MASSIVE AFFALDSMÆNGDER I AFRIKANSKE MEGABYER KRÆVER BÆREDYGTIGE AFFALDSENERGIANLÆG

Energi fra biomasse og affald Insights

25.09.2018 / Torben Kristiansen

Voksende byer øger den globale efterspørgsel efter affaldsenergianlæg og avancerede genanvendelses- og bioaffaldsanlæg. Ikke mindst for at kunne opfylde behovet for bæredygtige byer samt en bedre ressourceudnyttelse og for at undgå yderligere klimaforandringer. Teknologiens potentiale på det afrikanske kontinent er enormt. Alligevel er der langt imellem anlæggene. Hvorfor?

Med tiltagende befolkningsvækst og urbanisering forventes den årlige affaldsmængde at stige med 70 % til 3,40 milliarder tons i 2050.

Regionen syd for Sahara er den hurtigst voksende region i Afrika, og affaldsmængden her forventes ifølge Verdensbanken at stige til det tredobbelte i 2050.

Heldigvis findes der metoder til at håndtere disse udfordringer. En af disse er affaldsenergianlæg (affaldsforbrændingsanlæg), som er en velafprøvet, avanceret affaldshåndteringsteknologi, der har været i brug i Europa i mere end 100 år, og som har været igennem en betydelig teknologisk udvikling.

I dag er der over 500 europæiske og 90 nordamerikanske affaldsenergianlæg i drift (ISWA 2012), og der er mere end 350 affaldsenergianlæg i drift i Sydøstasien, primært i Kina. Kina oplever også den højeste vækst i kapacitet og planlægger at bygge over 400 affaldsenergianlæg i de kommende 20 år.

I Afrika har teknologien imidlertid endnu ikke vundet indpas. Hvorfor?

Er affaldsenergianlæg overhovedet en relevant teknologi i Afrika? Det korte svar er: ja, absolut.

Især i Afrikas megabyer og byområder med høj vækst er den simple løsning med indsamling og deponering af affald ikke længere bæredygtig eller mulig på grund af manglende kapacitet på lossepladserne, øgede transportafstande og stigende priser på jord.

Disse udfordringer bliver kun større, da kontinentets befolkning ventes fordoblet og mængden af affald næsten tredoblet i 2050.

Typisk kan der forventes stordriftsfordele for anlæg med en kapacitet på mere end 250.000-350.000 tons om året. 

AFRIKANSKE ERFARINGER MED AFFALDsenergianlæg OG UDFORDRINGERNE FREMADRETTET

Der er imidlertid en række andre vigtige beslutningskriterier og overvejelser, der bremser investeringerne i affaldsenergianlæg i Afrika.

Først og fremmest er der kun meget begrænsede og overvejende negative erfaringer med affaldsforbrænding i Afrika i dag. Det skyldes primært, at de fleste anlæg, som er i drift i Afrika, er meget små forbrændingsanlæg med teknologi fra 1970erne, hvor energien ikke udnyttes, og hvor anlæggene primært bruges til bl.a. forbrænding af sygehusaffald og kun har begrænsede eller ingen røggasrensningssystemer. 

Andre vigtige overvejelser og problemstillinger:

  • Affaldsenergi er en investeringstung metode, der typisk kræver en indledende investering i omegnen af 800-1.100 USD pr. ton årlig anlægskapacitet (dvs. at et anlæg med en kapacitet på 500.000 tons pr. år koster omkring 400-550 millioner USD).
  • De årlige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger er også betydelige og meget afhængige af indtægterne fra salget af energi osv. Det betyder, at der altid vil være behov for en væsentlig behandlingspris for affaldet, selv når den producerede energi kan sælges til gode priser.
  • Forretningsmæssige risici, e.g.: 

