Projektleder med konstruktionserfaring til Infrastruktur (31849)

Ansøgningsfrist: 03/05/2020 - Denmark - Sted: Aarhus - Infrastructure

Vil du videreudvikle din allerede stærke faglighed? Kan du skabe stærke relationer med kunder og kolleger? Og er du motiveret af at være tovholder på spændende konstruktionsprojekter? Så bliv en del af COWI, og ryk din karriere til næste niveau.

BLIV EN DEL AF VORES KONSTRUKTIONS-TEAM INDEN FOR TRAFIKANLÆG I AARHUS

I vores afdeling for trafikanlæg i region Midtjylland bliver du en del af COWIs infrastrukturenhed. Trafikanlæg Midt tæller omkring 80 dygtige eksperter, og udfører infrastrukturprojekter i Danmark og udlandet. Vi skaber og vedligeholder infrastruktur og arbejder med nye løsninger, der dækker hele projektets livscyklus fra forundersøgelse til forprojekt og hovedprojekt, over tilsyn, til drift og vedligehold.

UDBYG DIT POTENTIALE PÅ ET HOLD AF DYGTIGE SPECIALISTER

I denne stilling vil du være en del af vores hold af specialister og arbejde tæt sammen med sektionsleder, Nicolai Winther Birch. Din fornemste opgave på holdet vil være projektledelse og/eller projektering af anlægskonstruktioner.

I dit daglige arbejde vil du:

  • Projektlede opgaver fra start til slut
  • Hurtigt opleve at få ansvaret for egne projekter, herunder økonomi og ressourceallokering i alle projektets faser
  • Opretholde og udvikle eksisterende og nye kunderelationer.

COWI er førende inden for sit felt, fordi vores medarbejdere er førende inden for hver deres område. Vi giver dig mulighed for at lære af de bedste i branchen og udbygge dit potentiale som specialist eller projektleder i et unikt fagligt miljø, hvor vi arbejder tæt sammen med COWIs mange andre dygtige fagfolk om at skabe fremtidens samfund. I samarbejde med din leder udstikker du retningen for din udvikling og opbygger dagligt dine faglige kompetencer som en del af vores danske og udenlandske projekter.

DINE KOMPETENCER. VORES HOLD. SAMMEN SKABER VI FREMTIDEN

Dine kompetencer er nøglen til vores succes. På tværs af fagområder og landegrænser deler vi viden og opbygger stærke relationer til kolleger og kunder. Du vil bidrage med din ekspertise og få mulighed for at udvikle din karriere med de bedste i branchen.

Vi mener, at den rette person til stillingen er en tillidsskabende og opsøgende holdspiller, der kan opretholde overblikket og som bliver motiveret af at skabe relationer både internt og eksternt.
Derudover har du:

  • En uddannelse som civilingeniør
  • 5-10 års erfaring med projektering og/eller projektledelse inden for anlægskonstruktioner
  • Erfaring med Tekla, SOFiSTiK, Navisworks eller tilsvarende BIM-værktøjer vil være en fordel
  • Gode kommunikationsfærdigheder på dansk
  • Et godt netværk i markedet er en fordel.

HAR DU SPØRGSMÅL?

Kontakt sektionsleder i Trafikanlæg DK Midt, Nicolai Winther Birch på tlf. +45 5640 6708/2469 6708.

SÅDAN ANSØGER DU

Klik på linket nedenfor, og fortæl os, hvorfor du er den rette person til stillingen. Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest, da vi løbende afholder samtaler. Ansøgningsfristen er angivet øverst på siden.

LIGEBEHANDLING I ANSÆTTELSESFORHOLDET

COWI tilbyder lige ansættelsesmuligheder for alle medarbejdere og ansøgere uanset race, hudfarve, religion, køn, nationalitet, alder eller handicap. Dette omfatter alle betingelser og vilkår, herunder rekruttering, ansættelse, forfremmelse, opsigelse, fyring, orlov, aflønning og kurser/uddannelse.