Udbudsjurist med erfaring i entrepriseret til COWIs infrastrukturdivision (31810)

Ansøgningsfrist: 01/03/2020 - Denmark - Sted: Lyngby - Infrastructure

Vil du være en del af et stærkt juridisk team i rivende udvikling? Er du dygtig til at skabe relationer til dine kolleger og kunder? Kan du bistå med kvalitetsrådgivning inden for udbuds- og entrepriseretlige problemstillinger? Så kunne dette være det næste skridt i din karriere.

BLIV EN DEL AF VORES UTILITY, LEGAL AND SURVEYING-AFDELING I LYNGBY

I COWI bliver du en del af en ny afdeling i COWIs infrastrukturdivision: Utility, Legal and Surveying. Afdelingen tæller omkring 40 dygtige eksperter inden for anlæg og logistik, udbuds-, entreprise- og kontraktsret, samt landmåling. Vi råder over juridiske rådgivere, ingeniører og landinspektører og har en tværfaglig tilgang til rådgivning på nogle af Danmarks største bygge- og infrastrukturprojekter.

KOM MED PÅ REJSEN MED AT UDVIKLE EN NY JURIDISK SEKTION

I COWIs infrastrukturdivision bliver du en del af vores team af juridiske eksperter på infrastrukturområdet, og du vil komme til at arbejde tæt sammen med sektionsleder Marianne Bjørnkjær Nielsen og dine 5 kolleger i teamet. Sektionen Legal er ny og samler infrastrukturdivisionens juridiske eksperter. Sektionen er i rivende udvikling og har et stort potentiale, da vi kan se, at vores kunder i meget høj grad efterspørger juridisk bistand i kombination med COWIs andre ydelser. Vi har derfor brug for flere hænder til at løse alle opgaverne i teamet.

I teamet er vi meget glade for vores gode sociale og faglige fællesskab, hvor vi nyder muligheden for at arbejde tæt sammen og sparre med hinanden. Udover sparring i teamet har vi i COWI også et udbudsnetværk med gode kræfter at sparre med på tværs af hele forretningen.

Din fornemste opgave på holdet vil være at bistå COWIs kunder med at gennemføre udbud på infrastrukturområdet, samt at rådgive om entrepriseret og kontraktsforhold. Eksempler på projekter, vi har bidraget til, er Aarhus Letbane, Odense Letbane, Elektrificeringsprogrammet, samt flere store lufthavns- og vejprojekter.

I dit daglige arbejde vil dine primære opgaver være:

  • Gennemførsel af udbud fra start til slut
  • Rådgivning inden for entrepriseret (bl.a. AB 18 og ABR 18)
  • Rådgivning om og udarbejdelse af kontrakter, samt rådgivning om tvisteløsning
  • At bidrage til samarbejdet på tværs af hele COWI.

Herudover kan der forekomme undervisning i udbuds- og entrepriseret til kolleger i COWI.

COWI er førende inden for sit felt, fordi vores medarbejdere er førende inden for deres. Vi giver dig mulighed for at lære af de bedste i branchen og udbygge dit potentiale i et unikt fagligt miljø, hvor vi samarbejder om at skabe fremtidens samfund. I samarbejde med din leder udstikker du retningen for din udvikling og opbygger dagligt dine faglige kompetencer.

DINE KOMPETENCER. VORES HOLD. SAMMEN SKABER VI FREMTIDEN

Dine kompetencer er nøglen til vores succes. På tværs af landegrænser og fagområder deler vi viden og opbygger stærke relationer til kolleger og kunder. Du vil bidrage med din ekspertise og få mulighed for at lære af de bedste i branchen.

Vi mener, at den rette person til stillingen er en holdspiller med et stærkt kvalitetsmindset, nysgerrighed over for forretningen og et fokus på at skabe gode relationer og samarbejder.

Derudover har du:

  • Baggrund som jurist eller cand.merc.jur
  • 5-10 års erfaring med udbudsret, entrepriseret eller kontraktsrådgivning
  • Erfaring med undervisning eller contract management er en fordel, men ikke et krav.

HAR DU SPØRGSMÅL?

Kontakt sektionsleder i Utility, Legal and Surveying, Marianne Bjørnkjær Nielsen på tlf. 41 76 00 16.

SÅDAN ANSØGER DU

Klik på linket nedenfor, og fortæl os, hvorfor du er den rette person til stillingen. Vi ser frem til at modtage din ansøgning, eksamensbevis og eventuelle anbefalinger snarest, da vi løbende afholder samtaler. Ansøgningsfristen er angivet øverst på siden.

LIGEBEHANDLING I ANSÆTTELSESFORHOLDET

COWI tilbyder lige ansættelsesmuligheder for alle medarbejdere og ansøgere. Dette omfatter alle betingelser og vilkår, herunder rekruttering, ansættelse, forfremmelse, opsigelse, fyring, orlov, aflønning og kurser/uddannelse.