skaber mobilitet i det sydlige Kina

ShenZhong-forbindelsen vil mindske trafikken gennem Guangdong-provinsen og understøtte bæredygtig vækst i Pearl River-deltaet. 

Æstetik. Funktion. Pris.

Det var de vigtigste bedømmelseskriterier i designkonkurrencen for en ny kyst-til-kyst forbindelse i det sydlige Kina. Forbindelsen, der skal forbinde byerne Shenzhen og Zhongshan i Guandong-provinsen, bliver 24 kilometer lang og vil bestå af to kunstige øer, to broer og verdens bredeste sænketunnel. 

Den vil have fire kørebaner i hver retning og en kapacitet på 90.000 biler om dagen. 

En klassisk kinesisk drage gav inspiration til udformningen af forbindelsen, som vil være et markant vartegn for hele regionen og skabe en mere direkte forbindelse mellem den vestlige og østlige del af floden.

Tankerne bag designet

Arkitekt Poul Ove Jensen og regional vice president Lars Hauge fortæller om det spektakulære design af ShenZhong-forbindelsen. Illustrationer: DISSING + WEITLING architecture

Funktionalitet, bæredygtighed og æstetik går hånd i hånd

Guangdong er blandt Kinas rigeste provinser. Ud over landbrug og marine produkter bygger provinsens stærke økonomi i høj grad på lette og tunge industrier, og et omfattende løft af infrastrukturen er nødvendigt for at understøtte fortsat vækst. 

“Den øgede urbanisering stiller høje krav til infrastrukturløsninger, hvor funktionalitet, bæredygtighed og æstetik går hånd i hånd,” siger Lars Hauge, regional vice president, COWI.  

Designet af ShenZhong-forbindelsen vandt konkurrence takket være høj teknisk kvalitet og æstetisk fremtoning.

Juryens motivation:

Konceptet anvender en avanceret designfilosofi. Det overordnede design er storslået, elegant og præcist.

FAKTA

  • ShenZhong-forbindelsen er en 24 km lang transitkorridor mellem Shenzhen og Zhongshan i Guangdong-provinsen i Kina.
     
  • De længste hængebroer i forbindelsen har et brofag på 1.588 meter og er udstyret med en dobbelt kassedrager, der sikrer optimal vindstabilitet.

  • Forbindelsen har verdens bredeste sænketunnel med de hidtil bredeste tunnelrør til biltrafik.

  • I henhold til det foreslåede koncept er tunnelen bygget af efterspændte segmenter, 31 elementer i alt, hvor et standardelement er 185 meter langt og det bredeste op til 70 meter bredt. Røret til biltrafik er mellem 19 og 38 meter bredt.

  • Øen tjener flere formål og anvender miljømæssige og bæredygtige løsninger. Den huser 15.000 m² faciliteter til konferencer, kontorformål og restauranter, samt en promenade.

  • COWI og DISSING+WEITLING architecture har også stået bag den 18 kilometer lange Storebæltsbro samt Øresundsbroen og Hongkong-Zhuhai-Macao-forbindelsen i Kina. 

PROJEKTOPLYSNINGER

PLACERING:
Guangdong-provinsen, Kina

PERIODE:
2015 - igangværende

KUNDE:
The Administration Center of the
ShenZhong Link Project

COWIS YDELSER:

  • Konceptdesign til den internationale designkonkurrence
  • Udvikling af vinderkonceptet til projektforslag
  • Teknisk rådgivning og designvurdering i forbindelse med udvikling af projektforslag, detailprojektering og anlæggelse 

Kontakt

COWI-medarbeider Tina Vejrum

Tina Vejrum
Senior Technical Director
Major Bridges International, Denmark

Tel: +45 56401216

COWI-PROJEKTER I HELE VERDEN