Gentagne oversvømmelser kan være en reel fare for flora og fauna i de ferske naturområder.

Kystbeskyttelse som hjemsted for tværfaglighed

04.01.2023

Om hvorfor der skal tværfaglige kræfter til at tæmme naturens kræfter, og hvordan man høster fordelene ved at bringe tværfagligheden i spil så tidligt i planlægningen som muligt.

Det danske kystlandskab er vores nationalarv. Danmarkshistorien rummer mange fortæl- linger om, hvordan store og små samfund gennem tiden har holdt sammen overfor naturens kræfter og hjulpet hinanden til at klare de hårde livsbetingelser ved de ofte mere udsatte områder nær havet.

NYT KAPITEL I KYSTKULTURHISTORIEN

Men når vi taler om livsbetingelser i dag, er der endnu mere på spil. De kystnære bysamfund har mange steder vokset sig store og komplekse, og har dermed også øget deres sårbarhed. På samme tid oplever vi naturens sårbarhed med kritisk tab af plante- og dyrearter. Også dét er en konsekvens, vi oplever i de kystnære områder.

I dag må vi sande, at klimaforandringer har bragt naturens kræfter op på et nyt niveau. Fra at stormfloder i sjældnere grad medførte katastrofer, er de blevet en hændelse, der nu hjemsøger os med så korte mellemrum, at vi er kommet på fornavn med dem. Vi er nødt til at beskytte os, og det gælder både vores hjem, vores samfund og vores værdier – heriblandt naturen.

Fiskeri, handel og søfart har alle dage gjort, at vi har bosat os, skabt byer og etableret samfund langs kysterne. I dag oplever vi mere den voksende interesse for boliger, fritid og turisme nær vandet, og vi værdsætter – og prissætter – de herlighedsværdier, der er i de kystnære områder. Let adgang til rekreativ natur samt smukke udsigter fra vores vinduer vil vi ikke give afkald på.

Ikke desto mindre kan det blive den nye virkelighed, vi bevæger os hen mod. Med hver investering er vi derfor nødt til at møde flere udfordringer på én gang, når det nye kapitel i historien om Danmarks kystkultur skal skrives.

TIDLIG PLANLÆGNING OG INDDRAGELSE ER NØDVENDIG

Kystbeskyttelse er en storskalaopgave med en høj grad af kompleksitet. De mange interesser og aktører, de store investeringer og det lange tidsperspektiv sætter kommuner og borgere på en prøve. Erfaringer fra igangværende projekter peger på, at en af de  væsentligste  forudsætninger for at komme godt i gang med kystbeskyttelser er, at tværfagligheden i rådgiverteamet er på plads, og at der er specialister med fra dag 1. Det styrker troværdigheden i de løsninger, der bliver udviklet, og mindsker risikoen for at skabe falske forudsætninger og forventninger.

En god dialog med borgerne er helt grundlæggende, da disse også rummer oplysninger om rettigheder og muligheder, samt at det hjælper til etablering af medejerskab. Hvis ikke du har borgerne med, kan du lige så godt lade være. Her har eksempelvis antropologer og flere landinspektører erfaring med at sikre inkluderende praksisser, der også kan rumme borgere, der føler sig utrygge eller pressede af nødvendigheden for forandringer. Og jurister kan få skabt et godt grundlag for finansiering, tinglysning og realisering.

Er planlægningen af kystbeskyttelsen båret af værdier, kan projektets arkitektoniske værdi blive det, der binder udfordringer og potentialer sammen i ét greb og skaber form til visionen om, hvordan et smukt, robust og tilpasningsdygtigt kystbeskyttelsesprojekt kan være. Her spiller landskabsarkitekter og arkitekter en central rolle.

I dag må vi sande, at klimaforandringer har bragt naturens kræfter op på et nyt niveau. Fra at stormfloder i sjældnere grad medførte katastrofer, er de blevet en hændelse, der nu hjemsøger os med så korte mellemrum, at vi er kommet på fornavn med dem.

BESKYTTELSE AF NATUR I TILBAGEGANG

En af de naturtyper, der kommer under pres med klimaforandringerne, er strandengene, for her er der et sammenfald mellem oversvøm- melsestruede kystområder og vigtig habitatnatur. For hvad sker der med kystnaturen, når havet stiger?

På strandengene er både biologernes viden om livet på land og i vand, samt kystmorfologers viden om fremtidens klima og naturudvikling essentiel. Strandengenes vegetation består af salt- og fugtighedstolerante planter, som danner et mere eller mindre sammenhængende  plantedække i disse tidvist oversvømmede og saltvandspåvirkede arealer. De omfatter lavtvoksende, engagtig vegetation, også kaldet salteng, og rørsump. Disse enge er levested og fourageringsområde for millioner af kystfugle og sjældne padder, planter og insekter, og de har høj værdi i forhold til biodiversitet. Men denne naturtype er i tilbagegang.

Ved en gentagende oversvømmelse ændres vilkårene, og vegetationssammensætningen forandrer sig. Dermed forandres levestederne for de dyr, der er knyttet til netop denne naturtype. Dette fænomen kaldes også ’costal squeezing’, som betyder, at der sker et direkte tab af natur, som havet gør krav på landjorden.

En tværfaglig opgave inden for kystbeskyttelse bør derfor også handle om at undersøge, hvorvidt strandenge og deres levesteder kan flytte sig ved såkaldt ’landværts migration’, og hvordan denne udvikling kan planlægges og konsekvensvurderes – også i forhold til kyst- og naturbeskyttelsesret, som miljø- og naturjurister har indgående viden om.

FRILUFTSLIV OG NYE HERLIGHEDSVÆRDIER

Kystbeskyttelse bringes kun i anvendelse 0.1% af tiden! (vandstande målt i Roskilde 2011-2017). Men vi skal finde ud af, hvordan vi benytter kystbeskyttelsen i de 99.9% af tiden, hvor den ikke er i brug. Med en naturbaseret tilgang til kystbeskyttelse åbnes mulighederne for at sikre by og land, at skabe muligheder for rekreative oplevelser, øge biodiversiteten og sikre vigtige naturområder langs de danske kyster.

Bløde og absorberende kanter, der modtager og afbøder vandet som strande med umiddelbar kontakt til vandet frem for lodrette kanter, hvor bølgerne slår ind med stor kraft, kan eksempelvis udvikles til strandparker og områder med naturudvikling og mulighed for friluftsliv.

På samme måde som ved tilgangen til naturbeskyttelse er det gennem tværfagligheden, at vi kan sætte os i stand til at vurdere løsningsmulighederne med afsæt i naturbaseret design, løsninger, der er et samspil mellem det æstetiske greb, tekniske løsninger baseret på lokale forudsætninger, de biodiversitetsfremmende elementer samt de rekreative potentialer.

Ved at kommunerne sikrer sig tværfagligheden, når kystbeskyttelsesprojekter skal sættes i gang, øges troværdigheden af den proces og de løsningsmuligheder, der bliver udviklet, og som skal vare i mange år. Og der bliver skrevet et nyt kapitel i Danmarks kystkultur- historie om kystbeskyttelse båret af fælles værdier, hvor vi er sammen om at udvikle gode livsbetingelser – både for mennesker og for livet på land og i vand.

Kontakt

Susanne Renée Grunkin
Creative Leader
Operations, Denmark