/ Skip Navigation LinksOm COWI / Historien om COWI / 1990 - 2000 / Det nye europakort tager form

Det nye europakort tager form 

Der var behov for at udbygge infrastrukturen inden for transport i Østeuropa for at understøtte udviklingen af handel og kommunikation mellem Øst- og Vesteuropa. 
 Foto: Andrew Stewart.
I 1990 vandt COWI EU's første store infrastrukturanalyse af Østlandene, det daværende Sovjetunionen. Der var behov for at udbygge infrastrukturen inden for transport for at understøtte udviklingen af handel og kommunikation mellem Øst- og Vesteuropa.
Projektchef i transportøkonomi Karsten Sten Pedersen tog med et projekthold til en række østlande for at tegne, hvad der senere skulle blive det nye europakort:

"Vores samarbejdspartnere i øst var vant til at holde kortene tæt til kroppen, og nu kom vi dér og ville kortlægge deres land og dets problemer. Men de var også meget forhippede på faglige drøftelser. Det sværeste var at skabe fælles forståelse for at åbne, og markedsorienterede økonomier og planlægningssystemer ville give erhvervslivet langt større frihed til at vælge transportform, rute og destination. Og at denne åbenhed ville ændre forudsætningerne for planlægning fundamentalt".
Men COWIs projekthold fik skabt overblik over de væsentligste mangler i infrastrukturen i øst, så EU-Kommissionen et par år senere kunne offentliggøre et net af paneuropæiske transportkorridorer, der skulle åbne for handlen mellem øst og vest.

SIDST OPDATERET: 29.03.2012