Verdens første energiø, inspireret af naturens kræfter

28.04.2021

Som VindØ-konsortiet siger, kræver ambitiøse klimamål ambitiøse løsninger. I samarbejde med Copenhagen Infrastructure Partners og konsortiet har vi i COWI og Arkitema haft mulighed for at udvikle alternative koncepter for at illustrere, hvordan verdens første energiø kunne se ud. Dette er et af mange mulige udtryk – den endelige konstruktion og øens udformning besluttes på et senere tidspunkt.

Med udgangspunkt i målet om at skabe en base for infrastrukturen, der muliggør den grønne omstilling, og samtidig tager højde for de barske vilkår til havs og kystlandskabet, er her vores bud på, hvordan øen potentielt kunne udformes. En ’energihub’ beliggende i Nordsøens utæmmede vande, som er inspireret af naturens kræfter, sandklitterne på vestkysten og deres modstandsdygtige vegetation. Den bliver Danmarks vestligste punkt og et ikonisk miljø 100 km fra kysten, omringet af havvindmølleparker, der producerer ren energi.

Vi glæder os til at være en del af det spændende arbejde med at udvikle energiøen og bidrage til den grønne omstilling, der finder sted lige nu.


Kontakt

Emma Wahlberg-Melvig
Head of Communication, Business Line International
Communication, Denmark

Tel: +45 56403896