Ny viden viser øget risiko for stormflod fra øst

Risikoen for en stormflod fra øst er højere end hidtil vurderet. Det viser en ny statistisk analyse fra COWI og Danmarks Tekniske Universitet, udført for Metroselskabet.

05.02.2017

Urd, Bodil, Egon og Freja. Det er navne, som danskerne er blevet særdeles bekendt med i de seneste år, hvor voldsomme storme har resulteret i oversvømmelser og omkostninger i milliardklassen – senest den 4.-5. januar, hvor flere steder i Danmark var udsat for stormflod.

Nu viser en ny analyse af stormflodshændelser i den sydlige del af de indre danske farvande, at vi også bør orientere os mod fortiden, hvis vi skal optimere vores klimatilpasningsstrategier for fremtiden.

Analysen peger nemlig blandt andet på, at en stormflod fra øst med en vandstand på cirka tre meter forekommer en gang hvert 300. år i gennemsnit og ikke hvert 1.000. år til 7.000 år, som hidtil antaget.

COWIs nye analyse medtager samtlige ekstreme stormflodshændelser for de sidste 1000 år – med den nøjagtighed de foreligger med - og inddrager således et langt mere omfattende datagrundlag af ekstreme stormfloder end de hidtidige analyser, som typisk kun bygger på målinger for de sidste 20-125 år.

Viden kan optimere klimasikringsstrategier

Den historiske viden bør tages alvorligt, mener Christian Helledie, kystbeskyttelsesekspert i COWI.   

"Når vi kombinerer vores nye viden med effekterne af den generelle havvandsstigning, kan vi se, at risikoen for oversvømmelser på cirka tre meter bliver endnu højere fremover. Herhjemme har vi ikke oplevet et usædvanligt højvande, som følge af en storm fra øst, af denne størrelse siden 1872, men vi kan risikere, at en lignende hændelse ikke ligger ret langt ude i fremtiden," siger Christian Helledie.

Han påpeger, at det derfor er hensigtsmæssigt at indarbejde den nye viden i klimatilpasningsstrategier for at forebygge fremtidige oversvømmelser langs de kyststrækninger, som ligger syd for Storebælt, Lillebælt og det sydlige København.

”Med det nye vidensgrundlag er det muligt at give en mere realistisk vurdering af risikoen for oversvømmelse fra havet inden for et byggeri eller anlægs levetid - eller for hele byer for den sags skyld. Og den risiko skal så vejes op imod det sikringsniveau, der vælges," siger Christian Helledie.

Køge ønsker permanent beskyttelse

Køge Kommune er en af de kommuner, der har den nye statistik på radaren. Da Køge den 4. januar blev udsat for stormflod med en målt vandstand på + 1,57 meter var der efter den officielle vandstandsstatistik tale om en 100-års hændelse, mens der efter COWIs nye statistik var tale om cirka en 30 års hændelse.

Kommunen arbejder da også hårdt på en permanent beskyttelse af kystzonen fortæller Mette Jorsø, viceborgmester og formand for Teknik- og Miljøudvalget:

"Der er bred opbakning blandt kommunens borgere og virksomheder til, at vi tager stormflodsrisikoen seriøst og forebygger frem for at udbedre skaderne efterfølgende. På baggrund af den risikoprofil vi har i kommunen, har vi valgt en løsningsmodel, der koster 200 millioner kroner. Da det samlet vil koste grundejerne, kommunen og andre myndigheder op til to milliarder kroner at udbedre skaderne ved en vandstand på +2,8 meter, mener vi, at udgiften til kystbeskyttelse er særdeles godt givet ud."

Finansieringen for kystbeskyttelsen i Køge er ikke fastlagt endnu, men udgangspunktet er, at de ejendomme, der har gavn af en kystbeskyttelse vil blive opkrævet et årligt bidrag over ejendomsskatten over 25 år.

Fakta

Analysen er lavet for og betalt af Metroselskabet, som har været en drivende faktor. Analysen omfatter den danske del af Østersøen fra København syd om Sjælland syd om Fyn og langs den jyske østkyst fra Kolding til Flensborg + de tyske kystbyer mod Østersøen.

Kontakt

Charlotte Holm
Group Media Relations Manager
Group Communication, Denmark

Tel: +45 56401989