For første gang i 148 år renoveres nationalmuseumsbygningen på Blasieholmen i Stockholm. Bygningen, der er fredet, skal nu gennemgå en nænsom renovering og opgradering for at opfylde de krav, der stilles til et moderne kunstmuseum med hensyn til indeklima, brandsikring, sikkerhed, arbejdsmiljø og logistik.
En stor del af kompleksiteten består i at opfylde alle de modstridende krav, som projektet indebærer. Tusinder af løbende meter med tekniske installationer skal håndteres samtidig med, at de offentlige arealer skal øges. Dagens strenge klimakrav til museer kræver styring af avancerede og kraftfulde luftbehandlingsaggregater samtidig med, at energiforbruget skal holdes på et så lavt niveau som muligt. Foruden flere udstillingsarealer til kunst får bygningen bl.a. en restaurant med udsigt mod Stockholms slot, en tilstødende bar, en bibliotekscafé, en gård til skulpturer samt flere og bedre servicefunktioner såsom toiletter, garderober og et område, hvor man kan spise sin madpakke.
COWI Projektbyråns opgave omfatter projektledelse og ansvar for ombygningen, og projektet gennemføres som en samarbejdsentreprise. COWI Projektbyråns opgave indebærer projekt- og byggeledelse, installationskoordinering samt økonomistyring.
LOKATION:
Stockholm, Sverige
PROJEKTPERIODE:
2014-2017
KUNDE:
Statens fastighetsverk, SFV
COWI YDELSER:
Jonas Hellström
Senior Vice President
Project Management, Sweden
Tel:
+46 8 545 495 00
jshm@cowi.com