Foto: GHB Landskab

Klimatilpasning giver nye muligheder for bæredygtig byudvikling

14.06.2019 / Helle Baker

En af fremtidens største sociale og økonomiske udfordringer er at sikre, at vores byer er forberedt til kraftige uvejr. Når kommunerne investerer i klimatilpasning, har de en enestående mulighed for at sætte nye standarder for bæredygtig byudvikling og etablere anlæg, der skaber værdi for borgerne, samtidig med at de beskytter mod vandmasserne. Men der skal tænkes langsigtet og samarbejdes tæt mellem en række faggrupper.

I den seneste udgave af World Economic Forums Global Risks Report vurderes manglende klimatilpasning og forebyggelse at være den næststørste trussel mod vores verden, både hvad angår konsekvenser og sandsynlighed.

Vi ser flere og flere eksempler på, at klimaforandringer og mere ekstremt vejr har alvorlige økonomiske konsekvenser. De amerikanske National Centers for Environmental Information har beregnet de gennemsnitlige omkostninger ved et alvorligt uvejr til 2,2 mia. USD.

Men det er ikke kun i USA, at konsekvenserne er alvorlige. I sommeren 2011 oplevede København en ekstrem 100-års hændelse i form af et voldsomt skybrud. Der faldt næsten 100 mm regn på bare 60 minutter, hvilket resulterede i skader for omkring 5 mia. DKK.

På mange måder var det en øjenåbner for de danske kommuner, og det stod hurtigt klart, at klimaforandringerne bragte nye udfordringer for kommunerne.

Men historien har også en positiv vinkel. Selv om klimaforandringer medfører en række nye udfordringer og ekstraomkostninger for lokalforvaltninger rundt om i verden, giver de også muligheder i form af innovation og nye standarder for bæredygtig byudvikling.

Klimatilpasning baner vejen for bæredygtig byudvikling

Det var det, der skete i Middelfart. På grund af sin placering ved Lillebælt er byen særdeles udsat, hvis vandstanden i havene stiger, og for at forebygge dette blev projekt KlimaByen og projekt KlimaHavnen iværksat.

Sammen med flere andre store og nyskabende klimatilpasningsprojekter i Middelfart er disse to projekter en del af en ambitiøs reaktion på de lokale klimaudfordringer. Men det handler om meget andet end blot at få styr på de voksende vandmængder.

Ud over at beskytte byen mod oversvømmelser skaber projekterne værdi for byens borgere gennem byudvikling med fokus på byrum og strukturer med et multifunktionelt design. Og fordi regnvandet ikke kun opsamles i kloakrør, men også på jordoverfladen, bliver byen grønnere, sundere og sjovere.

En løsning, der kan betale sig

Den løsning, Middelfart har valgt, har endnu en vigtig fordel: Den er billigere. Faktisk byggede beslutningen om at gennemføre den ambitiøse klimatilpasningsstrategi på et forstudie, der viste, at klimaforandringer kan være en stærk økonomisk drivkraft for byudvikling. Det lokale spildevandsselskab havde allerede brugt et tocifret millionbeløb på at udvide kloakkerne, og forstudiet gjorde det klart, at det ville være både dyrt og utilstrækkeligt at udvide og lægge ekstra rør i den historiske bykerne.

Den alternative løsning, nemlig at opsamle en del af vandet i rekreative anlæg over jorden og etablere lokale afvandingsløsninger, ville på den anden side give nogle positive sidegevinster, så investeringerne i klimatilpasning kunne bruges til at fremme byens udvikling.

Ikke kun rør i jorden

Et eksempel på dette er det gamle molehoved under asfalten på Havnepladsen i Middelfart. Pladsen er blevet genfortolket med udgangspunkt i arkæologiske studier, og der er etableret et nyt, stort broformet vandbassin.

På den måde fungerer pladsen som et attraktivt byrum for byens borgere og turister, men samtidig kan det nye vandbassin klare voldsomme regnskyl, og det overskydende vand flyder som et vandfald over kajkanten og ned i Lillebælt.

Visionen for KlimaByen og KlimaHavnen er både den overordnede procesopbygning, der er kendetegnet ved skabelsen af en række forskellige værdier i fællesskab, og de konkrete løsninger og principper bag projekterne. Det samlede projekt har vist sig at være en kilde til inspiration – både i Danmark og internationalt. 

Bæredygtig byudvikling indebærer imidlertid også en række udfordringer. En af dem er, at kommunen skal påtage sig en ledende rolle på tværs af mange fagområder. Det er også afgørende, at kommunen samarbejder med en bred vifte af lokale interessenter såsom forsyningsselskaber, borgere og virksomheder.

Det betyder, at kommunen skal være i stand til at lede ganske komplekse projekter og anerkende sin nye faciliterende rolle i forhold til en lang række interessenter.

Heldigvis har indsatsen båret frugt. I 2018 vandt KlimaByen DANVAs eftertragtede pris som det bedste klimatilpasningsprojekt i Danmark.

Multifunktionelle flydende pavilloner skal håndtere stigende vandmængder i Rotterdam

Rotterdam i Holland er kendt for at være helt i top, når det gælder bæredygtig forvaltning af vandressourcer. Byen skal håndtere øgede vandmængder i form af såvel oversvømmelser som stigende havniveauer. Samtidig ligger den lavt, og der er ikke noget sted, hvor vandet kan forsinkes.

Derfor har man valgt en proaktiv tilgang til vandforvaltning, idet en række kommunale embedsmænd arbejder målrettet med klimarobusthed og udvikling af tiltag, der skal gøre det lettere for byen at leve med det omgivende vand.

Blandt andet har Rotterdam installeret flydende pavilloner, der kan anvendes til flere formål og kan klare forskellige vandniveauer. Under normale forhold er pavillonerne tørre, og de indeholder legepladser, sportsfaciliteter og afslappende byrum.

Men når det regner kraftigt, fyldes disse pladser med vand, så de omkringliggende områder beskyttes mod vandmasserne.

Til at begynde med oplevede byplanlæggerne modvilje fra borgernes side, og der skulle f.eks. bruges kræfter på at overbevise folk om, at strukturerne var sikre for børn, men i dag sætter rotterdammerne pris på dem.