der skal udføres i tæt samspil med interesseorganisationer og erhvervet.

Kvoter påvirker indtjening

For første gang i en større samfundsmæssig planlægningsopgave bruger COWI økonomisk modellering som en vigtig del af analysegrundlaget. Det sker for at kortlægge, hvilken betydning fiskekvoterne har for indtjeningsmulighederne i de enkelte dele af erhvervet.

Med de nyudviklede modeller beregner man derefter de politiske muligheder for at øge indtjeningen i erhvervet gennem restruktureringsforslag og andre udviklingsinitiativer.

Skepsis forvandles til tillid

Brugen af økonomisk modellering bliver i første omgang mødt med skepsis fra interesseorganisationer og erhvervsrepræsentanter. Skepsis bliver dog hurtigt vendt til tillid ved at inddrage både fiskere og industri i arbejdet med data- og omkostningsvurderinger.

Både fiskeriministeriet og erhvervsrepræsentanterne bruger senere de økonomiske konsekvensvurderinger som input i den politiske dialog om både strategi og konkret politik for erhvervsudvikling i fiskerisektoren.