amy: det føles som et afgørende tidspunkt i min tidlige karriere

“Som ingeniører har vi et ansvar for at udvikle de optimale løsninger”

COWI-ingeniør Amy Campbell fortæller os, hvordan det er at arbejde på et af de største infrastrukturprojekter i Storbritannien, nemlig Lower Thames Crossing.

For nyligt deltog COWI-ingeniør Amy Campbell i en byggepladsfremvisning af området, hvor The Lower Thames Crossing (LTC), en ny stor motorvejstunnel under Themsen, kommer til at ligge.

"Jeg fik for alvor indblik i, hvor stor en påvirkning LTC potentielt vil have i lokalområdet, og det understregede betydningen af at sikre, at vores løsninger er de bedst mulige for at minimere og retfærdiggøre denne påvirkning," forklarer hun.

Oplevelse af dominoeffekten

Besøget understregede også behovet for en ny tunnel. På vejen tilbage fra fremvisningen oplevede Amy og hendes kollegaer på nærmeste hold de problemer, der eksisterer ved Dartford Crossing, som i øjeblikket er den eneste måde, hvorpå man kan krydse Themsen øst for London.

"Der var et større uheld, og trafikken stod helt stille. Vi skulle hurtigt beslutte, om vi skulle flette ind på frakørslen til Dartford og vente eller tage en omvej ind omkring City of London for at køre gennem Blackwall-tunnelen, hvor der som regel er trafikpropper.

Amys oplevelse er ikke usædvanlig - Dartford Crossing er delvist eller helt lukket mere end 300 gange om året, og det tager typisk 3-5 timer, før trafikken igen kører efter en lukning. Den har også en af de højeste uheldsrater i det store vejnet.

‘’Turen understregede forbindelsens følsomhed over for uheld og dominoeffekten på det omkringliggende vejnet. Da antallet af krydsninger af Themsen forventes at stige, især for lette og tunge erhvervskøretøjer, vil situationen kun blive værre, hvis vi ikke bygger en ny forbindelse. LTC vil skabe den robusthed, der er brug for, og åbne op for nye muligheder, der ikke kan lade sig gøre i øjeblikket."

Et sats

Som medlem af Cascade Joint Venture arbejder COWI som teknisk partner for National Highways på projektet sammen med Arcadis and Jacobs, og man kan roligt sige, at Amy, som normalt bor i Glasgow, ikke på noget tidspunkt har fortrudt sin udstationering hos projektteamet i London.

"Det er sådan et spændende projekt, og jeg er så stolt over at arbejde på det," siger hun begejstret. "Det faktum, at jeg er blevet i 18 måneder, selvom jeg kun skulle have være her i seks, beviser, hvor meget jeg værdsætter menneskerne, arbejdet og de muligheder, projektet har givet mig. At flytte til London og deltage i LTC-projektet var helt klart et sats, men det føles som et afgørende tidspunkt i min karriere.’’

At flytte til London og deltage i LTC-projektet var helt klart et sats, men det føles som et afgørende tidspunkt i min karriere.’’
Amy Campbell

Vigtig rolle

Siden regeringen annoncerede den foretrukne rute i april 2017, har teamet arbejdet med at udvikle projekteringen.

Selvom COWI er det mindste medlem af Cascade Joint Venture, har virksomheden haft en vigtig rolle i det indledende projekteringsarbejde.

"Vi har ansvaret for projekteringen af hovedforbindelsen og portalelementer og er også involveret i andre projektforløb," forklarer Amy.

Som uddannet civilingeniør har Amy haft en vidtfavnende projektlederrolle på LTC-projektet.

"Jeg er heldig, at min rolle har været så varieret. I de første 6 måneder fokuserede jeg på at forbedre projekteringsintegrationen på tværs af projektteamet. Jeg stod derefter i spidsen for et team, der var ansvarlig for at frembringe en virtuel vej gennem tunnelen, som vi offentliggjorde tidligere i år for at gøre det nemmere for offentligheden at forstå, hvordan planen kunne se ud.”

Bidrag til samfundet

"Mit arbejde for COWI og min deltagelse i LTC-projektet har fået mig til at anerkende betydningen af hver projektfase i udformningen af den overordnede løsning. Som ingeniører har vi et ansvar inden for hver fase for at udfordre og påvirke mange forskellige aspekter i vores arbejde hen imod den optimale løsning.

"For mig er noget af det bedste ved at være civilingeniør, at jeg er i en branche, hvor vi gennem projekter som LTC kan yde et positivt bidrag til samfundet og forbedre livskvaliteten.''

Klik her for mere information om Lower Thames Crossing.

Er du nysgerrig på, hvordan livet ser ud som ung i COWI? Så læs mere her på Studentum.dk

Kontakt

Amy Campbell

Amy Campbell
Engineer
Tunnels, United Kingdom

Tel: +44 1412482410