Klimatilpasset byrum holder på vandet

04.02.2021

Den legendariske københavner-oase Enghaveparken er blevet moderniseret og klædt på til fremtidens enorme regnskyl. I januar blev den vellykkede forening af klimatilpasning og kulturhistorie præmieret med en Årets Arne – opkaldt efter arkitekten bag parkens kendetegn, Arne Jacobsen.

I snart 100 år har Enghaveparken midt i Københavns gamle arbejderkvarter været et grønt åndehul for byens borgere. Fremover kommer parken også til at spille en væsentlig rolle for byens evne til at modstå skybrud og oversvømmelser.

Ikke mindre end 22.600 kubikmeter vand er der gjort plads til i parkens nye, multifunktionelle skybrudsbassiner bag et 550 meter langt dige, der omslutter parken som en del af det sidste og største af de fire skybrudsmagasiner.

Moderniseringen af den bevaringsværdige park er en del af Københavns Kommunes skybrudsplan. Analyser af oplandet og det eksisterende terræn har nemlig vist, at Enghaveparken er et område, hvor vandet naturligt vil samle sig under skybrud. Derfor lød opgaven på at skabe et skybrudsanlæg og samtidig bevare den grønne oase til gavn for byens borgere.

Sammen med arkitektfirmaet TREDJE NATUR, Platant samt entreprenørfirmaet Hoffmann stod COWI for at gøre parken klar til fremtidens udfordringer. Københavns kommune og HOFOR er bygherrer og også Enghaveparkens Venner og Områdefornyelsen har været vigtige interessenter i beslutningsprocesserne. Der er lagt vægt på at bevare de rekreative og arkitektoniske værdier i parken, som er kendt for sin muslingeformede scene samt pavillonerne ved indgangen, der er designet af den verdenskendte arkitekt Arne Jacobsen.

Den vellykkede kombination af moderne teknologi og hensynet til borgernes oplevelser, biodiversiteten og de arkitektoniske kvaliteter førte til, at Arkitektforeningen i januar 2021 præmierede skybrudsprojektet med en Årets Arne.

Begrundelsen gik blandt andet på, at det er lykkedes at integrere et teknologisk komplekst program med den kulturhistorie, som parken er bærer af.

NATURLIGE FORDELE

Parkens mange rekreative tilløbsstykker tæller en petanquebane, skøjtebane, den muslingeformede scene – og fremover også vandet, som kan bruges til vandleg, vandkunst, vanding og vand til fejevognene.

”Vi udnyttede, at parkens eksisterende terrænforhold indbød til, at der på en enkel og lavpraktisk måde kunne forsinkes og tilbageholdes store mængder vand på en måde, så parkens fredede hovedlinjer og funktion både kunne bevares og forbedres,” siger seniorprojektleder Annie V. Fuursted fra COWIs Vand og natur-afdeling.

Blandt de nye tiltag er en nedsænket boldbane, der er tre meter dyb og kan fungere som bassin for regnvand i tilfælde af voldsomme skybrud.

”Hele funktionen af skybrudsanlægget er udtænkt for, at parken skal være tilgængelig længst muligt – også under kraftige regnskyl – og driften af skybrudsanlæggene skal være så hensigtsmæssig som muligt. Hovedgrebet helt fra idéfasen lå i at etablere fire magasiner, der blev fyldt hierarkisk. Det underjordiske bassin under Rosenhaven (etableret af HOFOR) modtager udelukkende såkaldt hverdagsregn fra tagoverflader, og på den måde aflaster det hovedkloakken i området, så der er plads til lidt mere vand under kraftigere regnhændelser. Samtidig kan vandet bruges til de rekreative, nye vandelementer i parken,” forklarer hun.

UDFORDRINGER I BYEN

Det var dog ikke uden udfordringer at omdanne en fredet park midt inde i centrum af en storby til et skybrudsanlæg. Arkitekt Flemming Rafn fra TREDJE NATUR beskriver det som en decideret ’Catch-22’-situation:

”Det er en park, mange elsker – en million københavnere besøger den om året. Hvordan skulle vi bevare det mesterværk, parken var, samtidig med at vi skulle få plads til, at 22.600 kubikmeter vand skulle kunne udledes?”

Svaret var blandt andet at sænke terrænet i dele af parken for at skabe bassiner, etablere store underjordiske ledninger mellem bassinerne, og samtidig bevare træerne i parken og få de mere tekniske tiltag til at fremstå så usynlige som muligt.

Annie, der ledede COWIs rolle som hovedrådgiver på projekteringen og entreprenørudbuddet, siger:

”Den største ledning til at transportere skybrudsvand mellem de forskellige magasiner i parken har for eksempel en diameter på 1,4 meter og er en betonledning. Den kan man ikke lige sno ind og ud mellem træerne, så det krævede stor planlægning at få skybrudssystemets ledninger og brønde projekteret og anlagt, så de ikke springer brugerne i øjnene.”

Det tydeligste tegn på klimasikringen er den nye nedsænkede multibane. Den er omgivet af beton og er det første overjordiske bassin, som fyldes, når hovedkloakken ikke længere har plads til at transportere de store mængder vand og derfor løber over.

”Men det er kun ca. hvert 10. år, at man forventer, der vil løbe vand fra multibanen til søen samt til Rosenhaven, hvor terrænet er sænket, så den udgør et bassin. Herfra forventer man, at vandet først begynder at løbe ud over Rosenhavens kanter hvert 15. år,” påpeger Annie. Langt det meste af tiden vil parken være fuldt brugbar. Det var også et kriterie fra Københavns Kommunes side, da opgaven blev stillet.

INTERNATIONAL INTERESSE

Den klimatilpassede park blev indviet i 2019, og svaret på, hvordan man sikrer en tæt befolket del af byen mod konsekvenserne af skybrud, kan forhåbentlig tjene til inspiration rundt om i verden.

”Der var stor interesse allerede undervejs i forløbet. Vi håber, projektet kan være en kilde til inspiration for, hvordan man ved kreativt samarbejde mellem arkitekter og ingeniører kan skybrudssikre et eksisterende byrum på smuk og harmonisk vis med hensyntagen til områdets egenart,” siger Annie.

”Det er elementer, som andre kommuner, forsyninger og lande kan søge inspiration i. For eksempel når man vil indarbejde FN’s verdensmål i anlæg og renovering af regnvands- og skybrudsanlæg eller indarbejde en fortælling, leg og læringselementer i det færdige anlæg.”