Dansk landbrugsjord forvandles til våd natur

23.08.2022

Inden udgangen af 2026 forventer Naturstyrelsen i Danmark at have sat gang i 55–60 nye projekter, der omdanner eksisterende landbrugsjord til CO₂-venlig klima-lavbund. Dermed kommer det samlede areal af nye tørverige lavbundsjorde op på ca. 18.500 hektar - svarende til 36.000 fodboldbaner eller et areal en anelse mindre end Møn. Det skal bidrage til at mindske Danmarks samlede CO₂-udledning. 

Naturstyrelsen har valgt fire af Danmarks førende rådgivende ingeniørfirmaer, herunder COWI, til at bistå med udmøntning af den politiske ”Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug.” 

”I COWI glæder vi os meget til at samarbejde med Naturstyrelsen om at give mere plads til natur og mindske udledningen af klimagasser,” siger Torben Ebbensgaard fra COWIs afdeling for Vand og Natur. Formålet er at mindske den negative klimapåvirkning, ved at omlægge eksisterende drænet landbrugsjord til ny natur. I dag er tidligere moseområder afvandet ved grøftning og dræning, så jorden har kunnet anvendes til dyrkning. Men når man afvander tørvejorden, bliver den nedbrudt og derved dannes drivhusgasser, som udledes til atmosfæren. Alene afvanding og omsætning af tørv er en meget væsentlig kilde til udledning af drivhusgasser fra landbrugsjorden. 

”Det er kun syv procent af den danske landbrugsjord, som er anlagt på såkaldte lavbundsjorde, men de drænede områder står for hele 50 procent af landbrugets samlede CO2-udledning. Derfor giver det god mening at sætte ind her. Når man stopper med at dræne og dyrke de nu afvandede marker vil det reducere den udledning af drivhusgas, som opstår i forbindelse med tørlægningen af jorden. Der kan atter dannes tørv, og samtidig vil der genskabes vigtig plads til naturens biodiversitet i form af nye levesteder for planter, dyr, fugle, insekter og padder i det danske landskab.

COWI vil have særligt fokus på også at optimere projekternes gavn for natur og biodiversitet,” tilføjer Torben Ebbensgaard.

”Udtagning af jord er en del af de danske klimamål. Med et budget på godt 2,4 mia. kroner over de næste år, er det en opgave, der står højt på vores arbejdsplan. Derfor er jeg også glad for, at vi med det nye rammeudbud kan trække på god ekstern teknisk ekspertise til at løse opgaverne,” siger vicedirektør i Naturstyrelsen Signe Nepper Larsen. Foruden COWI har Naturstyrelsen tildelt rammeaftalen til WSP Danmark A/S, Rambøll Danmark A/S og EnviDan A/S.

Langsigtet projekt 

Teknikken bag udtagning af landbrugsjord går som nævnt ud på at man stopper med at dræne og dyrke markerne. Derved bliver den nuværende landbrugsjord gradvist til våd natur. I de mange år med afvanding har jorden ”sat sig”, og der er måske kommet veje, diger, huse, ledninger, vindmøller og andet til på arealerne. Tekniske forundersøgelser, som udføres af COWI og de øvrige rådgivende ingeniørfirmaer, skal afklare, hvordan et projektområde kan afgrænses, så det ikke utilsigtet påvirker de nabolodsejere, som fortsat vil drive landbrug, eller de tekniske anlæg, som nu ligger i landskabet. Ejeren af jorden skal være klar til enten at modtage en erstatning for tinglysning af en vådområdedeklaration på arealet, at sælge arealet til staten eller at være med på at bytte egen jord med et andet areal, hvis projektet skal realiseres.