Grib mulighederne i fremtidens klimatilpasning

02.12.2021

Klimaforandringerne er en realitet, og mange danskere mærker allerede nu konsekvenserne af varmere, vådere og mere ekstremt vejr. Konsekvenserne af et ændret klima kalder på handling her og nu, men det rummer også gode muligheder og et stort potentiale for at udvikle byer, kyster og rekreative områder.

Næsten én million danskere bor under én kilometer fra kystlinjen, og Danmarks ti største byer er havnebyer. Derfor er det ikke overraskende, at mange danskere allerede nu mærker konsekvenserne af klimaforandringer og mere ekstremt vejr. Ikke mindst i form af gentagne oversvømmelser fra skybrud og stormflod, som nu forekommer oftere og med større kraft.

Det er positivt, at regeringen og folketingets partier, har igangsat arbejdet med en national plan, som skal bane vejen for fremtidens klimatilpasning. I det arbejde står vi som samfund overfor afgørende valg om, hvordan vi bedst muligt sikrer kritisk infrastruktur, boliger og kulturarv mod ødelæggende oversvømmelser. Men det er nok så vigtigt, at vi ser og griber mulighederne for at løfte eksisterende byområder og skabe helt nye byrum, med fremsynede projekter og løsninger.

Her vil jeg pege på fire centrale komponenter, som bør indtænkes i en kommende national plan, hvis vi skal få mest muligt ud af fremtidens investeringer i klimatilpasning.

Langsigtet national planlægning

Når vi taler klimatilpasning og kystsikring, er vi i Danmark kommet langt med kortlægning, analyser og risikovurderinger. Alle landets 98 kommuner har siden 2013 udarbejdet planer for klimatilpasning, og der foregår aktuelt et stort arbejde med at opdatere planerne i det såkaldte DK2020-samarbejde. Desuden har kystdirektoratet blandt andet kortlagt udfordringen langs kyststrækninger og udpeget 14 områder med særlig stor risiko for oversvømmelser.

Med dette afsæt har vi gode muligheder for at lave en langsigtet national plan, som prioriterer projekter og tiltag over tid. Gerne med en rullende planlægning, hvor prioriteter ændres i takt med at vi bliver klogere. Det vil skabe stabilitet omkring planlægning af kritiske og nødvendige projekter, og føre til bedre og mere robuste løsninger.

Byudvikling og merværdi

Den anden komponent er hensynet til byudvikling og muligheden for at give eksisterende byrum et løft gennem klimatilpasningsprojekter. Her bør en dansk plan udformes så hensynet til løsninger, der skaber merværdi f.eks. i form af rekreative områder eller nye byrum, tilgodeses. Enghaveparken er et godt eksempel: I COWI har vi bistået Københavns Kommune med renoveringen af Enghaveparken på Vesterbro i København, der nu kan samle 22.600 kubikmeter skybrudsvand. Mens regnvand fra parken kan genanvendes til fx vanding.

Samtidig har Enghaveparken fået et væsentligt løft, så der nu er bedre mulighed for leg og rekreativt ophold. Hvis dette potentiale skal realiseres fuldt ud, kræver det at en national plan også tager højde for samlede synergieffekter og mulige merværdier, så løsninger og tiltag tjener flere formål udover den rent tekniske klimatilpasning.

Koordinering på tværs

Klimatilpasning og kystsikring kan være en kompliceret øvelse. Særligt når projekter går på tværs af kommunegrænser, og kræver opbakning fra en bred kreds af interessenter med forskellige særinteresser. Kommunerne kan hver for sig udarbejde strategier og handlingsplaner, men klimaforandringerne og konsekvenserne heraf går på tværs af kommunegrænser. Her kan gode eksempler – som samarbejdet omkring Harrestrup Å – tjene som inspiration til at lægge nye spor for national koordinering og styrke samarbejdet om helhedsplaner på tværs af aktører og geografi.

National medfinansiering

Den sidste komponent er national medfinansiering, hvor COWI, ligesom en bred kreds af øvrige aktører, bakker op om ideen om en klimatilpasningsfond, hvor staten bidrager mere end i dag. Som udgangspunktskal fonden kunne give 50 procent tilskud til kystbeskyttelse og klimatilpasning på tværs af alle landets kommuner.

Det er dog forudsat, at projekterne opfylder en række kriterier for medfinansiering ift. nationale sikkerhedsniveauer, sikring af værdier og kulturarv, merværdi for byer og rekreative områder med videre. Udbetalingen skal sikre, at der løftes i flok, og at store projekter af national betydning ikke forsinkes eller helt bremses på grund af lokale udfordringer med at løfte økonomien i projekterne.

Der er ikke tid til tøven, og når nationalbanken advarer om enorme samfundstab ved oversvømmelser af ejendomme og samfundskritisk infrastruktur, så skal der handles. En oplagt handling er at benytte den nationale plan til at styrke og accelerere indsatsen, og sikre at vi bedst muligt griber de store muligheder som fremtidens klimatilpasning også bringer med sig.