Dette indlæg har været bragt i Berlingske Tidende og er skrevet af:
DANVA, Carl-Emil Larsen, Direktør
Dansk Industri (DI), Karin Klitgaard, Underdirektør
Forsikring og Pension, Pia Holm Steffensen, Underdirektør
Kommunernes Landsforening (KL), Laila Kildesgaard, Direktør
COWI, Henrik Winther, Executive Vice President

DANMARK HAR BRUG FOR EN AMBITIØS NATIONAL PLAN FOR KLIMATILPASNING

04.11.2021

Med sommerens katastrofale oversvømmelser i Tyskland og Belgien, og gentagne advarsler om klimaforandringer fra FN’s klimapanel, bør det stå klart for enhver, hvor galt det kan gå, hvis vi ikke forbereder danske byer og kyster til vådere, varmere og vildere vejr.

Alene i byerne langs de danske kyster, kan vi som følge af forhøjet vandstand og stormflod risikere skader for knap 100 mia. nutidskroner, når regningen gøres op om 100 år. Læg dertil de skader som måtte komme fra skybrud, kraftig regn eller forhøjet grundvandsniveau, der slet ikke er med i dette regnestykke, som COWI lavede for Realdania tilbage i 2017.

Heldigvis er der gode muligheder for at klimatilpasse byer, rekreative områder og kyststrækninger med solide og velafprøvede løsninger, der både skaber nye byrum og bæredygtig byudvikling, og sikrer os mod klimarelaterede skader fra fx stormflod og skybrud. Her står vi som samfund overfor en stor udfordring med at få mest muligt ud af klimatilpasningen i de kommende år. Alene over de næste 20-30 år forventer KL, at der skal investeres mellem 50 og 75 mia. kr. i klimatilpasning i Danmark.

National klimatilpasningsfond kan accelerere investeringer

For at komme i mål med de mange investeringer og få de nødvendige klimatilpasningsprojekter op i gear, er der behov for en langsigtet finansieringsplan, der kan sikre økonomien i projekter på tværs af hele landet.

Klimatilpasning kan være en dyr og kompliceret øvelse, og særligt økonomien i projekterne kan hurtigt blive en udfordring, når private borgere eller relativt små kommuner – fra Dragør i øst til Lemvig i vest – planlægger større samfundskritiske projekter. Her er der behov for en langsigtet national plan, der sikrer at der løftes i flok og at fremtidens planlægning og finansiering i højere grad også kommer fra et nationalt niveau.

Uden et mere aktivt medansvar fra staten, risikerer fremdriften at være for langsom - til skade for samfundsøkonomien og for de borgere, der ellers kunne se frem til et massivt løft af eksisterende byområder og helt nye bæredygtige byrum, som ofte følger med som en integreret del af projekterne.

Derfor foreslår vi, at der etableres en national klimatilpasningsfond. Fonden skal samle milliardbidrag, hvor staten bidrager i et større omfang end i dag. Det vil understøtte en mere langsigtet planlægning af projekterne. Samt sikre, at der tages velovervejede og bredere samfundshensyn til fx byudvikling og udviklingen af rekreative områder, når der findes finansiering til projekter.

Gode erfaringer fra Holland har vist vejen

Tager man de historiske briller på, har klimaskader fra ekstremt vejr kostet danskerne dyrt. Fra 1980 til 2016 er Danmark – ifølge tal fra Det Europæiske Miljøagentur - det EU-land, der har haft de største omkostninger fra klimaskader målt pr. indbygger. Der er med andre ord plads til forbedring.

Her kan vi med fordel lade os inspirere af organiseringen i Holland, der sammenlignet med Danmark har formået at holde klimaskaderne på et betydeligt lavere niveau, selvom landet har en langt højere befolkningstæthed og én fjerdedel af landets areal ligger under havets overflade.

En del af forklaringen på hollændernes succesfulde klimatilpasning er landets klimasikringsfond.
Holland bruger 50 mia. kr. årligt på klimatilpasning, herunder på at vedligeholde diger. Halvdelen af finansieringen sker fra centralregeringen og placeres i en national fond ”Delta Fonden”, og understøtter langsigtet planlægning af nødvendig og samfundskritisk klimatilpasning.

I Danmark har vi brug for en lignende milliardfond og et tilsvarende nationalt engagement – jo før, des bedre.

Her er det politiske arbejde med en national klimatilpasningsplan en kærkommen mulighed for at højne ambitionsniveauet og satse på en fond for klimatilpasning, der kan holde hånden under vigtige investeringer og sikre en fremsynet planlægning.

De gode erfaringer med fondsmodellen i Holland har vist vejen, og derfor er vores anbefaling til politikere og beslutningstagere også klar: Staten bør hurtigst muligt etablere en ny stor national klimatilpasningsfond, og prioritere fonden som et helt centralt element i en national klimatilpasningsplan for Danmark.

Kontakt

 Søren Kragh Pedersen

Søren Kragh Pedersen
Head of Group PA & PR
Communication, Denmark

Tel: +45 20257018