Projektleder for miljøkonsekvensvurderinger - VVM, Vand og natur, Lyngby (30784)

Ansøgningsfrist: 21/06/2019 - Denmark - Sted: Lyngby/Aarhus - Water

COWI er kendt for at skabe værdi for kunder, borgere og samfund gennem vores 360°-løsninger. Vi er inde i en stabil udvikling og der udsigt til en fortsat stor tilgang af spændende og udfordrende projekter. Vi søger derfor en erfaren projektleder til at lede miljøkonsekvensvurderinger.

Som et af Danmarks største rådgivningsfirmaer er COWI blandt de førende inden for vand, miljø og klima. Med et job hos os får du gode muligheder for at sætte dit fingeraftryk på spændende projekter og påvirke din langsigtede professionelle udvikling.

Vi har brug for en projektleder, der – lige som os – sætter kollegernes trivsel og kundernes behov højest. Du vil blive en del af afdelingen Vand og natur på 165 medarbejdere fordelt rundt i landet. Rent organisatorisk bliver du en del af sektionen VVM og Natur med ca. 20 kolleger, som arbejder ud fra kontoret i Lyngby, eller fra tilsvarende sektion i Aarhus. Vi arbejder især på miljøkonsekvensvurderinger inden for faste forbindelser, letbaner, metro og øvrig infrastruktur samt byudvikling og naturgenopretning. Vi har et stort samarbejde med kollegaer på tværs af afdelinger i COWI.

Du vil referere til sektionslederen i afdelingen samt til projektchefen for VVM-området, og dit daglige omdrejningspunkt er dine projekter.

FAGLIGE KOMPETENCER OG AMBITIONER
Du har stor erfaring med projektledelse af miljøkonsekvensvurderingsopgaver fra rådgiver, bygherre eller myndighed. Desuden har du selv en faglig baggrund inden for et af de miljøfaglige temaer, der indgår i en miljøkonsekvensvurdering, eksempelvis biolog, geograf eller lignende.

Udover dine kompetencer inden for projektledelse må du gerne være god til at skabe netværk og forstår at være opsøgende og udvide COWIs tilstedeværelse med fokus på markedsandel og ekspertise.

RESULTATORIENTERET PROJEKTLEDER
Dine arbejdsopgaver er alsidige og vil blandt andet være:

  • Lede små og mellemstore miljøkonsekvensvurderinger med mange medarbejdere, hvor du har stor indflydelse på at bemande projekter og ansvar for at styre projektøkonomien.
  • Understøtte en god forretning med stort kundefokus.
  • Samarbejde med forskellige faggrupper, så som specialister, projektledere og markedsansvarlige med faglig baggrund som biologer, geografer, geologer, ingeniører, hortonomer, jurister, GIS-specialister, landskabsforvaltere og økonomer.

Med udgangspunkt i vores kontor i Lyngby eller Aarhus kan du forvente at deltage i projekter i hele Danmark.

Dine faglige kompetencer kunne være:

  • Uddannet biolog, geograf eller tilsvarende
  • +5 års erfaring med projektledelse af miljøkonsekvensopgaver fra rådgiver, bygherre eller myndighed
  • Stor erfaring med og forståelse for myndighedsprocesser
  • Du er initiativrig og er god til at håndtere kontakt til kunder og har eventuelt erfaring med samarbejde med underrådgiver.

 
Herudover, kan du genkende dig selv i følgende udsagn: 

  • Du evner at bevare overblikket og den gode dialog med kunder, myndigheder og medarbejdere, når der arbejdes i dybden med krævende problemstillinger
  • Du arbejder både struktureret og innovativt i opgaveløsningen
  • Du er resultatorienteret, tænker tværfagligt og har fokus på høj kvalitet
  • Du har gode samarbejdsevner, er god til at skabe og udvide netværk
  • Du har stor faglig stolthed og har ambition om at være blandt de bedste

Du har gode kommunikative skriftlige og mundtlige egenskaber på både dansk og engelsk.
 
COWI SOM ARBEJDSPLADS
Vi kan tilbyde dig en spændende hverdag, hvor en fleksibel arbejdsform og en uformel omgangstone er en selvfølge. Dertil kommer engagerede og dygtige kolleger.
Du kommer til at indgå i et fagligt inspirerende arbejdsmiljø med en fleksibel hverdag. Vi har et godt socialt miljø, hvor sparring, feedback og videndeling er en naturlig del af hverdagen, og hvor du har indflydelse på din egen faglige og personlige udvikling.


INTERESSERET?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
 
Jonas Klinck
Sektionsleder
VVM og natur
Telefon: +45 56401338


Anne Eiby
Projektchef VVM
Vand og natur
Telefon: +45 56402787

Vi indkalder til interviews i juni og juli og ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV senest d. 21. juni.