Videofilm gør parkering lettere

Et nyt intelligent parkeringskoncept kan gøre livet lettere for parkeringspladsejere og bilister i byerne. Med en videofilm og en intelligent computer er fremtidens parkeringsløsning kommet.

15.12.2017

Hver dag spilder bilisterne hundredvis af kilometer i deres jagt på ledige parkeringsbåse, blot på én parkeringsplads. Et nyt verdensførende softwaresystem kan nu mindske denne unødvendige trafik væsentligt ved nøjagtigt at identificere ledige parkeringsbåse i realtid ved hjælp af et IP-kamera, der er koblet til avanceret teknologi som Machine Vision, Deep Neural Networking og en intelligent backend software-suite.

Et enkelt kamera kan dække op til 400 parkeringsbåse, og der er ingen øvre grænse for antallet af parkeringspladser og parkeringsbåse, der kan behandles. Systemet er i stand til at skelne mellem biler og andre genstande, der bevæger sig, med en usædvanlig stor nøjagtighed på ca. 98 procent. Samtidig har det aldrig været så billigt at identificere enkelte båse på store, åbne parkeringspladser.

Skyer forstyrrer ikke dataene

Dette er bevist i test udført af COWI i løbet af de sidste 18 måneder. I de sidste 12 måneder har Jonas Hammershøj Olesen, project director hos COWI, testet systemet på vegne af tjekkiske forretningspartnere, RCE Systems. I følge ham er resultaterne bemærkelsesværdige:

"Vi har set mange forskellige koncepter i årenes løb, men dette er det hidtil bedste. Konkurrenterne bruger også kameraer, men deres software er ikke intelligent nok til at skelne mellem f.eks. skyer og biler, hvilket gør deres data upålidelige. Vi har "trænet" softwaren, så den ved, hvordan en bil ser ud. Det betyder, at en sky eller skygge ikke vil forstyrre dataene. Vi tæller biler, og kun biler. Et klassisk system ville koste ti gange så meget som vores system – og test viser, at vores system har en nøjagtighed på ca. 98 procent," tilføjer Jonas Hammershøj Olsen.

Slut med at spilde tiden

Til brug for testen opsatte COWI-teamet to videokameraer, der dækkede en parkeringsplads i Lyngby. Teamet udviklede herefter en række algoritmer, hvormed Online Parking Occupancy-softwaren kunne skelne mellem biler og andre genstande ved hjælp af Deep Neural Networking, også kaldet Maskinlæring.

Det er kort fortalt en teknologi, der efter timers programmering gør det muligt for en computer at opnå en detaljeret forståelse på baggrund af digitale billeder eller videoer.

Rent teknisk er det muligt at automatisere opgaver, som det menneskelige syn kan udføre. I så fald var en videofilm og en intelligent computer nok til at overvåge og forstå dynamikken på en parkeringsplads.

"På denne måde kan ejere af f.eks. store offentlige parkeringspladser, lufthavne, indkøbscentre og private virksomheder overvåge deres parkeringsplads og tilbyde deres kunder en bedre service. De vil automatisk kunne henvise deres kunder til den nærmeste ledige parkeringsbås," siger Jonas Hammershøj.

Selvom konceptet rent teknisk er modent og klar til brug, er der stadig visse juridiske hindringer, der skal fjernes, før det kan rulles ud på det skandinaviske marked. En væsentlig problemstilling er, hvordan videooptagelserne skal gemmes, og om visse dele af parkeringspladserne skal sløres.

Kontakt

Charlotte Holm
Group Media Relations Manager
Group Communication, Denmark

Tel: +45 56401989