Erhvervslivet kan tage AI-gevinster til nye højder – men der skal styr på fundamentet

Mange danske virksomheder har med rette iværksat initiativer for at inkorporere AI i deres forretningsstrategier, lokket af de åbenlyse fordele, som denne teknologi tilbyder. Men for at øge Danmarks mulighed for at blive en global spiller inden for AI, er det vigtigt at tage et skridt tilbage og sikre en solid base: standardisering af vigtige og grundlæggende data inklusiv udveksling af og samarbejde om disse data.

En udfordring for værdiskabelse via AI-drevet innovation kan blive manglen på standardiserede data. I øjeblikket er det udbredt at hver aktør lever passivt på deres egen ’data-ø’ med egne regler for ’sprog og grammatik’. Det skaber fragmentering, hindrer smidig dataudveksling og medfører en ineffektiv værdikæde med dobbeltarbejde. Forestil dig potentialet, hvis vi, inspireret af den eksisterende danske model for elforsyning, etablerer ensartede datamodeller og datahubs for alle forsynings- og affaldsvirksomheder. Dette ville ikke blot medføre markante administrative fordele i forhold til et stort antal fremtidige virksomhedsrapporteringer under klimadagsordenen, men også åbne op for nye forretningsmuligheder indenfor intelligente løsninger til kampen mod klimaforandringer.

For at adressere udfordringen anbefaler vi at samle kræfterne i bygge- og anlægsbranchen med det formål at standardisere data gennem hele byggeprocessen. Branchens forenede anstrengelser er essentielle for at nå dette mål, særligt med henblik på de nye muligheder, som et fælles datasprog åbner op for indenfor AI.

For at starte et fællessprog på tværs af branchen, anbefaler vi konkret, at vi starter med at udvikle vores eksisterende LCA-data til en fælles referenceramme. Det vil via en reduceret administrativ byrde for den enkelte virksomhed fremme indsigt og styringsmuligheder, og dermed accelerere vejen frem imod vores klimamål og et mindre klimaaftryk i byggebranchen.

Et andet konkret eksempel på en bedre udnyttelse af de teknologiske fremskridt til støtte for klimamålene er en ’opskaleret’ national datahub. Hub’en skal have til formål at indsamle, strukturere og distribuere data til mange relevante aktører. Et initiativ, regeringen fremlagde i deres digitaliseringsudspil tilbage i november. Vi støtter initiativet og håber at det vil blive et mere udbredt fænomen end der på nuværende tidspunkt er lagt op til. For nuværende er kun forsyningsektoren omfattet i initiativet, men der kan være et stort potentiale for flere andre sektorer, som er kendetegnet ved samarbejde på tværs af brancher og sektorer.

For at optimere en national datahub, foreslår vi at udvide ejendomsrettighederne til også at omfatte data. Dette vil indebære, at retten til kontrol over specifikke datasæt eksklusivt tilfalder den enhed, der har genereret og finansieret dem. Hvordan data skal håndteres, bør reguleres af staten ved fastlæggelse af standarder.

En national datahub vil skabe nye forretningsmuligheder, lette administrativt arbejde og frigøre ressourcer til at vi kan skabe en grønnere bygge- og anlægsbranche. Man forventer at en intelligent brug af eksisterende data alene vil kunne nedbringe CO₂ udledningen i branchen med 15 procent.

Den nye handlingsplan fra Byggeriets Handletank for bæredygtighed er ambitiøs, og beskriver et markant antal forslag til initiativer herunder på digitaliseringsområdet I forarbejdet til disse forslag var det tydeligt, at holdningerne til AI og standardiseret data varierer betydeligt i byggebranchen. Nogle aktører omfavner AI-teknologien, mens andre ser den som uudviklet og advarer imod interaktion mellem AI og medarbejdere. Denne modstand stammer ofte fra en frygt for, at AI vil overtage job, som i dag udføres af mennesker. Det er en misforståelse. AI giver virksomheder og medarbejdere en ny demokratiseret og fælles mulighed. Ikke for at erstatte menneskelig ekspertise, men derimod at fungere som et supplement hertil, ved at forbedre effektiviteten og understøtte de færdigheder, medarbejderne allerede besidder.

Virksomheder, der vover at eksperimentere med AI, vil utvivlsomt opnå en konkurrencefordel. Det er afgørende at erhvervslivet begynder at interagere med AI nu, hvilket kræver agile ledelsesstrategier for at holde trit med teknologiens hastige udvikling.

For at dansk erhvervsliv skal ’realisere medvind’ i en fremtidig AI-æra, er det essentielt at omfavne teknologien og herunder er det fundamentalt at sikre en passende ensartet fælles datainfrastruktur. I det scenarie kan Danmark virkelig realisere potentialet i AI og være med til at forme fremtidens teknologiske landskab.

Denne artikel blev bragt i Børsen den 5. januar 2024.