    - Affaldskvalitet og -mængde
    - Konkurrence fra billigere eller ulovlige lossepladser
    - Tilladelser og godkendelser
    - Ændring i lovkrav og politikker
    - Udgifter til bortskaffelse af restaffald
    - Indtægter fra salg af energi
    - Valutakursrisici
    - Politiske risici.
  • Vellykket planlægning og indkøb af affaldsenergianlæg kræver international og lokal erfaring for at sikre, at den konkrete business case er sund og solid, at alle risici håndteres korrekt, og at der træffes kompetente beslutninger vedrørende projektering.
  • Drift og vedligeholdelse kræver adgang til faglært og kvalificeret arbejdskraft og adgang til reservedele og sliddele af passende kvalitet.
  • Veldefineret og forudsigelig affaldskvalitet, især i forhold til brændværdi, er helt afgørende for driften af anlægget, anlæggets kapacitet, energiudbyttet og den samlede business case. Der skal være en god forståelse af affaldsstrømmen og -kvaliteten, som samtidig skal kunne kontrolleres.
  • Endelig, og navnlig i de nye vækstøkonomier, er det ekstremt vigtigt at forstå betydningen af den uformelle affaldshåndtering, i det der ofte sker en stor udsortering af værdifulde affaldsfraktioner via klunsning uden for de formelle affaldsaktører, der i høj grad kan påvirke kvaliteten af det restaffald, der havner på affaldsenergianlæg.

ANLÆG MED MINIMAL MILJØPÅVIRKNING

I Afrikas megabyer og byområder med høj vækst har den hurtige økonomiske vækst resulteret i en eksplosion i mængderne af affald og en affaldskvalitet, der ligger tæt på affaldskvaliteten i mange europæiske byer.

Drevet af det presserende behov for at finde en bæredygtig løsning på den accelererende vækst i byerne ser vi en spirende tendens til, at affaldsenergi er ved at få fodfæste i Afrika trods de nævnte udfordringer.

Adskillige affaldsenergi-projekter, der overholder de gældende EU miljøstandarder er i øjeblikket ved at blive udviklet eller er under overvejelse. Miljø-ngo'er har protesteret over mange af disse projekter delvist motiveret af de negative erfaringer fra tidligere.

Der er imidlertid sket betydelige forbedringer af teknologien inden for forbrænding og røggasrensning, hvilket betyder, at negative miljøpåvirkninger er blevet elimineret. Det vil sige, at affaldsenergianlæg bygget i henhold til gældende EU-standarder ikke har nogen målbar lokal miljøpåvirkning ud over den trafikale og visuelle indvirkning. Til gengæld er der væsentlige miljøfordele, bl.a. p.g.a. den stærkt reducerede deponering af affald. 

I øjeblikket er et moderne 50 MW affaldsenergianlæg under opførelse i Addis Ababa i Etiopien, som vil blive taget i drift inden for få måneder. 

Det er et godt eksempel på, hvordan affaldsenergi skal implementeres i Afrika. Det etiopiske elselskab har skabt det nødvendige momentum og adresseret en af de kritiske risici, nemlig at sikre en stabil høj indtægt fra salget af elektricitet.

Et stærkt internationalt konsortium bestående af entreprenører inden for ingeniørarbejder, indkøb og byggeri (EPC), rådgivere og projektudviklere samt stærk lokal støtte bidrog også til at gøre dette projekt muligt.

Flere storbyer i Sydafrika (f.eks. Johannesburg, Cape Town, Pretoria, Pietermaritzburg og Rustenburg) har også forsøgt at etablere avancerede affaldshåndteringsanlæg, herunder affaldsenergianlæg. Der er dog endnu ikke truffet beslutninger om investering.

MASSER AF AFFALD, MEN MANGEL PÅ INSTITUTIONELLE RAMMER

Desværre viser erfaringerne fra mange tidligere forsøg på at etablere affaldsenergianlæg i Afrika, at projekterne går i stå. Her er nogle af årsagerne:

  • De planlagte offentlig-private partnerskaber (OPP'er) var ikke attraktive for potentielle OPP-koncessionshavere, fordi de fleste eller alle forretningskritiske risici ofte hvilede på den private part.
  • Urealistiske forventninger til indtægterne fra salget af elektricitet og genanvendelige materialer og fordelingen af indtægtsrisikoen mellem OPP-koncessionshaverne og således urealistiske forventninger til lave eller ingen behandlingspriser for affald.
  • Den offentlige parts manglende evne til at garantere en såkaldt put-or-pay-betaling og forpligte sig til en vis affaldskvalitet og -mængde, alt sammen nødvendigt for at finansiere OPP-koncessioner via kommercielle banker.
  • Juridiske eller økonomiske hindringer, der begrænser kommunernes evne til enten i) at indgå i OPP-koncessionsaftaler eller ii) at finansiere, bygge og drive kapitalintensiv affaldshåndteringsinfrastruktur inden for de kommunale rammer.
  • Modstand eller lovgivningsmæssige hindringer i forhold til at sikre langsigtede og attraktive aftaler vedrørende køb af elektricitet, der kan sikre indtægter på lang sigt og gøre affaldsenergianlæg til mere attraktive investeringer over for bankerne.

