Mød executive vice president Jens Højgaard Christoffersen

Jens Højgaard Christoffersen har været ansat i COWI siden 1995, og han har været medlem af direktionen siden januar 2020 som group chief business development officer. I denne rolle beskæftiger han sig primært med kundeoplevelsen, innovation og digitalisering samt COWI-koncernens salgsaktiviteter.

Igennem årene har Jens Højgaard Christoffersen ledet projekter og organisationer i Danmark og i udlandet. Den røde tråd i hans karriere i COWI har været at kæde kundens ambitioner sammen med de rette personer og den rette teknologi for at understøtte realiseringen af de ønskede fordele for kunden og samfundet.

Han har en ph.d. fra Danmarks Tekniske Universitet og en HD i Finansiering fra CBS. Jens Højgaard Christoffersen var tidligere group technical director, regional vice president for Business line Danmark, og senior vice president for divisionen for Veje, jernbaner og lufthavne også i Business line Danmark.