intelligent delemobilitet vil transformere livet i byerne

23.01.2018 / Øystein Berge

En bølge af selvkørende elbiler vender op og ned på livet i byerne.

Selvkørende biler handler om meget mere end at køre uden at have hænderne på rattet. Den selvkørende æra vil få stor betydning for miljøet, for byernes indretning og for, hvordan livet leves i byerne.

Den teknologiske udvikling vil ikke nødvendigvis være til det bedre.

Selvkørende biler vil muligvis få byerne til at brede sig og vil udkonkurrere den kollektive trafik, hvilket vil skabe mere trafik og mindre produktive byer.

Hvis vores byer skal være bæredygtige i fremtiden, kræver det, at politikerne og byplanlæggerne udarbejder politikker og designer byer med henblik på at undgå disse faldgruber og sikre det bæredygtige potentiale, som den nye teknologi indeholder.

9 ud af 10 biler bliver overflødige

Tesla har allerede selvkørende software i sine biler. Uber har lanceret en ny forretningsmodel for transport. Hvad sker der, når du kombinerer selvkørende biler og deleøkonomi? Så få man en elektrisk on-demand-delebilstjeneste. Hvis vi kombinerer ny teknologi med veludbygget kollektiv trafik, kan vi fjerne 9 ud af 10 biler fra gaderne i en mellemstor europæisk by, viser en OECD-rapport.

De nordiske lande er blandt de 18 europæiske lande, der forbereder sig på den selvkørende æra. I 2018 sætter Oslo 10-50 selvkørende minibusser på gaden for at levere en on-demand-tjeneste, der er fuldt integreret med resten af den kollektive trafik allerede i år.

Der er brug for smartere mobilitet, hvis den enkeltes behov skal opfyldes i dag, og vi skal sikre en bæredygtig fremtid. Folk vil kunne bevæge sig omkring let og ubesværet, og de vil gerne gøre det med grøn samvittighed. Vores opgave er at gøre det nemt for dem. – Ruter (selskabet, som står for den offentlige transport i Oslo og Akershus, Norge).

Trafiksikkerhed

Selvkørende lastbiler, busser og biler er allerede på gaderne overalt i verden. Googles selvkørende biler har tilbagelagt ca. 5,6 millioner km på rigtige veje siden 2009. Læg dertil 1,5 milliarder km simuleret kørsel alene i 2016. Tesla, GM, Volvo og andre bilfabrikanter investerer nu kraftigt for at forberede sig på fremtidens selvkørende elbil, der vil vende op og ned på bilindustrien.

Waymo, Googles selskab for selvkørende biler, anfører, at 94 procent af sammenstød i trafikken involverer menneskelige fejl. Der var 1,2 millioner trafikrelaterede dødsfald i verden i 2013. Ifølge Waymos sikkerhedsrapport for 2017 koster det samfundet omkring 1.000 milliarder USD om året. Forskningen viser, at teknikken er langt bedre til at køre, end mennesker er.

Selvkørende biler kunne redde tusindvis af liv hvert år, og man kunne spare milliarder i reducerede omkostninger til skader. Burde det overhovedet være lovligt at køre sin egen bil i 2050?
Den selvkørende bil bringer dig derhen, hvor du skal. Denne bekvemme og øgede adgang til biler kan betyde, at vejene fyldes med trafik.
Øystein Berge Seniorfagleder, COWI

Byer, der breder sig, eller produktive byer

Europa er det eneste område i verden, hvor befolkningen ventes at falde frem mod 2050. Det “gamle kontinent” ældes også hurtigere end nogen anden region, og beskæftigelsesfrekvenser falder.

Vi skal øge væksten i produktiviteten for at kunne opretholde vores økonomiske styrke og finansiere fremtidens velfærdsstat. Data viser, at Europas produktivitetsvækst er aftagende. Byerne spiller en central rolle, hvis tendensen skal vendes. Byer spiller en afgørende rolle, hvis tendensen skal vendes, fordi byer er mere produktive end områder uden for byerne. Og kompakte byer er mere produktive end byer, der breder sig.

Transport og politikker for arealudnyttelse er vigtige værktøjer til at øge produktiviteten. Selvkørende biler kunne være med til at skabe mere kompakte byer, hvorved produktiviteten ville stige.

Bekvemmelighed, identitet og frihed

Historien om personbilen er bemærkelsesværdig. Bilen er en del af vores identitet og for mange et symbol på frihed. Og selv om delebiler er en hastigt voksende trend, vil de fleste voksne stadig gerne have deres egen bil. Så hvordan ser fremtiden med selvkørende biler ud? Lad os kigge på tre scenarier:

Scenarie 1: Individuelt ejede biler

I dette scenarie bruges selvkørende biler på samme måde, som biler bruges i dag. Scenariet minder måske meget om situationen i dag, men det selvkørende aspekt vil ændre den måde, hvorpå vi bruger vores biler. Det bliver lettere at køre i bil af den simple grund, at man ikke selv skal køre. Du kan arbejde til og fra jobbet, når du bruger en selvkørende bil. Bilerne vil også kunne køre for dem, der ikke selv kan, f.eks. børn og handicappede.

Det betyder, at folk vil køre mere i bil. Scenariet vil gøre biler mere attraktive på bekostning af andre transportmidler. Byerne vil brede sig mere ud, da det vil være mindre belastende at pendle, og denne udbredelse vil have en negativ effekt på produktiviteten. Der vil blive mere trafik og dermed mere forurening og et større behov for dyre vejinvesteringer. Dette scenarie vil have en negativ indvirkning på samfundet.

