Vision for fremtidens bæredygtige transporthub, hvor metro og øvrige transportløsninger er tæt integreret med byens funktioner. Illustration af Arkitema.

Fremtiden har bæredygtig mobilitet med mennesket I centrum

04.01.2023

På vej mod CO₂-neutrale byer, er mobilitet en af de helt store udfordringer. Befolkningen og byerne vokser, det samme gør behovet for mobilitet og dermed behovet for at udvikle vores infrastruktur. Infrastrukturprojekter har traditionelt set et stort CO₂ fodaftryk i anlægsfasen, og når der bliver talt om bæredygtig infrastruktur, bliver netop CO₂ fodaftryk ofte det eneste klimaparameter. 

Det er på sin vis forståeligt – det er tal, som er direkte målbare, det er en lavthængende frugt, og samtidig ligger der et stort poten- tiale for optimering, som vi selvfølgelig skal
udnytte. Vi skal udvide vores syn på mobilitet og infrastruktur, så vi kan planlægge for fremtiden med henblik på bæredygtig mobilitet, for der er så meget mere kvalitet at hente.

TILBAGESKUENDE PLANLÆGNING ER PRAKSIS

Regeringen vedtog sidste år ”Infrastrukturplanen 2035” med et bredt flertal fra hele folketinget. Aftalen rummer en række veldefinerede projekter, hvor flere af dem allerede var at finde i den forrige regerings aftale, dog med justeringer i fordeling af økonomien til de enkelte projekter. Pointen er, at vi planlægger frem til 2035 ud fra en tilbageskuende praksis.

Det, vi bygger og anlægger nu, ER fremtiden om 10-50 år. Skal vi nå vores klimamål om 70% CO₂-reduktion i 2030 bliver vi nødt til at gentænke vores måde at transportere os på allerede i dag, så vi ikke bare gør mere af det samme, som vi har gjort de sidste mange år. Forsætter vi med at udlede CO₂, som vi gør i dag, har vi i 2030 nået grænsen for, hvor meget CO₂ der kan være i atmosfæren, hvis vi skal holde den kritiske maksimale temperaturstigning på 1,5˚.

Med andre ord, det er nu, vi skal tænke og udvikle anderledes.

I BILKULTURENS ARV ER FRIHED OG INDIVIDUALITET VÆRDIER

Vi er forskellige som mennesker, er bosat på forskellige geografier og har forskellige behov for at få hverdagen til at hænge sammen. Derfor nytter det ikke at tvinge samme mobilitetsløsning ned over alle, men vi kan gøre det smartere, end vi gør i dag.

Bilproducenterne har altid været dygtige til at sælge historien om friheden ved at være bilejer – det er ”The American Dream” at kunne køre, hvorhen du ønsker på et vilkårligt tidspunkt. Vi har købt ind på den historie, men hvor tit er det lige, vi flår SUV´en af villavejens jævne asfalt for at kaste os ud i uvejsomt terræn i den vilde danske natur?

Med vestens øgede velfærd, er vi havnet i en situation, hvor flere husstande har fået bil nummer to og tre. Bilerne er tilmed blevet større, og dermed fylder de mere på vejene. Situationen har givet et øget pres på vores transportpolitikere. Et stigende antal vælgere kræver øget fremkommelighed på vejene, for medaljens bagside er nu, at friheden er truet af de timelange bilkøer.

Bilproducenterne har altid været dygtige til at sælge historien om friheden ved at være bilejer – det er ”The American Dream” at kunne køre, hvorhen du ønsker på et vilkårligt tidspunkt. Vi har købt ind på den historie, men hvor tit er det lige, vi flår SUV´en af villavejens jævne asfalt for at kaste os ud i uvejsomt terræn i den vilde danske natur?

Den ligefremme løsning er, at der må bygges flere nye veje, og eksisterende veje må udvides, så de har plads til endnu flere biler i spidsbelastningerne. Men det er netop tilbageskuende infrastrukturplanlægning, som hverken gavner miljø, byer, land eller menneske.

IKKE MERE AF DET SAMME

Vi skal tænke vores mobilitet mere smart. Vi skal sætte mennesket i centrum, når vi designer effektiv infrastruktur. Når en stor dieselbus tøffer halvtom rundt i yderområderne, får man jo ikke flere mennesker i én bus ved at fjerne 3 afgange, så der kun kører én bus i timen. Ej heller er de vindomsuste perroner uden overdækning, hvor man må vente nogle gange 20-30 minutter på et tog, særligt attraktive. At gå 300 meter hen over en død asfaltplads for at skifte fra tog til bus, dur heller ikke.

Det er vigtigt, vi erkender, at det er en del af hverdagen for rigtig mange mennesker at skulle flytte sig adskillige kilometer mellem hjem og arbejde plus diverse hente/bringe-ture samt ture til supermarkedet og andre gøremål. Vi bliver også hver især nødt til at acceptere at skulle optage mindre plads og bruge færre resurser, når vi flytter os.

INFRASTRUKTUR ER SYSTEMER – MOBILITET ER MENNESKER

Hvor infrastruktur betegner det, der forbinder enheder i et større system, så betegner mobilitet individer eller grupper, der bevæger sig mellem forskellige geografiske områder.

En mere effektiv infrastruktur har mennesket i centrum. Det skal være nemt, bekvemt og tilpasset individuelle behov og give den samme frihedsfølelse, som bilproducenterne har solgt os. Vi skal samtidig tænke mere i bæredygtig mobilitet.

Det betyder, at der skal være højeffektive korridorer på tværs  af landet. I de tætte byområder skal der være løsninger med høj intensitet, som vi kender det fra eksempelvis metroen. Jo længere man kommer ud i yderområderne, desto mere fleksible og individuelle løsninger har vi brug for. Omskifte mellem de enkelte løsninger skal være let og give mening for den enkelte. Her bliver transport hubs et vigtigt element til at lykkes med en mere bæredygtig mobilitet.

TRANSPORTHUBS DER OGSÅ FREMMER TRYGHED OG BYLIV

Transport hubs, eller omskiftningsstationer, er steder, hvor man nemt kan skifte mellem forskellige transportformer i alle dele af mobilitetshierarkiet. Her kan man med fordel integrere andre funktioner, som er en del af folks dagligdag som eksempelvis indkøb, apotek og pakkeopsamlingssted. Det er vigtigt, at funktionerne tænkes helt tæt sammen med høj fokus på passageroplevelsen.

I byudviklingen kan vi øge tryghed og styrke byliv ved at skabe større samspil mellem transport-hubs og byrum samt ved at placere transporthubs lige der, hvor vi har brug for dem. En tættere sammen-hæng mellem transporthubs og byrum kan være med til at fremme det gode byliv, hvor flere mennesker samles, mødes, skaber tryghed med ’flere øjne på gaden’ samt får gavn af de fælles byfunktioner.

Planlægger vi med bæredygtig mobilitet som den fysiske grundstruktur, kan værdierne frihed og individualitet fra bilkulturen overføres til også at gælde for en ny bæredygtig mobilitetskultur. I fremtidens byer forbinder vi ikke længere enheder i større systemer. Vi har bæredygtig mobilitet for at binde byer, hjem, arbejde, aktiviteter - og dermed mennesker bedre sammen.

Kontakt

Susanne Renée Grunkin
Creative Leader
Operations, Denmark