Den nye Lillebæltsbro runder skarpt hjørne

21.10.2020

Det er 50 år siden, Kong Frederik 9. som den første kunne køre over den nye Lillebæltsbro. Siden har næsten 700 millioner bilister passeret broen imellem Fyn og Jylland. Broen var Danmarks første hængebro og blevet et vigtigt led i udviklingen af moderne infrastruktur i Danmark og i designet af moderne hængebroer.

I årene efter Anden Verdenskrig skete der en kraftig vækst i biltrafikken. Med afsæt i et politisk ønske om at skabe vækst i hele Danmark, iværksatte Staten et omfattende byggeri af motorveje og broer over hele landet. Det første store skridt var at forbinde øerne med fastlandet via en bro mellem Fyn og Jylland - en vision om et forbundet Danmark, som allerede var blevet præsenteret i 1937.

COWI havde gennem flere år studeret moderne hængebroteknik og blev i 1959 bedt om at udføre et skitseprojekt og forundersøgelser for Vejdirektoratet, som ønskede en hængebro. Mange af de tekniske løsninger fra Lillebæltsbroen blev senere videreført i Storebæltsbroen, og har sat COWIs brobygning på det internationale landkort.

For Jens Sandager, Senior markedschef for skandinaviske broer i COWI, markerer jubilæumsdagen en milepæl i COWIs historie:

”Det gør mig naturligvis glad og stolt, at vi i COWI har været med til at udvikle så markant et vartegn – der samtidig var et vigtigt skridt på vejen i forhold til at skabe en bedre sammenhængskraft i Danmark. Der er heller ingen tvivl om, at broen har været afgørende for udviklingen af COWIs brokompetencer, som gennem årene har givet os international gennemslagskraft,” siger han.

Stor national og lokal betydning

Den nye Lillebæltsbro har også været afgørende vækstmotor for hele det syd-østjyske område mellem Kolding, Fredericia og Vejle, kaldet Trekantområdet. Broens færdiggørelse i 1970 faldt sammen med en stor strukturreform af de danske kommuner og amter, og etableringen af nye store kommuner betød nye muligheder for at erhvervsudvikle langs de nye infrastrukturårer.

I 2020 anslås det, at mere end 80.000 biler dagligt krydser broen og at 25.000 bilister pendler frem og tilbage for at gå på arbejde i områdets virksomheder.

Ifølge Morten Rettig, direktør for organisationen Trekantområdet, ville området næppe være det vækstcenter, man kender i dag, hvis det ikke var for broen.

"Lillebæltsbroen har en enorm betydning for mobiliteten. Uden broen kan jeg ikke se, hvordan vi skulle kunne få den arbejdskraft, som betyder vi har Danmarks næststørste BNP pr. indbygger," siger Morten Rettig.

Luk video

Nye standarder for brobygning

Da broen skulle bygges, blev Vejdirektoratet præsenteret flere løsninger for, hvordan Lillebælt kunne forbindes med en ny motorvejsbro. Men det var COWI's forslag til en moderne hængebro, som Staten endte med at vælge, og den nye Lillebæltsbro ses som et markant udviklingstrin i moderne hængebrosdesign med innovative løsninger og satte nye standarder for senere broer. Blandt de særlige kendetegn er:

Skibsstødsanalysen blev tænkt ind i designet af broen. Efter en stor ulykke i Venezuela i 1964, hvor et stort skib påsejlede en bro, og flere mistede livet, begyndes en undersøgelse om, hvorvidt den nye Lillebæltsbro vil kunne klare en påsejling. Der blev regnet frem til, at broens pyloner og fundering vil kunne modstå en kollision fra et større skib – bl.a. fordi pylonerne blev støbt i beton og ikke stål, som var praksis i især mange amerikanske hængebroer. Siden er skibsstød blevet indregnet i alle store broprojekter.

Aerodynamisk brodæk. I Efterkrigstiden begyndte kassedragere så småt at blive anvendt i brobygning, dog ikke på hængebroer, da vindpåvirkningen var for stærk. Det blev alligevel besluttet at bruge kassedragene til Lillebæltsbroen. Gennem samarbejde med Danmarks eneste aeronautiske ingeniør udviklede man en kassedrager med et tværsnit inspireret af en fly-vinge med påmonterede flaps.Vindtunnelforsøg understøttede, at denne konstruktion forhindrede vindstød i at sætte broen i kraftige svingninger. Derudover udvikledes et affugtnings- og ventilationssystem, som stadig den dag i dag holder den indvendige stålkasse fri for rust.

Ankerblokke tilpasset vanskelig jordbund. Jordbundsforholdene omkring Lillebælt betyder, at det ville være uhensigtsmæssigt at placere broens ankerblokke oven på jorden, da den særlige Lillebælts-ler ville få dem til at glide. Løsningen blev underjordiske sneplovformede blokke, hvor ballasten fra jorden holder ankerblokken på plads.