Sidst i 1980'erne tog et par ingeniørteknikere og industrimiljøeksperter til Indonesien for at vurdere behovet for den nødvendige lånekapital til den indonesiske industri, så den kunne leve op til en bæredygtig miljømæssig udvikling.

Ekspert inden for industrielt miljø Kai Lindgren fortæller:

"På et garveri mødte vi en ulidelig stank af svovlagtige forbindelser, det lugtede nærmest som råddent æg. Stanken kom fra behandlingen af kohuderne med stærkt alkalisk og ætsende væsker. Her stod en dreng og baksede med tunge huder med sine bare ben direkte i garverivæsken.

Jeg husker stadig hans nærmest udtryksløse øjne. Han var en af mange, der var blevet glemt under projekteringen af fabrikken. Der var simpelthen ikke plads til at manøvrere med kohuderne andet end i selve garveritanken".