190-tons broløft er det tekniske klimaks

Et kæmpestort, 190 tons tungt og 40 meter langt brosegment til Køge Nord Station blev løftet på plads. En væsentlig milepæl for alle, der er involveret i den unikke bro, som bliver et trafikknudepunkt for hele Storkøbenhavn.

07.11.2017

Jens Thorup Laursen, COWIs project manager i projekteringen af Køge Nord Station, var på stedet for at opleve det store løft:

"Det var opfyldelsen af en drøm at se det første brosegment blive løftet på plads på underbygningen i lørdags – efter en uges forsinkelse på grund af høj vindhastighed weekenden før. Løftet markerer det tekniske klimaks, siden tilbudsdesignfasen begyndte i sommeren 2014."

Projekteringen af broen, som arkitekterne DISSING+WIETLING, COBE og COWI stod for, blev påbegyndt i 2014, og designet har vundet en plads på CNN-listen "A bridge too far? - 11 spectacular new bridges that break the mold"

"Vi var en lille smule bekymrede over at skulle løfte 190 tons stål – ved hjælp af tre af de største mobilkraner i Danmark på samme tid. Løftet forløb uden problemer, og inden aften var brosegmentet på plads på sine permanente brolejer oven på bropillerne."

Resten af brokonstruktionen bliver løftet på plads i to kommende løfteoperationer – den første krydser M10-motorvejen – og den anden krydser den nye højhastighedsbane.

Stationen vil stå færdig i sensommeren 2018.

Om Køge Nord

  • Køge Nord bliver et knudepunkt for de 100.000 daglige passagerer
  • 8.000 pendlere om dagen forventes at benytte broen 
  • Broen forbinder højhastighedsbanen, S-tog, veje og et stort parker og rejs-anlæg
  • Køge Nord bliver 225 meter lang
  • Broen består af seks næsten ens stålsegmenter
  • Hele broen med elevatorer og rulletrapper kommer til at veje 1000 tons i alt

PROJEKTOPLYSNINGER

PLACERING:
Danmark

PERIODE:
Forventes at åbne i 2018

KUNDE:
BaneDanmark
DSB
Køge Kommune

Læs mere om Køge Nord

Kontakt

Søren Kragh Pedersen
Head of Group PA & PR
Communication, Denmark

Tel: +45 2025 7018