Mere strøm til Tyskland med hjælp fra østersøens vinde

26.09.2019

Offshore vindmølleparken Arcadis Ost 1 skal forsyne 290.000 husstande og vil spille en vigtig rolle i produktionen af vindenergi fra havområder i Tyskland. COWI udvider nu afdelingen i Hamborg for at imødekomme den stigende efterspørgsel på vindekspertise i Tyskland.

COWI blev for nyligt valgt til at detailprojektere monopælene til vindturbiner og transformerstationer til Arcadis Ost 1, som udvikles af Parkwind Ost GmbH.

Vindmølleparken vil få en total kapacitet på omtrent 247 MW og skal forsyne cirka 290.000 tyske husstande.

For at imødekomme den stigende efterspørgsel på vindenergi i Tyskland, har COWI valgt at tredoble medarbejdertallet i Hamborg. 

"Østersøen er et udfordrerende område,  bl.a. på grund af kalk og blød havbund, der ligger på mellem 42 og 46 meters dybde – og det er lige det, vores team har ventet på. Vi er gearet til at kunne varetage alle aspekter fra vurdering af afkast og projektering af fundamenter til det geotekniske, elektriske og mekaniske ingeniørarbejde samt optimering af vindmøllernes levetid," fortæller Jan Rønberg, COWIs markedsdirektør for Offshore Wind.

"Energi fra havmøller er essentiel for at nå klimamålene, og Tyskland er som mange andre lande midt i en stor energitransformation. Vi tog derfor en strategisk beslutning om at etablere et stærkt team, der dækker alle ingeniørkundskaber relateret til vindenergi," forsætter Jan.

COWI er ikke ny på det tyske marked for vindenergi. Siden 2013 har COWI bl.a. leveret rapporter og detailprojektering i forbindelse med flere vindprojekter langs den tyske kyst. Bl.a. Wikinger i Østersøen, som forsyner 350.000 tyske hjem, samt Merkur og Albatros i Nordsøen

Kontakt

COWI employee Jan Behrendt Ibsoe

Jan Behrendt Ibsø
Group Senior Market Director
Energy International Management, Denmark

Tel: +45 41 76 05 47