De ovennævnte institutionelle, lovgivningsmæssige, politiske og kommercielle hindringer har i mange tilfælde vist sig at være uoverkommelige, selv om affaldskvaliteten ofte har vist sig velegnet til affaldsenergi.

ER DET INVESTERINGERNE VÆRD?

Til vurdering af om avancerede affaldshåndteringssystemer som affaldsenergianlæg er en økonomisk rentabel mulighed, er det ikke nok kun at sammenligne omkostningerne ved at vælge affaldsenergi med omkostningerne ved at drive en losseplads.

I de fleste udviklingsbyer afspejler de kommunale budgetter for affaldshåndtering i øjeblikket langt fra de fulde og reelle omkostninger, dels fordi større investeringer i f.eks. køretøjer og nye lossepladser ofte finansieres via donorer eller investeringstilskud, hvorfor der i deponeringsprisen ikke tages højde for den reelle anskaffelsesudgifter, afskrivninger osv. for omsætningsaktiverne.

KONKLUSION: ER AFFALDSENERGI EN VELEGNET TEKNOLOGI I AFRIKA?

Affaldsenergi suppleret med et øget fokus på genvinding af materialer og eventuelt næringsstoffer eller biogas fra den biologiske del af affaldsstrømmen kan føre til en betydelig reduktion af den konstante og ikke-bæredygtige deponering af affald på de stadigt voksende lossepladser.

Kort fortalt er affaldsenergi en af få velegnede, avancerede affaldshåndteringsteknologier, der via et flerstrenget indsamlings- og håndteringssystem understøtter udviklingen af bæredygtige byer, som er rare at bo i. Det skyldes bl.a. reduceret deponering af affald i lossepladser, øget ressourceeffektivitet, genvinding af energi, reduktion af drivhusgasser og oplevelsen af et højt serviceniveau hos de offentlige myndigheder.

Baseret på tekniske og objektive kriterier er det muligt i de fleste afrikanske megabyer at etablere affaldsenergianlæg, der kan bidrage til en længe ventet reduktion af affaldsdeponeringen og en reduktion af transporten af affald længere og længere væk fra byerne. 

Den afgørende faktor i forhold til at gøre affaldsenergi til en succes i Afrika er ikke selve teknologien, men megabyernes evne til at udvikle sig institutionelt. Det inkluderer udvikling af evnen til at indgå og opfylde langsigtede økonomiske og kontraktlige forpligtelser og den økonomiske, institutionelle, håndhævelsesmæssige og operationelle kapacitet til at understøtte et flerstrenget, kapitalintensivt affaldshåndteringssystem samt sikre de nødvendige operationelle kompetencer.

MØD TORBEN

Min ekspertise er inden for integreret affaldshåndtering, planlægning og indkøb af avancerede affaldshåndteringsanlæg som affaldsenergi, genanvendelsesanlæg, bioaffaldsanlæg og kontrollerede affaldsdepoter. Jeg har desuden arbejdet en del med udvikling af affaldshåndteringslovgivning og -standarder samt udvikling af kommunale og tværkommunale samarbejder og faciliteter inden for affaldshåndtering.

Jeg er uddannet civilingeniør fra 1991, hvor jeg straks begyndte at arbejde på internationale affaldshåndterings- og miljøledelsesprojekter i udlandet, f.eks. det tidligere Sovjetunionen og Central- og Østeuropa, Sydøstasien, Mellemøsten og det sydlige Afrika.

Det, der driver mig, er muligheden for at gøre en betydelig forskel ved at dele viden, praksis og personlige erfaringer. Jeg er meget tilfreds, når jeg har bidraget til at skabe lokal kapacitet og viden, og når jeg har bidraget til, at der træffes gode beslutninger, der er praktiske, miljømæssigt bæredygtige og omkostningseffektive.

Kontakt

Torben Kristiansen
Vice President
Waste and Contaminated Sites, Denmark

Tel: +45 56402198