Hjem / Skip Navigation LinksProjekter / Økonomi, management og planlægning / Evaluering og konsekvensvurdering

Undersøgelse af potentielt forebyggelige dødsfald på danske sygehuse

Foto: sxc.hu
For at styrke kvaliteten i patientsikkerhed på de danske sygehuse undersøger COWI for Dansk Selskab for Patientsikkerhed, hvor mange dødsfald, der kunne være undgået på de danske sygehuse.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed ønsker et opdateret overblik over, hvor mange dødsfald, der potentielt kunne have været forebygget på de danske sygehuse.

I forlængelse af projektet Patientsikkert Sygehus sætter foreningen fokus på at styrke sikkerheden i patientbehandlingen på de danske sygehuse.

Samarbejde med lægelige eksperter
COWI har i undersøgelsen etableret et samarbejde med lægelige eksperter, der er udpeget efter råd fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

På fem forskellige sygehuse bliver journalerne fra i alt 50 dødsfald nøje gennemgået i forhold til, om dødsfaldene kunne være undgået.

Øget patientsikkerhed
COWI har organiseret gennemgangen på sygehusene, samarbejder med patientforeningens eksperter og opbygger relationer til de undersøgte sygehuse.

Dansk Selskab for Patientselskab skal bruge COWIs rapport til at vise omfanget af forebyggelige dødsfald, udarbejde retningslinjer for bedre forebyggelse. Målet er at styrke kvaliteten i behandling og patientsikkerhed.

SIDST OPDATERET: 02.11.2016