Foto: Avinor

Energilagring i saltvandsceller kan nedbringe CO₂-udledning

Energilagret i saltvandsceller betyder, at kølesystemerne i Bergen Lufthavn i Norge kan køre i flere dage uden strøm. Den nye lagringsmetode kan forandre køleindustrien, mener civilingeniør Rune Teigland, COWI.

21.06.2017

Fremtiden kræver energi - masser af energi. Det skaber udfordringer, bl.a. når det handler om, hvordan vi kan udnytte energi bedre, end vi gør i dag. Nu er der fundet et nyt svar på lige præcis den udfordring; lagring i saltvandsceller.

Løsningen er allerede installeret i Bergen Lufthavn, der som udgangspunkt havde brug for et køleanlæg med en max. effekt på fem megawatt. Det installerede køleanlæg kører imidlertid med en max. effekt på kun 2,5 megawatt, mens de sidste 2,5 megawatt bliver hentet ind fra energilagringstanke med plastikceller fyldt med saltvand, når der er brug for ekstra køling i sommermånederne.

"Den åbenbare fordel er, at køleanlægget ikke behøver at være så stort, at det kan håndtere det maksimale kølebehov. Det giver nogle klare fordele både i forhold til pris, energiforbrug og vedligehold, " forklarer civilingeniør Rune Teigland, som har designet anlægget.

Teknologi kendt fra vinmarker

Teigland er ansat i COWI som har deltaget i projekteringsgruppen for T3 Terminalen med ansvar for blandt andet brandsikring, akustik, IKT, VVS-teknik og energi.

Men hvordan opbevarer man energi i saltvand?

Her kort fortalt:

Energien bliver lagret med en effekt på 11.000 kilowatt-timer på 44.000 små plastceller fyldt med en modificeret saltvandsblanding. Cellerne er 50x25x3 centimeter store og er stablet ovenpå hinanden i fire vandfyldte tanke, 13 meter lange med en diameter på tre meter. Når vand med en temperatur under frysepunktet bliver sendt gennem tankene og videre til saltblandingen, vil blandingen fryse, og energi bliver lagret i cellerne. Bliver vandet sendt af sted med en temperatur over frysepunktet, vil blandingen til gengæld smelte og generere kulde.

Processen - et stofs overgang mellem fast og flydende tilstand - kaldes faseforandring og er ikke en ny og ukendt teknologi: Europæiske vinbønder har i århundreder placeret vandkar mellem vinrankerne, når frosten lurede. Når vandet begynder at fryse, afgiver det nemlig varme til omgivelserne, hvilket redder druerne.

Men at bruge teknologien i et moderne køleanlæg som i Bergen Lufthavn er usædvanligt. I lufthavnen er fryse/smeltepunktet sat til 13 grader, fordi det passer til anlægsdesignet, men ifølge Rune Teigland er der i princippet ingen grænser for, hvor punktet ligger. Fleksibiliteten gør også metoden anvendelig i varmere dele af verden.

"Metoden kan give store besparelser på energi og løbende udgifter, og vi ser et stort potentiale for bl.a. bygninger, datacentre og produktionshaller, som har behov for at holde både temperatur og CO₂ udledning nede. Metoden kan forandre hele køleindustrien " siger Rune Teigland.