Konstruktionsingeniør, Byggeri i Aalborg (30870)

Ansøgningsfrist: 15/08/2019 - Denmark - Sted: Aalborg - Buildings

Efterspørgslen på vores ydelser ved byggeprojekter er fortsat stigende og derfor søger vi en konstruktionsingeniør til vores projekteringsteam i Byggeriafdelingen i Aalborg. Er du uddannet konstruktionsingeniør? -Og vil du være en del af et stærkt team og bidrage med din viden på lokale og nationale projekter? Så læs videre her.

Vores projektportefølje vokser, og vi har brug for dig som erfaren konstruktionsingeniør til at bidrage til vores arbejdsopgaver som hovedsageligt vedrører sundheds-, bolig-, industri-, erhvervs-, institutions-, kultur- og undervisningsbyggeri. Du bliver en væsentlig del af teamet og med din faglighed og personlighed vil du være med til at løfte afdelingen.
  
Byggeri afdelingen beskæftiger ca. 500 personer i Danmark, på vores kontor i Aalborg er vi 230 kolleger, heraf ca. 40 i byggeriafdelingen. Vores afdeling er beskæftiget med både danske og internationale byggeprojekter, og vi har blandt andet rådgivet på Skagens museum, Holstebro Hoved politistation, Larsen Waterfront ungdomsboliger ved havnen og FRIIS Shopping center.


BLIV EN DYGTIG RÅDGIVER
Som konstruktionsingeniør i byggeriafdelingen, vil du være med til at sikre levering af de rigtige løsninger til kunden samt sikre projektets kvalitet, tidsplan og økonomi. 
 

Din hverdag vil blandt andet være præget af, at du:

  • Bidrager med rådgivning, projektering, design specifikation, opfølgning og tilsyn 
  • Skaber og vedligeholder gode relationer til kunder
  • Sparrer fagligt med andre kolleger og bidrager med ny viden til teamet
  • Skaber interne relationer, der understøtter forretningens udvikling og samarbejdet på tværs af COWI.

Hvis du endnu ikke har så meget erfaring, giver vi dig værktøjerne til at blive en dygtig rådgiver. Vigtigst er at du brænder for dit fag, er nysgerrig og har gåpåmod. Det er en klar fordel, hvis du er fagligt bredt funderet, evt. med fokus på stålkonstruktioner og elementbyggeri.
 

En stor del af projekteringen foregår sædvanligvis i 3D og i samarbejde med kolleger baseret i Indien. Nogle af vore projekter foregår ligeledes på tværs af geografiske skel i samarbejde med kolleger i andre dele af verden. Gode kompetencer inden for kommunikation og samarbejde på tværs af fag og geografi vil derfor være en fordel.

Da vi er en stor virksomhed og afdeling medfølger både spændende muligheder og projekter på tværs af Danmark og internationalt.
 

HOLDSPILLER MED DRIVE

Du er uddannet, eller bliver færdiguddannet her til sommer, som konstruktionsingeniør. Du har kendskab til parametrisk design og har solid statisk forståelse. Du har interesse for at opbygge et bredt fagligt fundament, og har evt. allerede fokus på stålkonstruktioner og elementbyggeri.  

Herudover kan du genkende dig selv i følgende udsagn:

  • Du har gåpåmod og er nysgerrig
  • Du er udadvendt og trives i en alsidig hverdag
  • Du lægger vægt på samarbejde, er kvalitetsbevidst og formår at bevare det store overblik
  • Du kan arbejde selvstændigt og er god til at planlægge, styre og afslutte dine opgaver
  • Du er stærkt funderet i dansk og engelsk på både skrift og i tale.

COWI SOM ARBEJDSPLADS

Vi tilbyder et spændende job, hvor vi lægger vægt på personligt engagement, ansvarlighed og selvstændighed i alt, hvad vi foretager os.

Vi har et godt socialt miljø og en velfungerende personale forening, hvor du blandt andet inviteres til vinsmagning, kunstklub og diverse udflugter.
 

Du kommer til at indgå i et åbent og uformelt arbejdsmiljø med gode ansættelsesforhold, helbredssikring og fleksible personalegoder. Vi har en god omgangstone i vores åbne kontormiljø, hvor det er naturligt at sparre om tingene med hinanden.
 

Samtidig får du mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer sammen med velkvalificerede, engagerede og fagligt stærke kolleger inden for et bredt felt af arbejdsopgaver.
 

 

INTERESSERET?

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

 

Mona Moesgaard Christensen

Sektionsleder

Byggeri Nord

Telefon: 5640 7774

 

Vi indkalder løbende til interview og ser frem til at modtage din ansøgning og CV, senest den 15. august 2019.