EFFEKTIV RISIKOHÅNDTERING PÅ VIRKSOMHEDER MED FARLIGE STOFFER

10.08.2020 / Gunilla Christiansen and Finn Pedersen

Når der er farlige stoffer involveret i et uheld, kan det udgøre en alvorlig trussel for menneskeliv og for miljøet. Selvom brugen af farlige stoffer ikke kan undgås i visse brancher, er det vigtigt at indføre foranstaltninger som nedsætter risikoen. Enten ved at fjerne eller minimere muligheden for uheld eller ved at afbøde eller formindske konsekvenserne af et alvorligt uheld. 

Her er nogle tips fra COWIs specialister til, hvordan virksomheder bedst opfylder sikkerhedskravene.

 Hvis din virksomhed er omfattet af EU's Seveso III-direktiv om kontrol med risikoen for større uheld (i Danmark ”Risikobekendtgørelserne"), så skal virksomhedens sikkerheds-rapport accepteres af de relevante myndigheder. Reglerne varierer EU-medlemsstaterne imellem. I Danmark er det typisk miljømyndigheden, som er koordinerende, mens Arbejdstilsynet, beredskabsmyndigheden og politiet hver især håndhæver kravene på deres ressortområder.

Sikkerhedsrapporten er et styringsdokument, som følger virksomheden fra vugge til grav, og den skal opdateres regelmæssigt. Virksomhedens engagement i egne politikker og procedurer for drift, vedligeholdelse, ændringer og nødsituationer er afgørende, for at sikre at det accepterede sikkerhedsniveau overholdes til enhver tid.

SÅDAN UDARBEJDES EN SIKKERHEDSRAPPORT

Vi anbefaler følgende trin i udarbejdelse af sikkerhedsrapporter:

1. Udarbejd og beskriv selv så meget du kan af dokumentationen. For eksempel procedurer og beskrivelse af det konkrete system for sikkerhedsledelse, handlingsplan for etablering af risikonedsættende foranstaltninger, intern nød- og beredskabsplan, sikringsplan (hvis sårbarhedsvurderingen kræver det) og jeres politik for forebyggelse af større uheld i virksomheden. 
   Sikkerhedsledelsessystemet kan tit udarbejdes som en udbygning af et eksisterende ledelsessystem for kvalitet og miljø.
2. Deltag så vidt muligt i det forberedende analysearbejde omkring sikkerhedsrapporten med dine egne specialister og driftsmedarbejdere.
3. Sæt dig godt ind i processen. Brug vejledningerne fra relevante myndigheder.
4. Tag ejerskab til alle aftalte opfølgende aktiviteter.

Dette engagement vil betyde en jævn og hurtig håndtering af processen fra myndighedernes side, og dermed at sikkerhedsrapporten accepteres hurtigt. Specialister fra COWI kan vejlede og hjælpe i processen, hvor det er nødvendigt. Processen med at udarbejde en sikkerhedsrapport for en virksomhed, der håndterer farlige stoffer, omfatter flere aktiviteter, der kræver specialiseret viden og erfaring.

• Anmeldelse og sikkerhedsrapport.
• Fareidentifikation, f.eks. HAZID- eller HAZOP-studier.
• Analyser af de potentielle konsekvenser med beregning af udslipshastigheder og varighed, fordampning og gasspredning, brand og eksplosion eller toksiske effekter.
• Risikoanalyse, sandsynlighed eller hyppighed af scenarier, fejlfrekvenser, menneskelige og organisatoriske faktorer.
• Risikovurdering, individuel risiko og samfundsrisiko sammenlignes med kriterierne for accept af risiko i form af henholdsvis stedbunden iso-risiko og FN-kurver.
• Risikoreduktion baseret på komponent-, design- eller procesændringer, substitution, redundans eller beredskabsplanlægning.
• Sikkerhedsbarrierediagrammer baseret på uheldsscenarier, der kan føre til større uheld, og evaluering af barrierer.
• Sårbarhedsvurdering for at forebygge terrorlignende aktiviteter, og sikringsplan, hvis der er behov for reduktion.
• Politik til forebyggelse af større uheld.
• Sikkerhedsledelsessystem.

PLANLÆGNING AF NYE ANLÆG MED FARLIGE STOFFER

Hvis der indgår farlige stoffer i planlægningen af et nyt anlæg, skal bygherren udfærdige og fremlægge en miljøkonsekvensrapport, om de forventede skadelige virkninger på mennesker og miljø som følger af projektets sårbarhed over for større ulykker og katastrofer, både under anlæg og drift. Afhængigt af den pågældende mængde farlige stoffer, skal der også udarbejdes en foreløbig sikkerhedsrapport, som skal accepteres af risikomyndighederne.

