Etablering af en mere bæredygtig vandforsyning i hele det sydlige Afrika
For at fremme bæredygtig forvaltning af vandressourcer, styrke robustheden mod klimaforandringer og forebygge grænseoverskridende konflikter om vand investerer Climate Resilient Infrastructure Development Facility (CRIDF), finansieret af UK Aid, 30 mio. GBP i vandsektoren i 12 lande i det sydlige Afrika. Målet er at skaffe yderligere 55 mio. GBP til nye investeringer. Hvilken betydning har det? Her er et eksempel fra Tanzania.
I landsbyerne Mitema og Kitangari i Newala-distriktet i det sydlige Tanzania går udviklingen hurtigt. Flere børn kommer i skole, en ny børnehave er i støbeskeen, og nye huse skyder op som paddehatte. Årsagen: Let adgang til frisk vand.
Med støtte fra CRIDF-programmet er Tanzanian Makonde Water Supply and Sanitation Authority (MWSSA) i gang med at renovere og udbygge vandinfrastrukturen, så der etableres en bæredygtig vandforsyning til ca. 510.000 mennesker i Newala- og Tandahimba-distrikterne, der er blandt de fattigste i Tanzania.
Den første investering fra CRIDF gik til genopretning af Mitema-brøndfeltet med installation af seks dybe borehuller med nye pumper og kontrolinstrumenter. Det har mere end firdoblet vandforsyningskapaciteten. Blot få kilometer fra den renoverede forsyningskilde ligger landsbyen Mitema, som er blandt de første, der har fået gavn af tiltaget. For nogle måneder siden blev der med støtte fra den tanzaniske regering nedlagt rør, der forbinder landsbyen med den nærliggende vandforsyning, og vandkiosker blev etableret i landsbyen.
I næste fase vil en yderligere investering på 1,5 mio. GBP blive brugt til at genoprette rensningsanlægget, inkl. doseringspumper, opgradere vandforsynings- og -distributionsnetværket og forbedre lagerfaciliteterne.
”Før i tiden måtte vi indsamle regnvand eller gå ud til vådområderne og forsøge at indsamle det vand, der lækkede fra de gamle pumper. Det var meget tidskrævende, og man skulle passe på slangerne i området. Desuden var vandet ikke så rent. Nu kan vi bare lukke op for en af hanerne i landsbyen. Det har ændret vores liv,” siger landsbyboeren Halima Hassan.
Et revolutionerende vandprojekt
Inden CRIDF kom på banen, var der allerede et vandforsyningssystem i MWSSA-regi, som bestod af seks borehuller og en pumpeinfrastruktur af ældre dato, der forsynede byen Newala og de omkringliggende landsbyer med vand. Men jævnlige nedbrud betød, at der ofte kun var ét borehul, der fungerede. En voksende befolkning, svigtende udstyr, store lækager og lavt tryk betød alt sammen, at forsyningen langt fra var tilstrækkelig.
Målet er derfor at genoprette anlægget og installere nye, robuste pumper og motorer, der skal sikre, at vandforsyningen fra pumpehuset bliver så effektiv som muligt, så der er vand nok til hele området.
De genoprettede borehuller, rørene og de nye pumper er nu på plads, og næste fase er at forbedre rensningen og distributionen af vandet fra den renoverede forsyningskilde.
En bedre forvaltning af afvandingsområdet og forskellige beskyttelsesforanstaltninger har også bidraget til en fuldstændig genoprettelse af brøndfeltet i det, der indtil nu har været et blotlagt vådområde.
Forebyggelse af konflikter, der udspringer af vandmangel og klimaforhold
Distrikterne Newala og Tandahimba, der ligger tæt på grænsen mellem Tanzania og Mozambique, er ikke de eneste områder i Afrika syd for Sahara, der har oplevet eller stadig oplever, at vandforsyningen er utilstrækkelig.
Faktisk forventes den globale efterspørgsel efter vand at stige med 55 % frem mod 2050 som følge af befolkningstilvækst, navnlig i Afrika.
Klimaforandringer er også med til at sætte vandressourcerne under pres, og uden planlægning og politikker på området kan konflikter om vand ifølge eksperter blive mere almindelige.
Derfor arbejder det britiske udviklingsministerium (Department for International Development, DFID) sammen med Southern African Development Community (SADC) om at investere massivt i vandrelaterede projekter i 12 lande i det sydlige Afrika. Derigennem forsøger CRIDF at forbedre livsbetingelserne for over 20 mio. mennesker, der lever i ekstrem fattigdom i landområderne.
”Flere mennesker vil fremover skulle deles om grænseoverskridende vandressourcer, idet befolkningerne vokser, og klimaforandringer sætter vandressourcerne under yderligere pres i nogle af de fattigste områder i Afrika. Derfor arbejder vi ud fra tre centrale principper: forbedring af klimarobustheden, en indsats for de fattige og fremme af samarbejde på tværs af grænser,” siger chefingeniør Leonard Magara, der er projektchef hos CRIDF’s joint venture-partner COWI.
”Før i tiden måtte vi indsamle regnvand eller gå ud til vådområderne og forsøge at indsamle det vand, der lækkede fra de gamle pumper. Nu kan vi bare lukke op for en af hanerne i landsbyen. Det har ændret vores liv.”
Samarbejde med lokale partnere
Med henblik på at nå sine mål forsøger CRIDF at skaffe regional økonomisk støtte til projekterne og at rådgive partnere om, hvordan de bedst udvælger, styrer og gennemfører projekterne.
