Udviklingen går stærkt i Danmarks tredje største by. Og vores 130 medarbejdere er involveret i mange af de opgaver, der tegner fremtiden i Odense:
COWI har sammen med en række samarbejdspartnere afleveret bud på totalrådgivning på det nye Universitetshospital. Vi er bygherrerådgiver på den omfattende omdannelse af Thomas B. Thriges Gade og yder rådgivning i relation til Odense Kommunes Trafikplan og Klimaplan.
Nyt rummeligt kontor
I starten af december 2010 flyttede vi til et nyt domicil på Vestre Stations Vej. Her har vi nu samlet alle vores medarbejdere og deres mange kompetencer under ét tag.
Det giver de bedste betingelser for videndeling og samarbejde på tværs, samtidig med at sociale aktiviteter og tiltag har plads til at spire og sprudle både i kraft af mulighederne på det nye rummelige kontor og nærheden til byens fritids-, og kulturtilbud.
Plads til gæster
På Odensekontoret har vi en aktiv personaleforening, og det nye domicil åbner for flere og større gå-hjem-møder, foredrag og seminarer, der kan glæde og inspirere kunder og kolleger fra hele Danmark.