Tidligere ceo modtager pris for sit livsværk inden for bygge- og anlægsbranchen

06.04.2018

Fra CERN i Schweiz til Storebæltsforbindelsen i Danmark har tidligere CEO i COWI, Klaus Ostenfeld, sat sit præg på mange store konstruktioner i løbet af sine mere end 40 år hos COWI. I sidste uge fik han tildelt den årlige Prix Albert Caquot-pris af den franske Association of Civil Engineering.

"Når du står ved en bro og lytter til trafikkens summen, er der noget besynderligt magisk ved det,” siger Klaus Ostenfeld, tidligere CEO hos COWI, som har sat sit præg på mange store broer verden over.

I sidste uge modtog han den prestigefyldte årlige Prix Albert Caquot-pris af den franske Association of Civil Engineering på baggrund af hans karriere og livsværk inden for broopførelse. Som ung ingeniør og nevø til COWIs grundlægger, Chr. Ostenfeld, startede Klaus Ostenfeld hos COWI tilbage i 1966. Hans første projekt omhandlede fundamentet til en af forskningsfaciliteterne i atomforskningscentret CERN i Schweiz.

"Jeg skulle skabe konstruktioner, der ikke ville give sig så meget som en tiendedel af en millimeter, og som samtidig skulle understøtte massivt og tungt udstyr. Da der jo ikke var noget internet dengang, gennemsøgte jeg biblioteket for alt, hvad jeg kunne finde," erindrer han.

Efter fire år ønskede han at opleve, hvad verden uden for Danmark havde at byde på. Han boede i USA og Frankrig i samlet syv år, inden en helt særlig bro tiltrak sig hans opmærksomhed og fik ham til at vende tilbage til Danmark i 1977.

“Jeg kom tilbage til Danmark af én grund – for at bygge en af de største hængebroer i verden: Storebæltsbroen,” siger Klaus Ostenfeld.

Mit livs bro

Mange år før Storebæltsbroen var Lillebæltsbroen en af de første store broer i Klaus Ostenfelds karriere - og også noget usædvanligt. Det krævede et dykkercertifikat, da han blev sendt 20 meter ned under havets overflade og ind i den tryksatte sænkekasse i fundamentet for at inspicere den, inden den blev fyldt med beton for at forbinde pylonerne med sænkekassen.

"Vi lød alle sammen som Anders And dernede på grund af lufttrykket. Denne metode blev senere anset for at være for farlig, da ændringer i trykket kunne medføre en udblæsning af havbunden, som ville udslette hele teamet. Men jeg var en ung ingeniør og med på den værste," fortæller Klaus Ostenfeld.

Efter at have arbejdet på Lillebæltsbroen var Storebæltsbroen hans livs mulighed, og det blev Klaus Ostenfelds trinbræt til CEO-posten i COWI. Her besluttede han sig for at gøre COWI til en specialist i verdensklasse inden for bestemte felter. Men der var en pris at betale for stillingen. Bestyrelsesformanden sagde til ham: "Hvis du accepterer, bliver du nødt til at give slip på broerne".

Jeg vil altid betragte Storebæltsbroen som mit svendestykke. Den er BROEN i min karriere. 

Klaus Ostenfeld

Klaus Ostenfeld accepterede – til en vis grad. Han byggede ikke længere broer i COWI, men koncentrerede sig om at sætte kursen for virksomheden.

Nu er han imidlertid vendt tilbage til broerne som uafhængig konsulent, og han arbejdede for eksempel sammen med COWI på broen over Messinastrædet. Det er også hans livsværk inden for broer, der gav ham Prix Albert Caquot-prisen, som gives for et helt livs videnskabelige og tekniske præstationer.

"Jeg vil altid betragte Storebæltsbroen som mit svendestykke. Det var en udfordring fra start til slut, hvor vi måtte bringe samtlige vores hjerneceller i spil - først for at vinde alle tre projekter; jernbanetunnelen, Vestbroen og Østbroen, som er hængebroen, og derefter for at gøre projektet til virkelighed. Den er BROEN i min karriere,” afslutter Klaus Ostenfeld.