Scenarie 2: Mobilitetstjenester kombineret med individuelt ejede biler

Der udvikles et betydeligt marked for mobilitetstjenester, og bilproducenter, taxiselskaber og teknologiske løsninger som Uber og Google leverer en række forskellige transportydelser.
Prismekanismerne vil være afgørende for hvilken markedsandel, disse ordninger vil opnå.

Myndighederne kan være med til at fremme delebilsordninger gennem vejafgifter og andre politikker, der tilskynder til deling.

Mere transportdeling vil betyde mindre trafik, mindre forurening, mindre transporttid og et mindre behov for vejinvesteringer.

Scenarie 3: Forbud mod individuelt ejede biler

I dette scenarie er privat bilejerskab forbudt. Al transport er en del af et integreret offentligt transportsystem, der omfatter alle transporttyper.

En typisk tur kan se sådan ud: Passageren bestiller den ønskede transport via en app, hentes af en selvkørende bil eller mindre bus. Herefter transporteres passageren til nærmeste metrostation og tager toget til stationen tættest på destinationen. Passageren køres eventuelt det sidste stykke vej af endnu en selvkørende bil eller bus.

Det lyder måske som en utopi. Det er imidlertid fascinerende at analysere, fordi det indeholder enorme fordele for samfundet.

Dette er et scenarie, hvor individuelt ejede biler ikke eksisterer, og al transport foregår via et system, der integrerer de forskellige transportformer. En typisk tur kan se sådan ud: Passageren bestiller den ønskede transport via en app, hentes af en selvkørende bil eller bus, transporteres til nærmeste metrostation, tager toget til stationen tættest på destinationen og køres eventuelt det sidste stykke vej af endnu en selvkørende bil eller bus.  

OECDs International Transport Forum har udført en undersøgelse af den potentielle effekt på trafikken i Lissabon. Undersøgelsen viser, at dette scenarie kan nedbringe antallet af biler med mere end 90 procent uden negative konsekvenser for de rejsende. Andre undersøgelser fra Lissabon og Helsinki har senere bekræftet resultaterne.

Man får meget mindre trafik, meget mindre forurening, mere effektiv transport og bedre byer, hvor trafikken kræver mindre plads, så der er mere plads til borgerne. Bagsiden af medaljen er, at man må ofre den frihed, der ligger i at have sin egen bil.

Undersøgelsen viste også, at i dette scenarie kan man levere en transportservice, der er lige så god som eller bedre end den eksisterende, med mindre end fem procent af det nuværende antal biler. Resultaterne er senere blevet bekræftet af andre undersøgelser af Lissabon og Helsinki.

I dette scenarie får man altså meget mindre trafik, meget mindre forurening, mere effektiv transport og bedre byer, hvor trafikken kræver mindre plads, så der er mere plads til borgerne. Til gengæld må man ofre den frihed, der ligger i at have sin egen bil.

Hvordan ser fremtiden ud?

Det første scenarie vil have en negativ effekt på samfundet. Vi er nødsaget til at bevæge os i retning af mere transportdeling for at forbedre bykvaliteten og reducere forureningen.

Tætbyggede byer, der er til at leve i, hænger ikke sammen med, at man har hver sit køretøj. Med de miljømæssige udfordringer, vi står over for, kan vi ikke bare fortsætte, som vi plejer.

Spørgsmålet burde være, hvor langt vi kan komme i retning af scenarie 3 uden at gå på kompromis med borgernes valgfrihed?

Det er ikke et teknisk spørgsmål, men et spørgsmål om politik og vores mentale afhængighed af personbiler. Den største udfordring bliver muligvis vores tilgang til mobilitet.

FAKTA

  • Halvdelen af verdens befolkning – 3,5 milliarder mennesker – bor i dag i byer
  • I 2030 vil næsten 60 procent af verdens befolkning bo i byområder
  • 95 procent af befolkningstilvæksten i de kommende årtier vil ske i udviklingslandene
  • 828 millioner mennesker lever i dag i slumområder, og tallet stiger hele tiden
  • Verdens byer optager kun tre procent af jordens areal, men står for 60-80 procent af energiforbruget og 75 procent af CO2-udledningerne
  • Den hastige urbanisering lægger pres på vandressourcer, kloaksystemer, det levende miljø og den offentlige sundhed
  • Men de tætbefolkede byer kan også føre til effektivitetsgevinster og teknologiske nyskabelser, samtidig med at ressource- og energiforbruget mindskes

Kilde: FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling / nr. 11 bæredygtige byer og lokalsamfund

 

MØD EKSPERTEN

Jeg har en kandidatgrad i økonomi, men har også studeret social antropologi, historie og filosofi på Oslo Universitet og Humboldt-universitetet i Berlin.

Siden 2013 har jeg anvendt min ekspertise i humaniora og økonomi hos COWI. Min fagkombination opfylder et voksende behov hos byplanlæggere for at forstå, hvordan man udvikler en produktiv storby.

Jeg er overbevist om, at hvis man planlægger byen og mindsker transportbehovet kan man løse mange infrastruktur- og miljøproblemer. Man får en grønnere by, men der er også andre fordele. Tætheden i storbyerne giver faktisk højere produktivitet og værdiskabelse.

Der er mange, som arbejder med denne dagsorden, og de trækker alle udviklingen i samme retning. Budskabet om bæredygtig byudvikling lyder kraftigere og kraftigere.

Læs mere om Øystein her. 

Kontakt

Øystein Berge
Specialist
Spatial planning and Landscape architecture, Norway

Tel: +47 93041416