EKSOTISKE ØER er ved at DRUKNE I AFFALD

15.07.2019

Affald bliver et stadig større problem på populære rejsemål som Seychellerne, Mauritius og Marshalløerne som følge af højere velstand og øget turisme. COWI er rådgiver på udviklingen af løsninger, som kan vise vejen til en bæredygtig håndtering af affaldet i de eksotiske men sårbare øsamfund, hvor både manglen på basal infrastruktur, ressourcer og plads er en udfordring.

Plastik, der flyder på stranden, forurening af det lokale miljø og en fattigere biodiversitet. Det er blot nogle af de konsekvenser, som rammer en lang række af verdens øsamfund, der ikke har den nødvendige kapacitet til at håndtere det affald, som i stigende grad præger livet på øerne.

Årsagen til problemerne skal blandt andet findes i højere velstand og øget turisme, og tendensen er gennemgribende på verdensplan, pointerer Torben Kristiansen, afdelingschef for affald og forurenede grunde i COWI.

Som førende i verden inden for affaldshåndtering har COWI rådgivet flere af verdens øsamfund og er netop nu gået i gang med at udvikle en masterplan på bl.a. Seychellerne. Her er mængden af affald mere end fordoblet det seneste årti, så øgruppen i dag genererer 80.000 tons affald årligt.

"En øgruppe som Seychellerne har samme forbrugsmønstre som resten af verden samtidig med, at øerne udfordres yderligere at de begrænsede muligheder for afskaffelse af affald på ansvarlig vis. Populært sagt; en cola, smartphone eller bluetooth højtaler kan du få alle steder – du kan bare ikke komme af med den igen," siger Torben Kristiansen.

Affaldstyper som f.eks. elektronik, kemikalier og sammensatte materialer kræver specialhåndtering, og det er en betydelig udfordring på Seychellerne og andre øsamfund, hvor omkostningerne er ekstra høje ved at genanvende materialer og miljøfarlige stoffer, fordi det kræver særlig indsamling, opbevaring og transport med skib til eksempelvis Europa eller Kina.

I stedet havner affaldet på klassiske lossepladser – også kaldt deponier – uden miljøbeskyttende membraner pga. høje omkostninger og begrænset adgang til kapacitet og ekspertise. Konsekvensen er, at giftige stoffer og plastik flyder ud i det omkringliggende hav og floder.

Seychellerne og andre øsamfund har også den udfordring, at de mangler plads. Der findes ikke mange egnede områder til affaldshåndteringsanlæg, og for at gøre plads til nye faciliteter må man opgive værdifulde arealer, der ellers kunne bruges til turisme, landbrug eller byudvikling. Samtidig presses øgruppens arealer udefra af havvandstigninger som følge af klimaforandringerne.

"Vores opgave er at udarbejde en masterplan, som tager udgangspunkt i de lokale forhold og prioriteter. Målet er at udarbejde et beslutningsgrundlag, der tænker affaldshåndtering ind i det eksisterende institutionelle set-up, og som bidrager til et bedre samfund ud fra både en økonomisk, social og miljømæssig betragtning," siger Torben Kristiansen.