Det er almindeligt kendt, at den optimale løsning (mest sikkerhed for de samme omkostninger) opnås, når konceptet fra starten af indbefatter risikoreducerende foranstaltninger.

Selvom det er umuligt at færdiggøre et sikkerhedsledelsessystem, før du har et endeligt design og en organisation på plads, så er konceptdesignfasen det ideelle tidspunkt at begynde at identificere risici, foretage foreløbige konsekvensberegninger og prøve at forudse, hvilke risikoreducerende foranstaltninger der skal træffes for at forhindre større uheld. 

Det skal selvfølgelig opdateres løbende, når designet bliver modent og anlægget sættes i drift. Hvis man ikke tager hånd om risiciene, kan det få alvorlige konsekvenser for mennesker og miljø.

SÅDAN NEDBRINGES RISIKOEN FOR ULYKKER 

Sikkerhedsrapporten skal dokumentere at der er tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger på alle procesinstallationer, lagerfaciliteter, udstyr og hjælpesystemer, der er forbundet med en risiko ved større uheld på anlægget.

Sikkerhedsrapporten skal identificere, hvordan udslip af farlige stoffer kan forekomme i tilfælde af en ulykke. Vil frigivelse af giftige eller brandfarlige stoffer for eksempel medføre giftige dampe eller røg? Kan varmestråling eller fragmenter fra en eksplosion sprede sig til et lokalt hospital, en skole, et boligområde eller andre naboer, hvis der sker en ulykke på anlægget? Og hvad er sandsynligheden for, at det sker? Hvilke risici udsættes medarbejderne på anlægget og nærliggende virksomheder for?

Risiko er en kombination af sandsynlighed og konsekvens. Så hvis der kan forekomme en alvorlig konsekvens – for eksempel et større antal døde, så skal sandsynligheden for, at ulykken finder sted, være meget lav.

TRE TRIN TIL HÅNDTERING AF STØRRE RISICI

1. Start med at vurdere, om det helt kan undgås at have det farlige stof på stedet eller om det er muligt at erstatte stoffet med et andet og mindre farligt stof. Eller måske kan mængden af det farlige stof reduceres.
2. Hvis det er uundgåeligt, skal de største risici elimineres. Er det for eksempel muligt at adskille de farlige stoffer fra andre stoffer, så en hændelse, der involverer en del af anlægget, ikke eskalerer til et andet afsnit, selv i tilfælde af brand? 
   Hvad nu hvis et kontor eller værksted ligger tæt på et potentielt ulykkesområde – kan det flyttes, så medarbejderne er mindre udsatte?
3. Hvor risikoen ikke kan elimineres, skal der træffes foranstaltninger for at reducere alvorlige konsekvenser eller mindsker sandsynligheden for at et uheld sker. 
   Det kan blot dreje sig om at opstille en brandvæg for at beskytte sårbare genstande mod flammer/varmestråling. Eller om at lave forhøjninger i terrænet, der forhindrer, at udslip spreder sig, eller tvinger eventuelle brande væk fra sårbare genstande i omgivelserne, hvis der skulle ske en ulykke, men oftest stilles der krav om at skabe afstand. 
   Der kan også gennemføres foranstaltninger til at lede eventuelle udslip af brændbart materiale bort for at forhindre en tankeksplosion på grund af flammer i tankgraven.

12.000 INDUSTRIVIRKSOMHEDER ER OMFATTET

Sikkerhedsrapporter er ikke blot nødvendige for nye anlæg. EUs Seveso-direktiv finder anvendelse på mere end 12.000 industrivirksomheder i EU, som håndterer eller opbevarer farlige stoffer i store mængder. For eksempel inden for olie og gas, den kemiske og den petrokemiske industri, bulklagre og andre lagerfaciliteter til kemikalier eller brændstof, inklusive LPG- og LNG-anlæg, ammoniakbaserede køleanlæg og ammunitions- eller fyrværkerilagre.

Sikkerhedsrapporter er levende dokumenter, og vi lærer alle løbende af uheld, nær-ulykker og ulykker, og udvikler vores ekspertise inden for risikovurdering og sikkerhedshåndtering for at mindske faren for større uheld med farlige stoffer for de kommende generationer.