Smart sensor-teknologi bevarer Norsk kulturarv
22.10.2020
Den farverige samling historiske træhuse på Bryggen i Bergen har været på UNESCOs liste over Verdensarv siden 1979 og er den tredje mest besøgte turistattraktion i Norge. Nu overvåger 21 smarte sensorer bygningernes tilstand døgnet rundt, så der kan sættes hurtigt ind og området sikres for fremtiden.
– Historisk set har Bryggen næsten 1000 års historie på bagen. Bryggen spiller en central rolle både i verdenshistorien, norsk historie og ikke mindst i Bergens historie. Derfor er meget interessant at kunne bruge teknologi til at bevare Bryggen, siger Jostein Soldal, projektleder og geokemiker i COWI.
COWI er underleverandør til NIKU (Norsk institutt for kulturminneforskning) som står for miljøovervågningen af Bryggen på vegne af den norske Rigsantikvar. Sammen med teknologileverandøren Cautus følger de ved hjælp af sensorer med i det, der sker under selve Bryggen.
Fugtige kulturlag gør Bryggen sikker
For omkring 10 år siden viste målinger af bygningerne på Bryggen, at der var store sætningsskader på bygningerne. Sætningshastigheden var høj. Undersøgelser viste, at det skyldtes lav grundvandsstand. I 2011 bevilgede det norske klima- og miljøministerium 45 mio. norske kroner til iværksættelse af tiltag, der skulle hæve grundvandsstanden.
– Vi følger udviklingen nøje. På den måde kan vi forhindre, at situationen forværres. Her kommer sensorerne ind i billedet. De giver realtidsdata om tilstanden i det fundament, som Bryggen står på. Således kan man hurtigt sætte ind med tiltag, hvis vi opdager pludselige ændringer i de data, som sensorene opfanger, forklarer Jostein Soldal.
Jostein Soldal er geokemiker i COWI og projektleder for overvågningen af Bryggen på vegne af NIKU og Riksantikvaren.
Under træbygningerne ligger nemlig op til 11 meter tykke lag af historie i arkæologiske kulturlag. Mange af kulturlagene har et højt indhold af forskelligt organisk materiale. Kulturlagene består af rester efter bebyggelse og affald fra de mennesker, der levede og opholdt sig i området fra 1000-tallet og frem. Der er også spor fra de mange brande, der har raseret i visse dele af Bryggen-området.
Det er netop disse kulturlag, der er afgørende i forhold til at sikre Bryggen i fremtiden – og som derfor skal overvåges.
– De organiske lag, der udgør fundamentet for bygningerne, gaderne og pladserne på Bryggen, påvirkes af grundvandet. Grundvand og overfladevand er en forudsætning for, at de rige organiske kulturlag i jorden kan danne et stabilt fundament for bygningerne på jordoverfladen. Når grundvandet synker, tilføres der ilt, og de organiske lag rådner eller forsvinder, fortæller Hanne Merete R. Moldung, seniorrådgiver hos Riksantikvaren.
Sætningsskaderne bliver mere synlige, jo længere ind i de smalle passager man kommer.
Sensorer samler data
I alt har Riksantikvaren installeret 47 miljøbrønde på Bryggen. Af disse har 21 miljøbrønde sensorer, der indsamler store mængder data.
Ved løbende at indsamle data får Riksantikvaren et godt billede af udviklingen på Bryggen. Via den software, som COWI og Cautus anvender, kan de følge udviklingen på en række vigtige parametre, bl.a. konduktivitet (ledninsgsevne), vandindhold, ilt, redox (kemisk energi), pH-værdi, tryk, nedbørsmængde, temperatur og vandstand.
– Summen af alle disse data – og udviklingen over tid – giver et helhedsbillede af Bryggens sundhedstilstand. Vi har også indsamlet mange historiske data fra ældre logninger, så vi kan skabe os et rigtig godt overblik. Grundvandsniveauet har størst betydning for Bryggens sundhedstilstand, så det følger vi naturligvis ekstra nøje, fortæller Soldal.
Sådan ser de data, der kommer fra sensorerne, ud i overvågningsprogrammet.
Effektive tiltag for at øge vandstanden
En række tiltag er blevet iværksat for at forsinke sætningsudviklingen, bl.a. har man hævet vandstanden under Bryggen. Infiltrationsbede med beplantning på Bryggen leder regnvandet direkte ned i jorden. Desuden samles overfladevand og vand fra tagrender i et nedløbssystem, som sendes direkte ned i undergrunden.
– Det vigtigste er, at der er så mange sensorer, at NIKU og Riksantikvaren kan sætte ind med tiltag, præcis når der er mest brug for det. Takket være overvågningen kan vi også se effekterne af de nye tiltag, siger Jostein Soldal.
Ifølge Riksantikvaren er det planen, at overvågningen skal fortsætte de næste 4-5 år.
– Grundvandsniveauet er hævet og sætningshastigheden er aftaget. Vi skal nu fortsætte overvågningen med målinger og indhentning af data, så vi kan holde øje med grundvandsniveauet og sætningshastigheden. Efter denne periode vil vi igen vurdere, om overvågningen skal nedtrappes, afslutter Hanne Merete R. Moldung, seniorrådgiver hos Riksantikvaren.
