Indfør klimaramme i den frivillige bæredygtighedsklasse i 2021

Dette er debatindlæg er oprindeligt publiceret i Altinget den 21.02.2021.

Søren Pedersen, sektionsleder for Energi, Indeklima og Bæredygtighed i COWI
Anders Halgren, Partner, Arkitekt MAA, Forretningsområdechef i Arkitema

Lad os allerede nu komme i gang med en klimaramme for byggeriet. Hvis vi starter op med at gøre det frivilligt, er der god tid til at afklare og udvikle, inden rammen bliver obligatorisk og gradvist strammet. Vi står klar i branchen og har de livscyklusvurderings-værktøjer, der skal til for at udvikle byggeriet henimod et mindre CO₂-aftryk.

Siden lanceringen af den frivillige bæredygtighedsklasse (FBK) har byggebranchen forventet, at der ville komme et CO₂-loft fra 2023. Betonbranchen, arkitekterne og industrien plager om at få et loft, så lad os nu komme i gang.

Vi foreslår at kalde det klimaramme, ikke CO₂-loft, fordi den skal begrænse virkningen på klimaet over de næste 50-100 år, ikke bare den samlede mængde CO₂-ækvivalenter. Klimagasser, der udledes nu, har langt større betydning for klimaet i den periode, end klimagasser, der udledes i 2050 eller 2070. Derfor er det afgørende at tage tidsperspektivet med.

Det er gjort før

Den historiske parallel til klimarammen er energirammen fra 2005 og den tilhørende beregning af energibehov med Be06. Alle har formået at håndtere energirammen og beregning af energibehovet, fordi grænsen fra starten var rummelig.

Ved overskridelse af energirammen er sanktionsmuligheden, at bygningen ikke opnår ibrugtagningstilladelse. Sker det altid i praksis? Det gør det sandsynligvis ikke, men kravet har vi alligevel. Når først bygningen står der, er det måske teknisk muligt at "rette fejlen".

Ved overskridelse af klimarammen vil det formentlig være sværere at finde en rimelig, teknisk kompensation. Den kunne i stedet være økonomisk, opgjort i forhold til klimaeffekten.

Når klimarammen indføres, må Boligministeren gerne sætte en høj ramme fra starten. Så kan alle vænne sig til det, og eventuelle fejl kan blive korrigeret uden alt for store konsekvenser. Sæt en ramme i FBK nu i 2021, gør den obligatorisk i BR i 2023, og stram den løbende i 2025 og 2027.

Hvad er så på sigt en ambitiøs klimaramme? Det kan vi finde ud af, mens vi har den frivillige og siden den høje, obligatoriske ramme. Indrapporterede data kan bruges som baggrund for mere ambitiøse grænseværdier og måske for forskellige kategorier af bygninger. Når Boligministeren indfører den første, frivillige klimaramme allerede i 2021, er der god tid til at afklare og udvikle, inden den bliver obligatorisk.

Sådan gør vi i dag

Værktøjer til livscyklusvurdering af bygninger er allerede mere udbredte og kendte, end Be06 var ved indførelsen af energirammen, og mange virksomheder har haft medarbejdere på kursus, eller har prøvet at arbejde med dem:

• Helt indledende sammenligner vi mængder ud fra byggeprojektets volumenstudier, hvor detaljeringsgraden er begrænset.
• Dernæst bruger vi eksempelvis LCAbyg som baggrund for valg af de største og de mest LCA-intensive materialegrupper.
• Endelig kan vi lave en fuld beregning for hele bygningen, som oplyser GWP (global warming potential) i kg CO₂-ækvivalenter pr. m²/år.

Dette er tilgange og værktøjer, som alle kan tilegne sig.

Derudover bruger vi digitalisering til udvikling af værktøjer, der synliggør klimaeffekten og letter det løbende arbejde yderligere.

Lad os hjælpes ad

What gets measured gets managed, og klimarammen er et af de nemme greb i værktøjskassen. Der er ikke tvivl om viljen i branchen.

Hjælp os med et sigtepunkt, og gerne i FBK. Så skal vi nok være der. Uden en klimaramme går det unødvendigt langsomt.

Både byggevareproducenterne og vi som rådgivere får med klimarammen gavn af at lave innovation i tide. Langsigtede mål og trinvise stramninger af klimarammen giver på én gang de nødvendige klimaeffekter og det nødvendige rum for udvikling og innovation blandt producenter og rådgivere. Dette giver bygherren den nødvendige tryghed i den grønne omstilling.