LCAcollect udvalgt som Børsen Bæredygtig Case

02.05.2023

For andet år i træk har det nationale medie, Børsen Bæredygtig, sat fokus på de virksomheder, der med konkrete projekter skubber til den grønne omstilling. Med udgangspunkt i EU’s taksonomi for grønne investeringer offentliggjorde de den 2.maj, 2023 de 50 cases, der på bedste vis kan skaleres, er forretningskritiske og har en positiv effekt på omverdenen. LCAcollect er et af de udvalgte projekter. 

Børsen Bæredygtig har udvalgt deres vinderprojekter til dette års Børsen Bæredygtig Cases. Med initiativet bliver der fokuseret på noget helt håndgribeligt; nemlig virkelige projekter, der kan implementeres i samfundet og inspirere til udvikling af andre bæredygtige og effektfulde løsninger. 

Med det in mente, er vi stolte af, at vores projekt, LCAcollect, er en af dette års udvalgte cases. 

LCAcollect er udviklet i et tæt samarbejde mellem Arkitema og COWI samt et bredt udsnit af repræsentanter fra byggebranchen, med det formål at skabe en ensrettet og simpel metode til at indsamle LCA-data og dokumentere bygningers klimapåvirkning, så virksomheder let kan overholde de nye klimakrav, der blev indfaset i bygningsreglementet tilbage i januar 2023

Værktøjet indsamler ligeledes baseline data på bygningers klimapåvirkning på tværs af branchen, som kan være med til at danne grundlag for nye CO₂-grænseværdier fra 2025, så vi sammen kan gøre byggebranchen endnu grønnere. 

LCAcollect er frit tilgængeligt for alle i branchen.

Bliv klogere på LCAcollect her.

Du kan læse om udvælgelseskriterierne eller blot lade dig inspirere af nogle af de andre vindercases i Børsen Bæredygtig her.

 

Kontakt

Morten Alsdorf
Senior Digital Transformation Director
Business Development, Denmark

Tel: +45 56404581