Fotokredit: Jasper Carlberg

COWI er med i Verdens Vildeste Brobyggere

13.09.2021

På lørdag løber Danmarks nye, store brobygningskonkurrence af stablen, og COWI er selvfølgelig med som partner. Kom med til folkefesten og hyld kunsten at bygge broer og alle de fagligheder, der er involveret.

Danmarks nye, store brobygningskonkurrence, Verdens Vildeste Brobyggere, finder sted på lørdag den 18. september ved Engholmene i København. Konkurrencen fejrer alle dem, der er med til at bygge broer i Danmark og resten af verden: de faglærte, de erhvervsuddannede, håndværkerne, arkitekterne, ingeniørerne og mange andre.

COWI støtter op

COWI er partner og en del af dommerpanelet i konkurrencen. Senior vice president i Transport-divisionen i Business line Danmark, Mette Thomsen, siger:

”Vi støtter op om konkurrencen som en stolt partner, fordi vi vil være med til at inspirere flere unge mennesker til at uddanne sig inden for håndværkerfagene. De er afgørende samarbejdspartnere med os rådgivere og arkitekter, når vi skal udvikle og realisere broer for kunder i hele verden."

Kom og mød COWI

Udover konkurrencen byder dagen også på inspirerende oplæg, mad og koncert, og så kan du møde COWI i messeområdet, hvor alle Verdens Vildeste Brobyggeres partnere holder til. Her kan du:

  • Deltage i COWIs bro-quiz
  • Bygge din egen LEGO-bro
  • Flyve en drone gennem en bane på tid
  • Prøve VR-briller og nyde udsigten fra toppen af Storebæltsbroen

Arrangementet er åbent for alle, og det er gratis at deltage.

Tid: Lørdag den 18. september kl. 09.30-17:30

Sted: Martin Luther Kings Vej 1, 2450 København SV

Læs mere om Verdens Vildeste Brobyggere og se det fulde program her.

Kontakt

Kristoffer Bohr Grønbæk

Kristoffer Bohr Grønbæk
Specialist
Communication, Denmark

Tel: +45 56404922