Stol ikke blindt på oversvømmelseskortene

23.01.2018 / Bjørgvin Thorsteinsson og Svein Ole Åstebøl

Mange mennesker bor i byer, hvor der har været risiko for oversvømmelse siden den dag byen blev grundlagt. I andre byer kommer vejrkatastrofer som en overraskelse. Men ét er sikkert: I dele af verden stiger risikoen for oversvømmelse som følge af klimaforandringerne. Derfor skal oversvømmelseskortene opdateres. 

Oversvømmelser efter orkaner udgør en stor risiko i USA. Houston er en af de værst ramte byer, her er det gentagende gange gået galt lige siden byens grundlæggelse i 1836. Det lavliggende sumpede terræn, som den er bygget på, gør den særdeles udsat for ekstremt vejr. Og området er så fladt, at vandet ikke kan løbe nogen steder hen. I det første århundrede efter grundlæggelsen oplevede byen 100 oversvømmelser, så det velkendte udtryk "en 100-års-begivenhed" fik en helt ny betydning.

Klimaforandringer gør det vigtigere at tage vand med i beregningerne

Houston er blot et eksempel. Man kunne også nævne Boston, Brisbane, Guangzhou, Mumbai – listen med oversvømmede byer er lang. Alvorlige oversvømmelser og ekstreme regnmængder rammer os hårdere og oftere end tidligere. 

I oktober 2017 offentliggjorde det ansete lægevidenskabelige tidsskrift The Lancet en undersøgelse, som viste, at der var 797 ekstreme vejrkatastrofer i 2016 – en stigning på 46 procent i forhold til 2010. 

Efterhånden som temperaturerne stiger, vil vi opleve mere ekstremt vejr. I dele af verden vil grundvandsspejlet synke, og der vil komme flere tørkeperioder. Andre steder vil regnmængder og stormfloder tiltage i styrke og frekvens, regnvand vil i stigende omfang fylde vores kompakte byer, og floder og bugter vil oftere gå over deres breder. Alligevel kommer det bag på de fleste byer, når vandet rammer dem.

I 2016 var der 797 ekstreme vejrkatastrofer – en stigning på 46 procent i forhold til 2010. 

Bjørgvin Thorsteinsson Senior project manager, COWI

Modellerne skal kalibreres i forhold til virkeligheden

Sidste sommer blev Danmark ramt af en stormflod to gange på to uger. Efterfølgende viste COWIs analyse, at en ekstrem stormflod med en stigning i vandstanden på tre meter vil optræde hver 300. år, ikke hver 1.000. til 7.000. år som tidligere antaget.

Vi stoler på de eksisterende modeller, men måske stoler vi lidt for meget på dem. 

Lad os se tingene lidt mere udefra. Når man laver et oversvømmelseskort, begynder man med at lave en helt igennem teoretisk model baseret på andre modeller og eksisterende data. For at sikre at antagelser og input er korrekte, skal man kalibrere modellen i forhold til virkeligheden.

Det er så der, processen ofte går i stå. Kalibrering er dyrt og tidskrævende – man skal vente og se, hvordan forskellige virkelige scenarier passer ind i den oprindelige teoretiske model.

Uden for den sikre zone

Ingeniører og rådgivere er blevet mere opmærksomme på modellernes begrænsninger. Eksempelvis tager nogle modeller ikke højde for mængderne af regnvand, så det kommer bag på kommunerne, at visse områder oversvømmes, selv om kortet viste, at de ikke ville blive ramt. 

Det så vi, da vi blev bedt om at kontrollere og forbedre oversvømmelseskortene for en lille norsk by, som blev ramt af ekstrem regn. Vi spurgte en lokal borger, om han var blevet ramt af oversvømmelserne – kortet viste klart, at hans ejendom lå i den sikre zone. Han pegede på en støvet mudderkant i husets kælder, som meget præcist viste, hvor højt vandet var nået op. 

Derfor er det afgørende at kalibrere modellerne og løbende opdatere de eksisterende oversvømmelseskort. Vi kan ikke altid stole på gamle data. 

Den mudrede sandhed om regnvand

Ekstremt vejr rammer sædvanligvis hårdere, end man forventer. Det kan også ramme hurtigere end forventet. I Norge vil man opleve en stigning på 50 procent i regnintensiteten i løbet af de næste 100 år – men som eksemplet fra Houston viser, optræder en teoretisk 100-års-begivenhed også med kortere mellemrum. 

En strømafbrydelse kan egentlig være ganske hyggelig, man kan tænde et par stearinlys og nyde tiden offline med familien. Men når en oversvømmelse både afbryder strømmen og forurener vandet, er det så som så med hyggen. De blå vandområder på oversvømmelseskortene er sjældent blå i virkeligheden, de består af en blanding af spildevand, kloakvand, jord, affald og i mange tilfælde også døde dyr og bakterier.

Derfor gælder det om at være et skridt foran vejrprognoserne. Velkalibrerede oversvømmelsesmodeller kræver store investeringer i form af tid og penge, men det vil uden tvivl koste mere ikke at være forberedt, når vi rammes af kraftig regn og stormflod, og byerne oversvømmes.