Senior specialist inden for betondesign til Broer og anlægskonstruktioner (47957)

Ansøgningsfrist: 14 August 2022 - Denmark - Sted: Lyngby - Infrastructure & Transportation

Motiveres du af at designe og rådgive om betonkonstruktioner helt fra projekternes indledende forundersøgelser til deres afslutning? Så er det måske dig, der skal være med til at skabe fremtiden sammen med os som beton designspecialist i et af vores højest prioriterede forretningsområder, Large Infrastructure.

BLIV EN DEL AF VORES AFDELING BROER OG ANLÆGSKONSTRUKTIONER I LYNGBY

Du bliver en del af afdelingen Broer og anlægskonstruktioner, som tæller 115 dygtige eksperter på Sjælland og med søsterafdelinger på Fyn og i Jylland. Afdelingen består af dygtige specialister, projektledere og markedseksperter, som alle arbejder på at styrke vores aftryk på et bæredygtigt samfund. Vi dækker alt fra konceptdesign og planlægning til projektering, udførelse, drift og vedligehold samt nedrivning af broer og anlægskonstruktioner. Blandt vores spændende projekter finder du Ny Storstrømsbro, Køge Nord Stationsbro, gang- og cykelbro over Folehaven, ny passagertunnel på Ny Ellebjerg Station, broer på Kalundborg Motorvejsprojektet og broer på Femern Landanlæg.

SKAB FREMTIDEN PÅ ET HOLD AF INTERNATIONALE EKSPERTER

I denne stilling vil du være en del af vores internationale hold af eksperter og i tæt samarbejde med vores kunder og dit projektteam rådgive om designet af nye anlægsprojekter i beton. Din fornemste opgave på holdet vil være at yde rådgivning og detaljerede ingeniørtjenester på tværs af brodesign- og anlægsprojekter.

I dit daglige arbejde vil du:

  • Designe, 3D modellere og evaluere bro- og anlægskonstruktioner
  • Arbejde med statiske beregninger, designbasis og andre tekniske rapporter
  • Kvalitetssikre beregninger, modeller og tegninger
  • Bidrage til den faglige udvikling og det tekniske netværk i afdelingen

DINE KOMPETENCER. VORES HOLD. SAMMEN SKABER VI FREMTIDEN

Dine kompetencer er nøglen til vores succes. På tværs af landegrænser og fagområder deler vi viden og opbygger stærke relationer til kolleger og kunder. Du vil bidrage med din ekspertise og få mulighed for at lære af de bedste i branchen.

Vi mener, at den rette person til stillingen er en holdspiller, som trives med at have et bredt tværfagligt samarbejde og er vant til at kunne navigere i en kompleks organisation. Du har en god analytisk evne og en solid forståelse for tekniske designstandarder. Du sætter høje faglige standarder for dit arbejde, og den rådgivning du leverer, ved at have målet om at være blandt de bedste i branchen.

Derudover er du:

  • Ingeniør eller konstruktør inden for relevant område
  • Du har mere end 5 års erfaring med betondesign
  • Erfaring med Robot, Sofistik, FAGUS, Python, VBA, AutoDesk CAD/3D programmer, Microstation 3D, Grashopper/Rhino og TEKLA, er et plus
  • Erfaring med tilsyn og byggeledelse er ligeledes et plus
  • Du har solide dansk- og engelskkundskaber, både skriftligt og mundtligt

I COWI ønsker vi aktivt at fremme trivsel, diversitet, fællesskab og at have det sjovt sammen med kollegaerne. Vi begynder med en grundig onboarding, hvor du udover et skræddersyet onboarding forløb tilknyttes en kollega, som vil være der til at guide dig i den første tid. Et godt socialt fællesskab er vigtigt for os, og derfor tilbyder vi blandt andet fælles morgenmad, fredagsbar, aktivitetsdage med mere. Derudover er det værd at nævne vores fleksible arbejdstider, faste pladser på kontoret og brancheførende barselsforhold.

HAR DU SPØRGSMÅL?

Kontakt, Sektionsleder, Lotte Bock-Poulsen på tlf. +45 60 80 74 09 eller e-mail: lth@cowi.com eller sektionsleder Danny Mygind Vergara på tlf. +45 56 40 15 16 eller e-mail: dave@cowi.com.

SÅDAN ANSØGER DU

Klik på linket nedenfor for at ansøge. Du behøver ikke vedhæfte en ansøgning, men vi ser gerne, at du skriver om din motivation i dit CV. Ansøgningsfristen er angivet øverst på siden, men vær opmærksom på, at vi løbende afholder samtaler.

LIGEBEHANDLING I ANSÆTTELSESFORHOLDET

COWI tilbyder lige ansættelsesmuligheder for alle medarbejdere og ansøgere. Dette omfatter alle betingelser og vilkår.

OM COWI

COWI er førende inden for sit felt, fordi vores medarbejdere er førende inden for deres. Vi giver dig mulighed for at lære af de bedste i branchen og udbygge dit potentiale i et unikt fagligt miljø, hvor vi samarbejder om at forme fremtidens samfund. I samarbejde med din leder udstikker du retningen for din udvikling og opbygger dagligt dine faglige kompetencer som en del af vores danske og udenlandske projekter. Du kan læse mere på www.cowi.com/about
#LI-Hybrid