Foto: Ditte Valente / Metroselskabet

NU ÅBNER KØBENHAVNS STØRSTE ANLÆGSPROJEKT I 400 ÅR, CITYRINGEN

29.09.2019

Det er blevet nemmere at bevæge sig rundt i centrum af København. Den nye Cityring vil spille en stor rolle i at mindske trængsel på vejene og transportere indbyggere og turister hurtigere og nemmere rundt. Den førerløse og automatiserede metro forventes at transportere mere end 100 millioner passagerer om året. 

Sammen med H.M. Dronning Margrethe 2. indvier Metroselskabet, Københavns og Frederiksberg kommuner i dag Cityringen (M3), som er en udvidelse af den københavnske metro. Med den nye 15,5 km lange metrostrækning føjer byen yderligere 17 underjordiske stationer til de 22 nuværende. 

COWI har været med som konsulent på dette store, komplekse projekt lige fra begyndelsen, hvor de første forberedelser til udvidelsen begyndte. Vores ingeniører har arbejdet under og over terræn og rådgivet inden for en række fagområder, såsom ekspropriation og ejendomsret, vurdering af indvirkning på miljøet (VVM), ledningsomlægning, klimatilpasning samt projektering af tunneller, stationer og forpladser. 

Førende inden for tunneller og underjordisk infrastruktur

Det er ikke helt ligetil at etablere tunneller og stationer 30-40 meter under en storby, eller at klemme nye konstruktioner ind mellem skrøbelige bygninger fra middelalderen og de eksisterende metrolinjer.

For at løse opgaven trak COWI på sin omfattende erfaring fra nogle af verdens mest prestigefyldte og udfordrende projekter med underjordisk infrastruktur, heriblandt den første fase af Københavns Metro og Doha Metro Red Line i Qatar. 

Lars Hauge, direktør for COWIs Bridge, tunnel and marine business line, fortæller: “Den første fase af den københavnske metro var COWIs første metroprojekt i denne skala. Man kan sige, at vores tunnelafdelings ekspertise er vokset i takt med projektet.”

”Sammen med vores joint venture-partnere, Arup and Systra, kunne vi stille et hold af førende eksperter, der kunne løse de sværeste udfordringer, såsom at klemme en ny linje ind mellem Magasin Du Nords fundament og den eksisterende metrolinje. Eller finde den optimale løsning ved Gammel Strand, hvor metroen er bygget halvvejs ude i kanalen ved Slotsholmen. Cityringen har uden tvivl været et usædvanligt og komplekst projekt.”

Vision realiseres gennem stærkt samarbejde

Michael Bindseil, direktør for COWI Danmark, har været en del af projektet fra begyndelsen og glæder sig til den festlige indvielse:  

"I dag er en historisk dag, hvor københavnerne får et effektivt og moderne transportsystem i indre by, der vil mindske trængsel og gøre byen mere tilgængelig,” siger Michael Bindseil. 

"Siden 2007 har flere hundrede medarbejdere i joint venturet lagt mere end to millioner timer i projektet, hvilket svarer til 984 mandeår. Det har krævet, at vi har et yderst integreret projekthold sammen med vores kunde og samarbejdspartnere. For alle, der har været inde over projektet i de seneste ti år, har det været et fantastisk projekt, takket være et strålende samarbejde og stor tillid mellem samarbejdspartnerne og, ikke mindst, en visionær kunde. Vi er stolte af at have været del af et af de vigtigste byudviklingsprojekter i Danmark i nyere tid, og vi ser meget frem til, at M3 åbner i dag,” slutter han. 

Læs mere her.

PROJEKTOPLYSNINGER

STED:
Danmark

PERIODE:
2004-2019

KUNDE:
Metroselskabet I/S

COWI'S YDELSER: 

  • Anlæg af stationer
  • Projektering af tunneler
  • Projektering af forpladser for metrostationer
  • VVS og el
  • Betonbæredygtighed og -design
  • Ledningsomlægning
  • Detailprojektering af omstigningsforbindelser til eksisterende metro og centrale stationer
  • Miljø, herunder vurdering af indvirkning på miljøet (VVM)
  • Byggeprogram
  • Tilbudsliste og omkostningsestimater
  • Geotekniske, geologiske og hydrologiske undersøgelser
  • Udarbejdelse og fortolkning af seismiske undersøgelser
  • Krav til drift og vedligehold
  • Rådgivning om myndighedsgodkendelse, bygningsregistrering og vurdering af byggerisici
  • Brandsikkerhed 

Kontakt

Charlotte Holm
Group Media Relations Manager
Group Communication, Denmark

Tel: +45 56401989, Mobile: +45 41761989