/ Skip Navigation LinksKontakt / Syd / COWI Vejle / Fra teoribøger til eget skrivebord

Fra teoribøger til eget skrivebord 

Foto: COWI
Daniel Doose Jeppesen (t.v.) oplever, at der aldrig er langt til faglig sparring eller et godt råd fra en kollega.
Daniel Doose Jeppesen sprang direkte fra endt studie til et fast job hos COWI. I løbet af sit første arbejdsår har han løst opgaver for bl.a. DSB, Stryhns og Billund Lufthavn. Variationen er noget af det bedste ved jobbet, mener Daniel. 
Den nyudklækkede civilingeniør Daniel Doose Jeppesen havde kun lige akkurat løftet hovedet fra teoribøgerne og de tunge matematiske beregninger, da han i september 2010 blev præsenteret som ny medarbejder i afdelingen Industri og Energiproduktion på COWIs kontor i Vejle.

Erfaren mentorEt år senere kan han se tilbage på en tid fyldt med forandringer og opgaver på en række meget forskellige industriprojekter. Daniel husker tydeligt den første dag på jobbet:

"Jeg blev taget godt imod og følte at min jobstart var velforberedt. Alt det praktiske omkring it-udstyr og adgang var på plads og jeg fik tilknyttet en mentor, som havde afsat tid til at hjælpe og vejlede mig."

Med på projekter fra start
Daniel blev hurtigt en del af et igangværende projekt for medicinalvirksomheden Leo Pharma. Selvom det var ret forvirrende at blive kastet ind i et projekt, der kørte for fuld tryk, var det en god følelse hurtigt at være en del af et team og kollegerne tog sig altid tid til at hjælpe på trods af travlhed, fortæller Daniel.

Siden har der været stor variation i de projekter, den unge ingeniør har været med til at løse. Opgaverne spænder over et nyt forsyningsanlæg til DSB, nyt fjerkræslagteri for norske Nortura, kapacitetsudvidelse hos Stryhns og nyt røntgenanlæg til Billund Lufthavn.

"De mange forskellige opgavetyper er noget af det bedste ved at være hos COWI. I starten skulle jeg dog lige vænne mig til, at man ikke har lommeregneren lige så meget fremme som på studiet, hvor man hele tiden arbejder med teori og beregninger. Mit job handler i høj grad også om at udforme udbudsbeskrivelser og produktions- samt proceslayouts, og det er jeg blevet rigtig glad for," siger Daniel.

Når vinden er rigtigSelvom Daniel hører til på kontoret i Vejle, betyder det ikke, at han arbejder der hver dag. Han bor i Randers og arbejder derfor ofte på kontoret i Aarhus eller hjemme fra sit eget skrivebord. Fleksibiliteten gælder også arbejdstiden, som Daniel kan tilrettelægge, så det giver tid til kæresten og hans nyeste fritidsinteresse kite surfing.

SIDST OPDATERET: 03.08.2011