Analyse: Corona har resulteret i 10 procent færre flytninger mellem kommunerne i marts måned

13.05.2020

Coronakrisen har allerede medført en opbremsning i de mellemkommunale flytninger, viser nye tal fra rådgivningsvirksomheden COWI. Det kan få betydning for kommunernes fremtidsplaner, herunder behovet for opførelsen af nye boliger. Særligt kommunerne længst væk fra de store uddannelsesbyer, og de kommuner, hvor man før coronakrisen havde høje forventninger til øget boligudbygning, kan begynde at indstille sig på en ny virkelighed, fortæller Karin Thuesen Pedersen, byudviklingschef i COWI.

Nedlukningen af samfundet og den økonomiske afmatning som følge af coronakrisen har medført en opbremsning i befolkningens flyttemønstre mellem kommunerne.

Nye tal fra rådgivningsvirksomheden COWI viser, at der i marts gennemsnitligt var 10 procent færre flytninger mellem landets kommuner sammenlignet med samme måned de tre foregående år.

”Vores indledningsvise tal her efter coronakrisens indtræden tyder på, at vi kan forvente at se et fald i de mellemkommunale flytninger. Går det som under finanskrisen, kan det få konsekvenser for kommunernes fremtidige muligheder og forstærke den udvikling, vi allerede ser med færre tilflytninger til kommunerne længst fra de store byer”, fortæller Karin Thuesen Pedersen, byudviklingschef i COWI.

Storbyerne vil på sigt vinde på den mellemkommunale flyttebalance

Ser man på nettoflytningen til kommunerne samlet for første kvartal, oplevede kommuner med en hovedby på under 20,000 indbyggere det største fald i nettoflytningen. Storbykommunerne oplevede en mindre stigning, imens storbyopland samt kommuner med en hovedby på over 20,000 indbyggere havde den største positive nettoflytning.

Men vi kan forvente, at opbremsningen i flytningerne på sigt vil komme storbykommunerne størst til gavn. Karin Thuesen Pedersen forklarer:

”I årene efter 2008 så vi et kraftigt fald i udflytningen fra København blandt unge børnefamilier til de omkringliggende kommuner, fordi de ikke kunne sælge deres bolig uden store økonomiske tab. Og generelt, modsat resten af landet, oplevede de fire største byer i Danmark en positiv flyttebalance.

Det kan meget vel gentage sig, hvis folk fortsat flytter mindre mellem kommunerne, flere bliver boende i de store uddannelsesbyer, og de typiske bosætningskommuner derfor vil opleve et fald i tilflytningen.”

Boligudbygning med rettidig omhu

At storbyerne på sigt forventes at vinde på den mellemkommunale flyttebalance, kan også få betydning for opførelsen af nye boliger rundt omkring i landet.

”Lige nu ser vi ind i en forventning om, at boligbyggeriet kan risikere at blive halveret, hvis den økonomiske afmatning bliver langvarig som følge af coronakrisen. Storbyerne vil i stor udstrækning kunne forsætte deres planlagte boligudbygning, hvorimod kommunerne med færre tilflyttere fremover får behov for at tilpasse sig til den nye virkelighed. Særligt hvis man samtidig er en kommune, der havde forventning om stor vækst de kommende år”, fortæller Karin Thuesen Pedersen og fortsætter:

Kommunerne bliver samtidig nødt til at se på deres boligsammensætning, som skal passe til de segmenter, der bor og flytter til kommunen. Hvis der for eksempel flytter færre børnefamilier til, er det ikke længere familieboliger, der skal investeres i. Og det kan selvfølgelig også få betydning for behovet for kommunale tilbud som skoler og institutioner fremover.”