DEBATINDLÆG: VI SKAL SATSE MERE PÅ CO₂-FANGST!

06.04.2021

Hvis verden skal lykkes med at holde temperaturstigningen need, skal man investere mere i etableringen af infrastruktur og anlæg til CO₂-fangst.

Der er gået fem år, siden Parisaftalen blev underskrevet. Tirsdag d. 30. marts præsenterede den svenske miljøstyrelse, Naturvårdsverket, en analyse af Sveriges udledning af drivhusgasser. Den gode nyhed er, at gabet mellem de besluttede tiltag og den nødvendige reduktion af udledningerne er mindre end sidste år. Den alvorlige nyhed er, at Sverige og andre lande stadig er langt fra at nå målene i Parisaftalen. Hvis verden skal nå målene, skal den samlede udledning mindskes med 45 procent frem til 2030 ifølge FN’s klimapanel, IPCC.

Vi må derfor gøre mere, ikke mindst ved at overgå til vedvarende energikilder såsom vindkraft og solkraft. Men vi må også tage hånd om den CO₂, som vi producerer. IPCC har i flere undersøgelser konstateret, at verden bliver nødt til at indfange og lagre en del af den CO₂, der frigives, for at lykkes med at begrænse opvarmningen til to grader.

CCS (carbon capture and storage) har længe været anset for en spændende mulighed. USA har nogle fuldskala-anlæg, og Norge har i 20 år pumpet CO₂ ned i havbunden for at lagre det. I de nordiske lande har vi udført en række forsøg på vejen mod at implementere CCS i kommerciel skala, og i COWI har vi været involveret i nogle af dem.

Vi ved, at teknologien virker. Det er muligt at indfange CO₂ og lagre det i flydende form i porøst grundfjeld. Udfordringen er, at det er dyrt. Det er mange gange dyrere at indfange og lagre CO₂ end bare at betale og frigive det.

EN FARLIG UBALANCE

En af nøglefaktorerne ved CO₂-fangst er den måde, hvor samfundet producerer den varme og strøm, vi har brug for. Mange små produktionsanlæg fører til et decentraliseret netværk – hvilket kan være godt, hvis fleksibilitet efterspørges. Men det er svært at kombinere en decentraliseret produktion med rationel CO₂-fangst.

Derfor er det positivt, at Sverige er nået langt med at centralisere netværket gennem et veludbygget fjernvarmenet. Kombineret med at flere af Sveriges førende industrivirksomheder, der i dag bidrager til store CO₂-punktudledninger, har sat høje klimamål og er parat til at satse på CCS, betyder det, at der er et udgangspunkt for at etablere et effektivt CCS-netværk i Sverige.

EN ANDEN NØGLEFAKTOR ER AT UNDERSØGE, HVORDAN CO₂-FANGST KAN FINANSIERES

Der er behov for store investeringer for at etablere den grundlæggende infrastruktur. Sverige som land bør aktivt fremskynde udviklingen heraf. Selv om industrien investerer og engagerer sig i klimaet og den grønne omstilling, er omkostningerne til CCS alt for store til at kunne bæres af private virksomheder.

Kun offentlige investeringer i CO₂-fangst kan gøre det muligt at holde den globale temperaturstigning inden for grænserne i Parisaftalen. Og vi må betale, hvad det koster nu.

Vi har ni år til at mindske, indfange og lagre CO₂-udledninger for at begrænse temperaturstigningen. Det kan ske gennem højere beskatning af udslip og investering i CCS-infrastruktur, men det skal ske i et sådant omfang, at vi når en nettoreduktion på 45 procent i 2030.

Hvordan løser vi det uden CO₂-fangst? At undlade at prøve at mindske den globale opvarmning, fordi det er dyrt, er ikke et acceptabelt alternativ. Vi må mangedoble investeringerne i CCS i de kommende år.