Kan skære milliarder af budgettet: Rådgivere peger på energiø med brint

18.07.2023

Rådgivningsselskaberne Cowi og Brinckmann peger på, at grøn brintproduktion kan skære et tocifret milliardbeløb af omkostningerne ved den kommende energiø i Nordsøen.

Der er milliarder at spare og eksportkroner at hente, hvis den kommende energiø i Nordsøen får implementeret PTX-anlæg direkte ved havvindmølleparken.

Sådan lyder det i en ny analyse, som Cowi og Brinckmann har udarbejdet oven på regeringens beslutning om at sætte det storstilede projekt på pause, da staten står til at få en regning på 50 mia. kr. for projektet.

En stor del af de 50 mia. kr. kan nemlig barberes væk, hvis størstedelen af energiøens fremtidige kapacitet på 10 GW laves om til grøn brint i selve området.

Nærmere bestemt siger analysen, at en systemintegreret energiø med PTX-anlæg kan reducere anlægsomkostningerne med 20-30 mia. kr.

”Den nuværende case, regeringen har arbejdet med, handler om ren eldistribution til Danmark, Belgien, Tyskland og Holland. Det fordyrer hele projektet betydeligt med el-systemer og el-forbindelser over så lange afstande,” udtaler Jan Behrendt Ibsø, medforfatter af analysen og direktør for Cowi’s aktiviteter inden for vedvarende energi og PTX.

Billigere infrastruktur

Ud af de 10 GW, som den kommende energiø i Nordsøen forventes at producere, kan Danmark tage ca. 2 GW ud af de 10 GW el til fastlandet. Den resterende del skal derefter sendes videre til andre lande som Belgien, Tyskland og Holland eller sendes til fastlandet og blive omdannet til grøn brint dér.

I samarbejde med Brinckmann har Cowi gravet sig ned i tallene, der viser, at el-transmission er omkostningstungt, når der skal bygges elkabler, der også strækker sig ned til Tyskland, Holland og Belgien. Derimod er infrastrukturen til at fragte brinten til både Danmark og udlandet langt billigere, og det er i anlægsomkostningerne, at de 20-30 mia. kr. kan findes.

Det er samlet set langt billigere at producere grøn brint på energiøen, 100 km ude i Nordsøen, og transportere brinten i rørledninger end at transportere strøm via el-transmissionskabler. Konverteringen til brint direkte på energiøen og meget tæt på, hvor den grønne strøm produceres fra, minimerer tab og vil give en mere optimal udnyttelse af energisystemet.

Jan Behrendt Ibsø  Senior Market Director, COWI

Det samlede budget for at etablere energiøen i Nordsøen løber op i 210 mia. kr.

Ikke ukendt teknologi

Hvorfor udgangspunktet for energiøen ikke er tænkt som en systemintegreret løsning med brintproduktion på stedet, skyldes flere ting.

I hvert fald peger Lars Hedemann, der er partner og seniorrådgiver ved Brinckmann, at aktørerne bag milliardprojektet har låst sig fast på, hvordan en energiø skal udformes ud fra de teknologier, man kender til i dag.

”I dag ved vi ret præcist, hvordan man kan bygge en energiø stilet el-transmission. Når vi taler storskala brint-produktion, er der mange ting som fortsat skal valideres, inden for skalering, teknologi og udstyr. Det er systemer, som vi først forventer at se i drift i GW-skala i anden halvdel af 2020’erne,” siger Lars Hedemann og fortsætter:

”Store dele af det, som vi kommer til at se på og omkring energiøen er noget, der skal bygges i 2030’erne og frem mod 2040, så der vil være et stort element af innovation, som kan løfte de muligheder, der er for energiøen.”

Han nævner blandt andet bearbejdningen af vand, som er en hovedingrediens, når energi skal laves om til grøn brint. Skal en brintproduktion etableres ved den kommende energiø i Nordsøen, skal der bruges store mængder saltvand fra havet, der først skal afsaltes og demineraliseres.

Selvom det er ukendt farvand i forbindelse med brintproduktion på havet, er det ikke ukendte teknologier, der skal i spil.

”Kigger man på papiret er det i stort omfang kendte teknikker og teknologier. Nogle af elementerne vil jeg næsten sige er hyldevarer. Det er mange teknikker, der allerede udføres i dag, men som man ikke har anvendt i den her skala og kontekst – men GW-skala brint anlæg er under udvikling i det meste af verden, også i Danmark” siger Lars Hedemann.

Tænke på tværs

Jan Behrendt Ibsø supplerer sine skrivemakker og forklarer det manglende fokus på implementeringen af PTX med en søjletankegang.

Han medgiver, at det innovative spor kan give en form for usikkerhed, men peger også på, hvordan udbuddene for både havvind, PTX og energiøen er skruet sammen.

”Ser man på udbuddene inden for havvind for eksempel, så ligger det i et separat udbud i et separat udbudssegment. Energiøen ligger i et andet separat og anderledes udbudssegment, mens PTX ligger i et tredje,” siger Jan Behrendt Ibsø og fortsætter:

”Jeg efterlyser en helhedsbetragtning, hvor man sammentænker havvind, brintproduktion og energiøer. Vi kan ikke adskille de tre elementer, for så kommer vi til at tænke i de baner, som vi har tænkt i tidligere. Det kan vi ikke bruge her, for energiøen ligger 100 km ude i Nordsøen, hvor tidligere energiparker ligger 10-30 kilometer ude. Vi skal tænke på tværs af sektorerne,” siger Jan Behrendt Ibsø.

Belgisk læring

I Belgien er man allerede i gang med at etablere en energiø uden for landets kyst, der står til at være klar i starten af 2024.

Den belgiske energiø skal levere 3,5 GW strøm ind til fastlandet, og selvom Belgiens energiø-case i store træk ligner den danske case, er der flere grunde, der peger mod en anden retning for den danske energiø.

Den belgiske energiø skal nemlig udelukkende transportere el, og det skyldes, at andelen af vedvarende energi i Belgien er langt lavere end i Danmark.

”I Danmark har vi faktisk en eksportcase for brint, som Belgien ikke har. De skal først have en masse strøm ind, før de kommer op på den andel vedvarende energi, som vi har,” siger Jan Behrendt Ibsø.

Forarbejdet med den belgiske energiø startede efter, at Danmark igangsatte arbejdet med sine to energiøer i Nordsøen og Bornholm, men alligevel ender de med at blive først færdige, som det står nu.

Her er der ting at tage ved lære fra dansk side ifølge Lars Hedemann.

”Udmeldingen om en Belgisk energiø kom i 2021, og de har faktisk formået at gennemføre et udbud af en energiø på 3,5 gigawatt. Så i forhold til processen, må man sige, at den har været meget mere effektiv i Belgien. Og hastighed er afgørende. Både i forhold til den grønne omstilling – men også i forhold til Danmarks mulige rolle som fremtidig eksportør af grøn brint,” siger han.

Denne artikel blev bragt i ENERGIWATCH den 18. juli 2023.