ITS kan afhjælpe trængsel på vejene og minimere CO₂-udledning

Byområder verden over står over for store trafikale udfordringer pga. stigende trængsel og transportmidlers stadigt voksende CO₂-udledning. Intelligente transportsystemer (ITS) kan være en del af løsningen.

Flere mennesker rykker mod byerne. FN forudser, at der i 2050 på verdensplan vil bo 6,4 milliarder mennesker i byområder, hvilket svarer til 66 procent af jordens befolkning.

Udviklingen vil unægteligt sætte mobiliteten og luftkvaliteten i byerne yderligere under pres. Biltrafikken i byområderne står allerede i dag for 23 procent af den samlede globale CO₂-udledning, og hvis udviklingen fortsætter som hidtil, vil andelen nå op på cirka 60 procent i 2050.

At regulere trafikken i byområder er en balancegang mellem effekt, funktionalitet, tilgængelighed, sikkerhed og bæredygtighed. Og i mange storbyer er udbygningen af vejnettet ikke muligt pga. pladsmangel, så alternative metoder til trafikregulering er nødvendige.

Sensorer og computerteknologi tager livtag med trængslen

En af de teknologier, som kan være med til at imødegå de trafikale udfordringer i byområderne, er såkaldte intelligente transportsystemer (ITS), som gør brug af avancerede sensorer til opsamling af data samt computer- og kommunikationsteknologi.

Målet er at minimere trængslen på vejene, øge trafiksikkerheden og mobiliteten samt reducere miljøbelastningen. ITS bruges ikke blot til biltrafikken, men er også et værktøj, der kan bruges til at regulere fodgænger-, cykel-, og den kollektive trafik.

Begrebet ITS kan defineres på flere måder og dække over mange forskellige værktøjer. De mest kendte er navigationssystemer, dynamisk trafikinformation via forskellige kanaler, vejtrafiksignaler og automatiske betalingssystemer (parkeringsbetaling, 'road pricing', 'tolling'), men i bred forstand kan begrebet ITS også dække over teknologier som eksempelvis selvkørende køretøjer.

ITS bruges i dag i store dele af verden, og der findes mange eksempler på, hvordan ITS har afhjulpet lokale og globale problemer.

40 procent færre trafikuheld

Et eksempel er i Bologna i Italien. Bologna havde et ønske om at reducere trafikuheld og personskader. En stor undersøgelse viste, at 83 procent af trafikuheld skyldtes dårlig adfærd blandt bilister. Svaret i Bologna blev at implementere et automatisk håndhævelsessystem, kaldet Star, i en række lyskryds. Konkret blev der installeret kameraer, som kunne sende information om lovovertrædelser direkte til politiet.

Håbet var, at dette ville minimere den dårlige adfærd blandt bilisterne. Og det virkede. Resultatet af ITS-løsningen var 40 procent færre trafikuheld og 48 procent færre personskader i løbet af et år.

Et andet eksempel er fra Venedig og den nærtliggende by Mestre i Italien. Begge områder var plaget af kødannelser og dårlig luftkvalitet. Derfor blev begge områder i 2011 til betalingszoner for biler. En ITS-løsning muliggjorde en automatisk og derved lettere registrering af de passerende biler.

Betalingszonen medførte en reduktion af biltrafikken i byområderne på 10 procent. Derved blev målsætninger om mindre kødannelse og bedre luftkvalitet indfriet.

ITS bidrager til klimamål og reduktion af rejsetid

COWI har i øjeblikket flere store ITS-projekter, både i Danmark og på verdensplan. I Danmark tæller de store projekter blandt andet ITS-programmet i København og udbuddet af OCIT-baserede løsninger i Aarhus.

ITS-programmet i København består af flere delelementer: Et af disse er Københavns Kommunes ønske om at reducere rejsetiden i ni udvalgte vejkorridorer samt at opnå Københavns eget klimamål om at blive CO₂-neutrale i 2025.

Tiltaget forventes at øge fremkommeligheden for busser og cykler i visse vejkorridorer og bidrage til en reduktion af CO₂-udledningen på 25.000 tons per år efter 2025, set i forhold til en samlet udledning fra vejtrafikken i 2010 på ca. 380.000 tons.

For at løse denne opgave bliver der brugt CTMS (central traffic management system). En ITS-løsning, der baseret på live trafikdata, indstiller lyskrydsene i de ni udvalgte vejkorridorer, alt efter hvem de ønsker at prioritere. Eksempelvis ved at give cyklister og busser grønne bølger, så de undgår at stoppe for rødt lys.

Derved øger ITS udvalgte trafikanttypers mobilitet og minimerer deres rejsetid, hvilket kan være med til at gøre busser og cykler mere attraktive transportvalg.

En anden ITS-løsning i København er installation af 'on-board units' i lastbiler og installation af 'road-site units' i lyskryds.

Formålet er at bruge kommunikationen mellem de to units til bl.a. at forlænge grøn-tiden for derved at minimere lastbilernes stop og start i lyskrydsene og dermed reducere CO₂-udledningen. Et lignende system anvendes allerede for busser i hele landet.

De foreløbige resultater af de nævnte ITS-tiltag i København er bl.a.:

• Op mod 2 minutter kortere rejsetid på nogle buslinjer i myldretiden
• Op mod ½ minut kortere rejsetid for cyklister i myldretiden i nogle korridorer.
• Færre stop for cyklister.

Tidsbesparelserne på længere strækninger kan naturligvis være større alt afhængig af ruten og kan dermed være en væsentlig faktor i valget af transportmiddel. 

Lettere adgang til store mængder data giver nye muligheder

Hvad der især gør ITS spændende i øjeblikket, er muligheden for i højere grad at udnytte relevante trafikdata, som i takt med digitaliseringen og udviklingen af nye teknologier er blevet lettere at indsamle.

ITS er i en konstant og spændende udvikling. Og hvad vi i dag tror er umuligt, kan i fremtiden blive muligt i takt med udviklingen af nye teknologier og indsamlingsværktøjer. Selvkørende transportmidler og kunstig intelligens er blot et par eksempler på teknologier, som sandsynligvis vil blive en del af fremtidens ITS.

En anden vigtig komponent i fremtidens værktøjer er forbedrede navigationssystemer. Hvor man i dag kan bruge navigationssystemer til at hjælpe borgere fra a til b på baggrund af data fra én transportform, kan fremtidens teknologi kaldet MaaS (mobility-as-a-service) på én platform samle integrerede, platformsbaserede løsninger.

Platformen giver adgang til forskellige transportformer og transportservices via digital infrastruktur. Teknologien kan også være et middel til at foreslå borgeren alternative transportmidler, og derved mere miljøvenlige transportmidler.

Flere på politisk, statsligt og kommunalt plan er ved at få øjnene op for mulighederne ved ITS, men da det er mindre synligt end nye veje og broer og giver mindre forbedringer af trafikken, nedprioriteres ITS i nogle tilfælde.

ITS er imidlertid mindre omkostningstung end store vejprojekter, og derfor er ITS en vigtig og innovativ løsning på fremtidens mobilitetsproblemer.