MapInfo - Generelt

MapInfo - Generelt er et introduktionskursus til MapInfo

Kurset begynder helt fra grunden og giver deltagerne det første og grundlæggende kendskab til MapInfo.

Efter en introduktion til brugerfladen og de begreber, der anvendes i MapInfo, gennemgås, hvorledes de forskellige typer af data håndteres og struktureres i MapInfo. Deltagerne vil herunder opnå forståelse for, hvordan administrative data og kortdata knyttes sammen, og hvilke muligheder, dette åbner for brugeren.

Dernæst gennemgås, hvordan data vises i MapInfo, hvordan kort tilpasses og lagstrukturer opbygges. Vi ser på, hvordan man på en praktisk måde laver de opsætninger af data, som ønskes anvendt rutinemæssigt i det daglige arbejde. Der gennemgås, hvordan tabeller oprettes i MapInfo, og kursisten lærer, hvorledes tabeller designes hensigtsmæssigt.

Herefter gennemgås, hvordan data oprettes. Vi ser også på en række metoder til bearbejdning af data, og hvordan man anskueliggør administrative data på kortet. Til sidst gennemgås fremstilling og tilpasning af layouts til færdige præsentationer, som kan udskrives enten på papir eller som pdf dokument.

Kurset gennemføres som vekslende mellem instruktørens gennemgang og efterfølgende øvelser, hvor der især er lagt vægt på at kursisterne får mest muligt »Hands on«. Til

kurset udleveres kursusmanual, kursusdata og et sæt kursusøvelser, som kursisten kan arbejde videre med efter kursusforløbet.

Deltagere

Personer som i deres daglige arbejde har brug for at anvende MapInfo til at vise og i begrænset omfang at bearbejde eksisterende kort og data.

Forudsætninger

Kendskab til PC’er og Windows.

Varighed

2 dage.

TILMELD DIG ET AF VORES KOMMENDE MAPINFO GENERELT KURSER

MapInfo Generelt kurser

Du vil blive ført over på en ekstern side, hvor du skal registrere dig.


Kontakt

Michael Riis Trampedach
Specialist
GIS and IT, Denmark

Tel: +45 56408322