COWI bliver eksklusiv partner for anerkendt IT-værktøj til kemikaliestyring 

07.01.2020

COWI er indgået i partnerskab med Cosanta, ejeren af Stoffenmanager®, som er en onlineplatform til kemisk risikovurdering og kemikaliestyring. Derved bliver COWI eksklusiv partner på softwaren i Danmark. 

Sundhedsrisici forårsaget af eksponering for farlige kemikalier på arbejdspladsen er i rampelyset, og håndhævelse af lovgivningen har fået fornyet fokus i de senere år.

Eksempelvis udsendte Arbejdstilsynet den 1. juli 2019 nye krav til kemisk risikovurdering, oplæring og instruktion på arbejdspladsen. 

For at hjælpe kunder med at sikre overholdelse af lovmæssige krav og bredere bæredygtighed håndtering af kemikalier er COWI indgået i partnerskab med Cosanta, og bliver dermed eksklusiv partner for Stoffenmanager® i Danmark. 

Det betyder, at COWI vil bistå nye og eksisterende brugere af systemet med teknisk support, undervisning og rådgivning om kemikaliehåndtering. 

”Vi er stolte af at offentliggøre dette partnerskab, da vi anser Stoffenmanager® for at være det stærkeste værktøj på markedet, fordi det indeholder funktionaliteter til kemikaliestyring og samtidig validerede algoritmer til at estimere eksponering og vurdere risici. Derudover kan man kommunikere sine resultater på en forståelig og gennemsigtig måde til ledere, medarbejdere og eksterne interessenter,” fortæller Frans Christensen, projektleder i COWI.

Kan hjælpe med at opfylde krav

Stoffenmanager® har en valideret kvantitativ model til vurdering af eksponering, som er med i vejledningen til det europæiske REACH forordning. Systemet kan også hjælpe virksomheder med at opfylde kravene til kemisk risikovurdering og instruktion i arbejdsmiljølovgivningen. 

Erika Ustailieva, international forretningsudvikler ved Cosanta, fortæller: 

“Med det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) som videnskabelig partner og COWI som eksklusiv partner er vi overbevist om, at vi kan yde den bedste support til danske virksomheder i deres indsats for at sikre bæredygtig håndtering af kemikalier på arbejdspladserne. Cosanta vil arbejde tæt sammen med COWI og NFA for fortsat at udvikle den danske version af Stoffenmanager®, så den imødekommer de danske brugeres behov." 

Derudover genererer Stoffenmanager® også informationskort til brug på arbejdspladser, og disse er nu tilgængelige på dansk og kan bruges til aktivt at oplyse medarbejdere om potentielle risici samt sikker håndtering af kemikalier. 

Kort om stoffenmanager

  • Sammenlignet med andre systemer til håndtering af kemikalier har Stoffenmanager® følgende fordele:
  • Valideret kvantitativ model til vurdering af eksponering for kemikalier og risici.
  • Internationalt accepteret og indarbejdet i vejledningen til EU’s kemikalieforordning, REACH (kapitel R.14 i vejledningen om kemisk risikovurdering).
  • Internationalt anerkendt af regeringer og sundhedsorganisationer såsom det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).
  • Pålideligheden garanteres af en uafhængig og international, videnskabelig rådgivende komite.
  • Forretningsmodel med gratis grundlæggende samt honorar-baserede licenser.
  • Flersprogligt – dækker ti sprog, og flere følger.
  • Teknisk og specialistsupport på engelsk og lokale sprog for alle kunder.
  • Flere end 37.000 brugere verden over, 50 nye kommer til hver uge. 

Om Cosanta

Cosanta B.V. (www.cosanta.nl) leverer ydelser inden for arbejdsmiljø, bæredygtighed og håndtering af kemikalier, samt undervisning og forskning. Cosanta er den lovmæssige ejer og udvikler af onlineplatformen Stoffenmanager®. 

FAKTA

DELTAG I GRATIS WORKSHOP

På COWIs kontor i Vejle den 29. januar 2020. Her kan du lære mere om de nye danske krav til vurdering af og instruktion i eksponering for kemikalier på arbejdspladsen, samt deltage i et gratis introduktionskursus til Stoffenmanager®. 

LÆS MERE OG TILMELD DIG HER

Kontakt

Frans Christensen
Leading Project Manager
Environment, Health and Safety, Denmark

Tel: +45 56404623