I den forbindelse er det vigtigt at arbejde sammen med lokale partnere om at få den nødvendige infrastruktur på plads.
”Grundlæggende mener vi, at et fysisk og praktisk samarbejde med mennesker og organisationer, hvor vi viser dem, hvordan de anvender klimarobuste teknikker, er den bedste fremgangsmåde, hvis vi skal sikre omstilling til en holdbar langsigtet udvikling og forvaltning af vandinfrastrukturen,” siger Leonard Magara.
Hidtil har indsamlet regnvand været den primære vandressource i Newala-distriktet.
Vandforsyningen skal nå ud i hele distriktet
Denne tilgang har givet gode resultater i forbindelse med CRIDF-projekter i bl.a. Lesotho, Namibia, Zimbabwe, Zambia, Mozambique og Tanzania.
Rejea Ng’ondya, der er adm. direktør for Makonde Water Supply and Sanitation Authority, CRIDF’s lokale partner i Tanzania, værdsætter de resultater, der er opnået:
”Der er stadig et godt stykke vej, før vi kan levere rent vand til hele distriktet. Men med seks borehuller, nye pumper og vandtanke har vi grundlaget på plads takket være et godt samarbejde med og støtte fra CRIDF-programmet. Næste trin er at udbygge rørsystemet, så vandet kan ledes ud til alle landsbyer i distriktet,” siger Rejea Ng’ondya.
En tæt dialog skal sikre, at forventningerne afstemmes
Der har dog været udfordringer undervejs. For eksempel kan landsbyboerne i Mitema ikke længere dyrke afgrøder i det vådområde, hvor vandprojektet er placeret, sådan som de gjorde tidligere.
Socialøkonomiske aktiviteter i vådområdet og det tilstødende afvandingsområde havde været medvirkende til, at brøndfeltet tørrede ind. Nu fik de besked på at opgive afgrøderne, så de vandførende lag og borehullerne fra det oprindelige vandprojekt fra 1957 kunne genoprettes.
”Helt fra begyndelsen blev de lokale indbudt til møder om de foreslåede ændringer. Formålet var at etablere en god dialog og sikre, at de vidste, hvad der foregik. Jeg tror, det skabte en forståelse af, at de mulige gevinster oversteg det umiddelbare tab ved at opgive afgrøderne tæt ved borehullerne,” siger COWI-ingeniør Malumbo Mhamilawa, der er landeansvarlig projektkoordinator og en nøgleperson i forbindelse med gennemførelsen af projektet.
Indtil videre føler Halima Hassan sig overbevist om, at det går den rigtige vej. Blandt andet har hun nu tid til at undervise på den lokale grundskole ved siden af at dyrke sine afgrøder:
”Vi måtte flytte afgrøderne, men det var det værd. Nu hvor vi har en bedre vandforsyning, bliver dyrkningsmulighederne bedre andre steder, og flere børn kommer i skole, fordi de ikke skal hjælpe familien med at hente vand. Med tiden tror jeg også, sundhedstilstanden i landsbyen bliver bedre, fordi vi ikke skal bruge beskidt regnvand eller vand fra lækkende rør i vådområderne.”
Fakta om de globale vandressourcer:
- I 2015 havde 91 % af jordens befolkning adgang til ordentligt drikkevand, sammenlignet med 76 % i 1990.
- Men vandmangel er stadig et problem for hver tredje person i Afrika, og problemet forværres på grund af befolkningstilvækst, migration til byerne og øget forbrug i husholdningerne og industrien.
- Derfor er der mange, der bruger overfladevand, som generelt er forurenet af bakterier samt udledninger fra industri og fra mennesker. Folk har ikke anden mulighed end at drikke af, bade i og vaske tøj i dette vand, og dermed skabes der en ond cirkel.
- Forurenet vand kan overføre sygdomme som diarré, kolera, dysenteri, tyfus og polio. Forurenet drikkevand anslås årligt at være årsag til 502.000 dødsfald som følge af diarré.
- Lokalbefolkningen, navnlig kvinderne og pigerne, bruger en stor del af deres tid på at hente vand over betydelige afstande.
- I gennemsnit skal de gå 6 km om dagen for at hente vand. Det begrænser deres muligheder for at lave andet, såsom at dyrke madvarer eller tjene penge.
- I Afrika syd for Sahara forventes efterspørgslen efter vand at stige med 55 % frem mod 2050 som følge af befolkningstilvækst.
(Kilder: OECD, Verdenssundhedsorganisationen, m.fl.)
Om CRIDF-programmet
Climate Resilient Infrastructure Development Facility (CRIDF) er et officielt program i regi af Southern African Development Community (SADC). Det støttes af DFID (UK Aid) og arbejder med at finde langsigtede løsninger på vandproblemer, der berører den fattige befolkning i det sydlige Afrika.
CRIDF har stærkt fokus på at videregive teknisk ekspertise til lokale ingeniører og teknikere i forbindelse med vandinfrastrukturprojekter. De færdigheder, de lokale lærer, omfatter bl.a. helhedsorienteret projektering, klimarobuste teknikker samt tilgange, som kommer marginaliserede grupper til gode.
Færdighederne overføres derefter til mange andre projekter og ingeniører og teknikere i regionen. Målet er at sikre, at fremtidens planlægning og drift af infrastrukturen er stabil, også når CRIDF trækker sig tilbage.
Læs mere: www.cridf.net
COWIs rolle: Stiller tekniske eksperter til rådighed gennem hele programmet og er 50/50 joint venture-partner med WYG.
